Der er spor af giftstoffer i "alarmerende" meget af vores grundvand.
Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Naturfredningsforening, som har fået lavet en undersøgelse af det danske drikkevand.
I over halvdelen af de drikkevandsboringer, der er blevet lavet i undersøgelsen, er der fundet pesticidrester. I 13,5 procent af tilfældene er mængden af pesticider over den tilladte grænse for drikkevand - de såkaldte grænseværdier.
I alt er der blevet lavet 1.431 boringer af Geus, som er en uafhængig rådgivnings- og forskningsinstitution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Det er tredje år i træk, at lignende undersøgelser finder pesticider i over halvdelen af drikkevandsboringerne. Det betyder dog ikke, at den store forekomst af pesticider først er opstået i løbet af de kommende år, forklarer professor på DTU, Hans-Jørgen Albrechtsen.
En af årsagerne til, at vi i dag finder flere giftstoffer i drikkevandet, er, at vi også måler for langt flere stoffer.
- Miljøstyrelsen har startet massescreeninger, hvilket vil sige, at de analyserer for mellem to og trehundrede stoffer, som de ikke har analyseret for før. Og det er så dem, man finder, siger Albrechtsen.
'Drikkevandet er sikkert'
Selvom grænseværdierne for pesticider er overskredet i over en tiendedel af drikkevandsboringerne i undersøgelsen, skal man ikke være bekymret for at drikke vand fra hanen, understreger Albrechtsen.
- Drikkevandet er sikkert, siger han.
Selvom grænseværdierne kan være overskredet i boringerne, vil de ikke være det i det vand, der kommer ud af hanerne.
- Det vand, der bliver leveret til hr. og fru Jensen, har været gennem vandværket, og der sikrer man, at grænseværdierne bliver overholdt ved at blande vandet eller rense det.
- Men det er jo ikke meningen, at der skal være pesticider i vores grundvand, siger han.
Resultatet af undersøgelsen bekymrer Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er voldsomt alarmerende, og det tyder på, at vi skal sætte ind nu, hvis vi skal sikre os, at fremtidige generationer kan drikke vores grundvand urenset fra hanen, siger hun.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør laves såkaldte grundvandsparker for at sikre grundvandet de kommende år. Grundvandsparker er større områder, hvor det skal være helt forbudt at bruge sprøjtegifte.
Og det er ikke en dårlig idé at etablere den slags områder, hvis man spørger miljøminister Lea Wermelin (S).
- Jeg er dybt bekymret over de her tal, fordi det er unikt, at vi i Danmark kan drikke vores vand uden at rense det kemisk, som man kender det fra andre lande, siger hun.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at 200.000 hektar bør omdannes til grundvandsparker - det svarer til over halvdelen af Fyns areal.
Men miljøminister Lea Wermelin vil ikke lægge sig fast på, hvor stort et areal, der er brug for.
- Det præcise antal hektar, der skal beskyttes, kender vi ikke, siger hun.
Venstres miljøordfører, Jakob Jensen, kommer heller ikke med fuldtonet opbakning til Danmarks Naturfredningsforenings forslag.
Men han mener også, at situationen skal tages "dybt alvorligt", og han er åben for eksempelvis at plante skov i nogle af de områder, som Danmarks Naturfredningsforening foreslår som grundvandsparker.
Lange udsigter til bedre drikkevand
Grundvandsparker kan være en måde at forbedre forholdene for vores grundvand på, mener Hans-Jørgen Albrechtsen. Men der kan gå rigtig lang tid, før effekterne af tiltag som det viser sig i drikkevandet.
Selv hvis man legede med tanken om, at man fra den ene dag til den anden kunne stoppe al nedsivning af pesticider til vores drikkevand, så ville der gå mellem 30 og 50 år, før der ikke ville findes pesticider i vandet, som vi ser det i dag.
- Grundvandet har det ikke godt, og de stoffer, vi ser i dag, er nogle, som man i langt de fleste tilfælde har forbudt for mange år siden, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.