VIDEO Se sibirisk tiger føde i Odense Zoo

Tre små tigerunger har set dagens lys i Odense. Og det hele blev optaget på kamera.

Tre små, stribede pelsklumper kom til verden sidste mandag i Odense Zoo.

Og den fødsel blev skarpt overvåget.

Der er nemlig sat kamera op i tigerstalden, så dyrepasserne kan holde øje med, hvordan de små har det.

Og det ser foreløbig rigtig godt ud.

- Vi kan se, at ungerne ser rigtig fine og trivelige ud, fortæller zoolog Michael Wallberg fra Odense Zoo.

Der går dog lidt tid, før gæsterne kan se de tre unger i zoo. Der kan nemlig gå flere uger, før moderen vælger at tage dem med ud i anlægget.

Du kan se fødslen af de nuttede unger ved at klikke på videoen i toppen af artiklen.