Poserne med julegaver bliver langet over disken i et hastigt tempo.
På den ene side tager de trængende imod. På den anden fylder Frelsens Hær nye poser. Men selv dem, der hjælper andre, kan få brug for hjælp.
- Vi mangler tre millioner kroner i budgettet på nuværende tidspunkt. Så dem må vi håbe, vi får ind inden jul, siger informationschefen for Frelsens Hær, Lars Lydholm.
1.000 børn får ingen juleaften
Hos Mødrehjælpen står det lige så skidt til. For første gang nogensinde, kan de ikke give julehjælp til alle trængende. Her mangler de penge til at hjælpe 490 familier til at holde en god jul.
- Det betyder, at der cirka er 1.000 børn, der vil få en trist juleaften. Så vi håber, at folk vil hjælpe os, siger direktør Mads Roke Clausen.
Se Frelsens Hær og Mødrehjælpen forsøge at skaffe penge til julehjælp i videoen over artiklen.