Den 1. april træder en længe ventet lov om alkolåse i kraft. Låsene skal supplere de nuværende sanktioner for spirituskørsel og forhindre, at dømte spritbillister sætter sig berusede bag rattet igen.
Men dagen inden loven om alkolåsene træder i kraft, får de kritik fra flere sider. En af kritikerne er Rådet for Sikker Trafik. For selvom de er positive overfor tiltaget, frygter Rådet for Sikker Trafik, at meget få vil benytte sig af ordningen.
- Her giver man jo en gulerod, men den er ikke særlig stor, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, til DR Nyheder.
- Der er jo begrænset incitament for dem, der kunne have glæde af alkolåse. Den træder ikke i stedet for en eventuel straf og dermed gør, at folk kan fastholde og bibeholde deres kørekort, forblive på arbejdsmarkedet og dermed ikke opleve de sociale konsekvenser, der kan være ved at miste sit kørekort.
Sådan er reglerne for alkolåse
Der vil være to ordninger i forbindelse med alkolåse, den frivillige og den obligatoriske.
Den frivillige gør sig gældende, hvis en spritbillist er dømt for at køre med en promille på mellem 1,2 og 2,0.
Så vil vedkommende blive tilbudt en alkolås, og siger de ja, vil de miste kørekortet i to år i stedet for tre, og skal så køre to år med alkolås. Alkolåsen skal den dømte selv betale for.
Den obligatoriske ordning kommer til at gælde dem, som er blevet dømt for spritkørsel med en promille over to.
De skal efter frakendelsesperioden, altså de tre år, hvor de er frakendt kørekortet, køre med alkolås i to år. Herefter kan de bytte deres "alkolås-kørekort" til et almindeligt kørekort.
Ønsker den dømte ikke at få en alkolås, kan de ikke generhverve deres kørekort før den to-årige alkolås-periode er udløbet.
Uanset hvilken ordning man hører under, skal man selv betale for alkolåsen. Prisen forventes at komme til at ligge mellem 20.000 og 25.000 kroner.
Bør være alternativ til straf
Ifølge Mogens Kjærgaard Møller er det et problem, at alkolåsen ikke er et alternativ til straf, ligesom det er tilfældet i for eksempel Sverige. Kørekortet ryger nemlig uanset hvad, dog i en kortere periode, hvis man vælger at sige ja til en alkolås.
- Det, man kan frygte, hvis du har en alternativ ordning, er at folk bliver ved med at køre spirituskørsel, siger han.
- Det kan godt være, at de får konfiskeret deres bil, men så køber de jo bare en ny, og så er de derude igen. Og der tror vi, at alkolåsen er et meget virksomt middel. Det gør nemlig, at man ikke kan køre spritkørsel.
Efterladte: Alle bør have alkolås
Men det er ikke kun Rådet for Sikker Trafik, som havde håbet på, at myndighederne var gået et skridt videre i lovgivningen om spritbillisme.
I videoen over artiklen, fortæller Svend Drews Andresen, at han i 2009 mistede sin datter og svigersøn, da de blev ramt af en spritbillist. Han har siden ulykken kæmpet for, at alle spiritusdømte skal have en alkolås i bilen, men han frygter også, at den ordning som træder i kraft i morgen, ikke vil blive benyttet af særlligt mange.
- Jeg er meget bange for, at der ikke er mange der vil vælge det. Det er jo ikke bare, at de skal sætte den i, de skal også betale helt op til 25.000 for den, og derfor tror jeg, at der er mange, der vil sige nej til det, siger han.