Det handler om toiletskyl, opvaskevand, gammel kaffe, sur mælk, og hvad vi ellers hælder i afløbet.

Når himlen åbner sig i skybrud, og kloaksystemer og renseanlæg ikke kan rumme al vandet, bliver både regnvand og urenset kloakvand ledt ud i naturen.

Hvor meget det drejer sig om, måler Miljøstyrelsen ikke.

Styrelsens overblik baserer sig på indberetninger fra kommunerne og på teoretiske beregninger. Men ingen af delene giver et retvisende billede, lyder vurderingen fra flere fagfolk.

- Der er meget stor forskel på beregningerne og virkeligheden, siger Claus Andersen, tekniker i vandmålingsfirmaet Danova.

- Der sker mange ting ude i kloakken, som man ikke kan beregne sig til, så de holder ikke rigtig. Det bliver meget teoretisk alt sammen, forklarer han.

200 procents usikkerhed

En rapport fra DTU konkluderede i starten af året, at de beregninger, som Miljøstyrelsen benytter sig af, er forbundet med en usikkerhed på mindst 150-200 procent.

Det betyder, at man i virkeligheden skal gange Miljøstyrelsens og kommunernes officielle tal for, hvor meget urenset kloakvand, der løber ud i naturen, ikke bare én men to gange, før de passer.

Det er desuden under 'ideelle omstændigheder'.

'Siden disse ideelle omstændigheder ofte er svære at opfylde i praksis, vil usikkerheden i praksis være større', lyder det i rapportens konklusion.

Miljøstyrelsen forlader sig på, at kommuner og forsyningsselskaber registrerer, hver gang kloakvand løber ud og blander sig med bade- eller fiskevand i naturen. Men der mangler nogle regler og klare linier på området, forklarer Danova-tekniker Claus Andersen.

- Nogle forsyninger indberetter alle overløb. Nogle forsyninger kører efter en model, hvor et overløb skal vare ti minutter, før det bliver talt med. Og så er der nogle forsyninger, der slet ikke indberetter overløb, siger han.

Den slags er med til at give et mudret billede for Miljøstyrelsen.

- Det er som at sammenligne æbler, pærer og bananer, siger Luca Vezzaro, som står bag DTU-rapporten.

'Vi har ikke noget præcist billede'

Alt i alt er spørgsmålet, om Miljøstyrelsen har et overblik, der er til at regne med.

- Det er mindre godt end moderat – faktisk tenderende til det ringe, lyder svaret fra Jørn Jespersen, der er direktør i Dansk Miljøteknologi.

Selv hos Miljøstyrelsen erkender man, at man ikke kender den præcise mængde af kloakvand, der løber ud i søer og åer.

Problemet er, at det er dyrt at måle alle overløb, fortæller kontorchef Mikkel Hall.

- Der er 5.000 overløbsværker. Det vil være en enorm regning at skulle have målere ud i dem alle sammen.

Det er urenset spildevand, vi taler om, og vand, vi bader i. Er det ikke i vores alle sammens interesse at få et retvisende overblik over, hvor meget, der er tale om?

- Jo, men det er også i vores alle sammens interesse, at vi bruger pengene fornuftigt, og belastningen er ikke så stor endda.

Hvordan kan man sige, at belastningen ikke er så stort et problem, når man ikke kender omfanget af det, der belaster?

- Vi laver modelberegninger, og vi tester modellerne. Vi tester dem kun nogle steder, og så kalibrerer vi dem, sådan at de er så retvisende som muligt.

Så har vi vel ikke et præcist billede?

- Vi har ikke et helt præcist billede, men vi har et billede, som vi mener er godt nok, i forhold til den belastning, som overløbene udgør.

Bortforklaring

Miljøstyrelsen holder øje med vandkvaliteten i åer, søer og langs stranden ved målestationer, der er placeret strategisk rundt om i landet.

Derfor kan man ifølge Mikkel Hall godt leve med et upræcist billede af, hvor meget kloakvand, der løber dertil.

Den køber Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, dog ikke.

- Det lyder som en hel masse bortforklaringer. Det her problem skal løses. Vi skal ikke have urenset spildevand i vores natur, siger hun.

Hun har kun kritik tilovers for Miljøstyrelsen og efterlyser politisk handling.

- Det er jo helt uforståeligt, at man slet ikke kender omfanget af det her problem. Jeg kunne være bekymret for, at grunden til, at man ikke ved det, er, at hvis man først ved, hvor stort et problem, vi står med, så har man også en forpligtelse til at gøre noget ved det, siger Maria Reumert Gjerding.

Minister afventer

Direktør i Dansk Miljøteknologi Jørn Jespersen kan pege på flere ting, der vil gøre en forskel. Det handler basalt set om at skabe plads til vandet i kloakkerne, og det arbejde kræver et reelt overblik over, hvor meget kloakvand, der løber ud i naturen.

- Men det, der er omdrejningspunktet for det hele, er politisk lederskab og politisk vilje, siger Jørn Jespersen.

Miljøminister Lea Wermelin (S) erkender, at spildevandsforureningen er et problem.

- Vi skal selvfølgelig have styr på det her område, så vidt som det er teknisk muligt, siger hun.

Alligevel er hun ikke klar til at skride til handling endnu.

- Miljøstyrelsen er i gang med at forbedre vores viden på det her område, og når de vender tilbage, er det også noget, jeg vil kigge på politisk, siger miljøministeren.

At arbejdet med at forbedre data om overløbene er i gang, kan kontorchef i Miljøstyrelsen Mikkel Hall da også bekræfte. Det har det faktisk været længe.

- Det har ikke været en nem øvelse, og den har forløbet over mange år, siger han.