Stormagternes øjne er rettet mod Grønland: 'Det skubber til vores selvtillid til at flytte hjemmefra'

Både Rusland og USA har nu konsuler i Grønland. Det styrker grønlandske politikeres drømme om hurtigere selvstændighed.

Pele Broberg fra partiet Naleraq byder udenlandske regeringer og virksomheder velkomne. De kan nemlig sætte skub i Grønlands økonomi og turisme, mener han. (Foto: © DR Nyheder)

Fra en kontorbygning midt i Nuuk sørger Arktisk Kommando for at varetage Rigsfællesskabets forsvarsmæssige interesser.

Foran bygningen vajer det grønlandske, det danske og det færøske flag, og ganske symbolsk er Stars and Stripes nu også blevet tilføjet flagparaden – et par meter forskudt fra de øvrige flag.

Siden juni sidste år har USA nemlig fået et kontor i bygningen, hvorfra den amerikanske konsul kan styrke båndet mellem Grønland og verdens stærkeste økonomi.

Siden Donald Trump tilbød at købe Grønland i 2019, har USA haft travlt med at få etableret et konsulat i Nuuk. Det lykkedes i juni 2020, hvor konsul Sung Choi flyttede ind på et kontor i samme bygning som Arktisk Kommando. (Foto: © DR Nyheder)

- Vi ville da ønske, at det var en rigtig ambassade, men den skal nok komme, lyder det fra Pele Broberg, der genopstiller for partiet Naleraq, når der i næste uge er valg til det grønlandske parlament.

Han byder de udenlandske interesser velkomne og ser dem først og fremmest som en hurtigere vej til grønlandsk selvstændighed, hvilket er hans partis mærkesag.

- Vi har haft 300 år med kolonitid, hvor folk er kommet til at tro på, at det kun er Danmark, der vil hjælpe os. Nu ser vi, at nogle af verdens allerstørste lande er interesserede i os, siger Pele Broberg.

Danmark må indrette sig efter ny magtbalance

Det amerikanske konsulat er sammen med udsigten til at kunne udvinde råstoffer til grøn omstilling og en ny sejlrute nord om Rusland eksempel på, at Grønland i stigende grad – og i takt med at isen smelter - udgør en kampplads for stormagternes interesser.

Den ombejlede position har også indflydelse på næste uges valg til det grønlandske parlament, for pludselig har de grønlandske politikere fået selvtillid og fornyet tro på en selvstændig fremtid.

- Når den internationale interesse pludselig bliver så markant, må Danmark også gentænke, hvordan forholdene skal være. Det er klart, at interessen skubber til vores selvtillid til at flytte hjemmefra, siger Pele Broberg.

På kortet nedenfor ses Nordvestpassagen, som forbinder Atlanterhavet og Stillehavet, hvilket har kolossal geostrategisk betydning.

I stedet for Rigsfællesskabet ønsker Pelle Broberg det, han kalder en Free Association-aftale, hvor Grønland får sin selvstændighed og kan indgå frihandelsaftaler med Danmark, USA og hvem der ellers kunne have interesse.

Og det er der umiddelbart mange, der har.

Salg af fisk til Kina udgør en stor del af den grønlandske eksport, et australsk mineselskab har postet 100 millioner kroner i prøveboringer i Sydgrønland, og senest har Rusland udnævnt Miki Brøns, der er medejer af Polar Seafood Greenland A/S, som honorær konsul til at repræsentere russiske interesse i Grønland.

Grønland missede en oplagt chance, da Trump ville handle

Står det til Pelle Broberg skal alliancerne hellere knyttes med USA end med Kina og Rusland, og i hans øjne forspildte man i sommeren 2019 en oplagt åbning, da daværende præsident Trump tilbød at købe Grønland.

- Der burde vi have sat alt ind for at få lavet frihandelsaftaler, siger Pele Broberg.

Det er formanden for det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA) enig i.

- Vi har sovet i timen de seneste år. Klimaforandringerne gør, at der er nogle landområder med mange ressourcer, som vi nu kan nå, og der åbner sig nogle enormt vigtige handelsruter - der bør vi være en tydelig aktør, siger Múte Bourup Egede og tilføjer:

- Internt i kongeriget Danmark er man nødt til at give albuerum til, at Grønland kan handle og få indflydelse på, hvordan udviklingen skal være, så vi selv kan definere nye relationer med stormagterne.

Múte Bourup Egede er formand for det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit, som betyder Folkefællesskabet. Ifølge ham får de næste ti år afgørende betydning for, om Grønland inden for den næste generation kan opnå selvstændighed. (Foto: © DR Nyheder)

Også fra det socialdemokratiske regeringsparti, Siumut, ønsker man at styrke samarbejdet med især USA.

- Det er nødvendigt for, at vi kan udnytte vores ressourcer bedre og styrke vores økonomi, og også for at vi kan gøre en indsats i forhold til klimaforandringerne, siger Erik Jensen, der er formand for Siumut.

I videoen nedenfor kan du høre, hvad den amerikanske konsul til Grønland Sung Choi arbejder for.

Ser du for dig, at nogle af de ting, som Danmark varetager - militære kontroller og overvågning eksempelvis - kan blive varetaget af USA?

- Vi har ikke en målsætning om, at opgaverne skal overdrages til nogle andre. Vi har et godt og tæt samarbejde med den danske regering om varetagelse af de her ansvarsområder, siger Erik Jensen og tilføjer:

- Eksempelvis er vi ved at etablere en forsvarsuddannelse, så man kan få flere grønlandsksprogede ansatte til at varetage nogle af nøgleposterne i forhold til overvågning, så vi kan passe landet selv.

Nedenfor kan du få overblik over de opstillingsberettigede partier og deres mærkesager.