VIDEO Dansk snapchatter er bedste historiefortæller

Rasmus Kolbe har vundet en pris for sine beretninger på det sociale medie Snapchat.

Rasmus Kolbe har taget Snapchat med storm.

Han har 55.000 følgere og går under navnet 'Lakserytteren' - og så kan han fortælle historier som ingen andre.

Rasmus Kolbe har dedikeret sit liv til at lave fortællinger på det sociale medie Snapchat, og forleden modtog han prisen som bedste historiefortæller til awardshowet The Ghosties i London.

- En gang imellem sælger jeg mit publikum videre til et brand, som jeg synes har noget fedt at fortælle, siger Rasmus Kolbe i 'Aftenshowet', da han bliver spurgt ind til sin levevej.

'Lakserytteren' har lavet historier på Snapchat i et år, og har omkring 50.000 visninger dagligt.

Og selv reklamerne er han inde og redigere.

- Det skal være de samme jokes og den samme humor, for det er det, man har skrevet sig op til, fortæller den unge historiefortæller.

Se et eksempel på hans evner i videoen øverst i artiklen.