Den internationale turnering Copenhagen Games finder sted i dag.

I anledning af den - og de danske verdensmestre Astralis' raketsucces - kigger vi nærmere på spillets fortælling, der startede i 1999.

Dengang var spillet noget nyt og anderledes i et landskab, hvor tidens successer hed 'Age of Empires', 'Quake' og 'Half-Life' i multiplayer-genren.

'Counter-Strike' gik en anden vej, her skulle man samarbejde på i et realistisk hold-baseret skydespil - og det var en succes.

20 år efter er det for længst blevet et globalt fænomen med kæmpe turneringer, millionpræmier og eliteberømmelse. Det er der god grund til:

Det er realistisk

'Counter-Strike' er ikke virkeligheden på nogen måde, men det forsøger at skabe en illusion om at realistisk univers, hvor et antiterrorkorps kæmper mod terrorister.

Det skønne ved 'Counter-Strike' er den kærlighed, der er lagt i, at våben, udstyr og univers virker autentiske. Hvert våben føles en lille smule forskelligt, og hvis du ikke forstår, hvordan tingene fungerer og forstår, hvordan du maksimalt udnytter dit udstyr, taber du.

Det er svært at mestre

Selvom Counter-Strike på overfladen virker simpelt: Peg dit sigtekorn mod modstanderen og forsøg at dræbe, mens du selv undgår at blive ramt, så er der en massevis af små nuanceringer i det udsagn.

For hvad sker der, hvis du ikke rammer plet med første skud? Tør du stå stille? Kan du hurtigt tilpasse næste skud afhængig af dit våbens rekyl? Skal du søge dækning? Hvor er hans holdkammerater, skyder de dig?

Den slags beslutninger skal træffes på et mikrosekund. Træffer du den forkerte, dør du. Og måske taber dit hold. For at træffe den helt rigtige beslutning kræver det træning, træning, træning.

Det er fremragende til at øve samarbejde

'Counter-Strike' opleves vidt forskelligt afhængig af, om du spiller med et hold, du kender eller om du møder tilfældige spillere ude i verden.

Har du fundet et hold af spillere, der kan arbejde sammen, vil de til enhver tid vinde over et hold, der ikke finde ud af at arbejde sammen, lige meget hvor god en enkelt spiller er.

Til gengæld betyder det også, at du kan forvente, at dit headset bliver fyldt med internettets mest kulørte gloser, hvis du spiller sammen med et dårligt hold, der ikke kan arbejde sammen.

Det er bygget af spillerne

'Counter-Strike' udkom oprindeligt som et såkaldt 'mod' af af spillet 'Half-Life' - bygget af et par passionerede entusiaster.

Banerne blev samtidig bygget af spillere, der havde fået smag for 'Counter-Strike's særlige stil. Og banerne blev langsomt men sikkert tweaket til det ultimative af et nidkært publikum.

Selvom 'Counter-Strike' siden er blevet opgraderet teknisk, så er mange af banerne stadig de samme. Da Valve, der stod bag de oprindelige 'Half-Life¨' og spil-tjenesten Steam kunne lugte dollars begyndte de at understøtte spillet.

Siden da har Valve solgt 25 mio. eksemplarer af spillet og dets efterfølgere. Ka-ching!

Det er virkelig nervepirrende

'Counter-Strike's vigtigste våben er dog uden tvivl, at det er frygteligt nervepirrende.

Det er virkelig intenst at arbejde sammen med sine kammerater, hvor én lille fejl kan betyde forskellen på liv og død. Der er ingen respawns eller ekstra liv.

Det er dig, dine kammerater, din riffel og din vilje til at overleve. Er du god og har skillz, belønner spillet dig med et ultimativt adrenalin-rush, når du vinder. Det er spændende som spiller - og det er spændende at se på som publikum.

Billeder: Scanpix / Valve / DR

Sådan kommer du selv i gang