4 iagttagere om Aarhus som kulturhovedstad: Elitært, folkeligt, alsidigt... og uddateret?

Politiker og turistchef er begejstrede for 2017-programmet, og højskoleforstander er glad for hypen, mens kulturkommentator spørger, om den Europæiske Kulturby som koncept ikke er et levn fra fortiden.

I snit er der 20 ting på programmet per dag næste år, hvor Aarhus har titlen som Europæisk Kulturhovedstad. (Foto: © Dr Østjylland)

Det startede med et symfoniorkester og endte i et dj-set, da programmet for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 blev præsenteret i dag på Aarhus Teater.

Og det er meget repræsentativt for spændvidden i programmet for næste år, siger den konservative Aarhus-politiker Marc Perera Christensen, der havde sat sig til rette i teatermørket for at overvære præsentationen.

DR Kultur har spurgt i alt fire iagttagere, hvad de mener om programmet og hele konceptet omkring Aarhus som kulturhovedstad. Programmet fylder hele 490 sider og omfatter både udstillinger, events og debatarrangementer - i snit tyve per dag i hele 2017.

Se hele programmet her (eksternt link).

Aarhus-politiker: Aktører kendt for kvalitet

- Det gør mig simpelthen så stolt at kigge på den spændvidde, der er i programmet, siger Marc Perera Christensen, der er formand for de Konservative i Aarhus Byråd samt 2. videborgmester.

Det var ham, der i 2007 var med til at rejse forslag om, at Aarhus skulle bejle til titlen som kulturhovedstad.

Han fremhæver Det Kongelige Teaters forestilling 'Røde Orm', der skal opføres på taget af Moesgaard Museum, den moderne dans, de mange familie- og børneevents og ikke mindst den kunstneriske kvalitet, han mener, programmet er udtryk for.

- Jeg er jo ikke kunstekspert, men de aktører, museer og teatre, der er med, er jo kendt for kvalitet, siger Marc Perera Christensen.

Højskoleforstander: Godt med hype

Jørgen Carlsen, der er forstander på Testrup Højskole i nærheden af Aarhus, har ikke fået nærstuderet programmet.

Men han mener, det allerede i 2016 har haft stor betydning, at Aarhus får titel af kulturhovedstad i 2017. Han fremhæver nybyggeriet Dokk1, der rummer både bibliotek og borgerservice, den kommende letbane og hele den nye havnefront.

Og han håber, at de kulturelle begivenheder vil fortsætte på et ambitiøst niveau - også efter 2017.

- Jeg håber, at mange af de ting, der sker, vil få blivende karakter i form af et højere aktivitetsniveau i byen, siger Jørgen Carlsen.

Mens der har været kritik af, at man til formålet bruger mange penge på én gang, pointerer Jørgen Carlsen, at man indimellem "skal spare sammen til en fest".

- Jeg er godt klar over, at der kan være institutionelle kulturbegivenheder, som bliver nedprioriteret, men til gengæld er der meget hype omkring kultur i det hele taget, og det er meget glædeligt, siger han.

Turistchef: Turisterne skal nok komme

Hos turistorganisationen Visit Aarhus mener direktør Peer H. Kristensen ikke, at det bliver noget problem at indfri forventningerne til programmets effekt på turismen. Målsætningen er at tiltrække 45 procent flere turister til Aarhus sammenlignet med 2013 samt at øge antallet af overnattende turister med 12 procent i Region Midtjylland.

- Det skal vi nok realisere, jeg er helt rolig, siger Peer H. Kristensen, der var med til præsentationen på Aarhus Teater.

- Jeg er blæst bagover, det må jeg sige, siger turistdirektøren, hvis hurtige karakteristik af programmet går fra "elitært" til "folkeligt", præcis som han synes, det bør.

I første kategori fremhæver han danseforestillingen 'Tree of Codes', hvor Pariseroperaens balletkompagni kommer til Aarhus og opfører den moderne ballet i en scenografi skabt af dansk-islandske Olafur Eliasson til musik komponeret af den britiske dj Jamie xx.

I den folkelige kategori fremhæver han et event på Bispetorv i Aarhus, hvor byens historie vil blive projekteret op på katedralen af Aarhus Domkirke.

Kulturhovedstad - et levn fra fortiden?

Niels Frid-Nielsen, der er kulturkommentator på DR, har fulgt forberedelserne til næste år og forholder sig kritisk over for hele konceptet kulturhovedhovedstad.

Han siger, at det, da København i 1996 havde titlen, ”betød noget”, men at det siden har fået "mindre og mindre betydning".

- Man kan spørge sig selv, om det ikke er et dødt koncept. Er folk ikke ligeglade? Hvad skal folk i resten af Europa bruge det til? Er det ikke et gammeldags koncept, særligt i en tid, hvor kulturinstitutioner over hele landet er presset og skal spare. Er det så ikke bare et paradenummer?

Han mener, at Aarhus' store udfordring bliver at bevise, at de er alle kulturstøttekronerne værd - det samlede budget, som donationer, staten, Region Midtjylland og regionens kommuner bidrager til, er 420 millioner kroner.

Niels Frid-Nielsen opfordrer til at lave en ”syreprøve” og spørge sig selv;

- Hvor meget har du bekymret dig om de andre europæiske kulturhovedstæder? Kigger du på det, når du skal på ferie? siger han.

Aarhus som kulturby skydes officielt i gang med et stort åbningsarrangement 21. januar 2017.

Europæisk kulturhovedstad

  • EU’s ministerråd tog i 1985 første gang initiativ til at udnævne en kulturhovedstad. I 1996 havde København æren, og i 2013 blev det vedtaget, at Aarhus skal være kulturhovedstad næste år.

  • Kulturåret i Aarhus har et budget på næsten en halv milliard kroner. Pengene kommer primært fra de 19 kommuner i Region Midtjylland og fra staten.

  • Ud over at give borgerne en perlerække af kulturelle oplevelser er det også målet at øge tilstrømningen af turismen til landets næststørste by.

  • Målet med kulturhovedstæderne er at øge mangfoldigheden i europæisk kultur og styrke følelsen af medborgerskab blandt befolkningerne i EU's medlemslande. (Kilde: Ritzau, aarhus2017.dk)