- Bait & switch er det, man normalt vil kalde en vits på dansk. Det er en logisk manøvre, hvor man siger noget, der planter en antagelse hos publikum, hvorefter man fjerner den, siger Torben Sangild.

Et godt eksempel på det har komikeren Mikkel Rask leveret. Han sagde engang: ’Jeg har besluttet ikke at vaccinere mine børn… Jeg synes, det er en læges opgave’.

- Det er kort og elegant sagt – og så falder det ned i en aktuel debat. Man tror først, han er vaccinemodstander, men så handler det bare om, hvem der skal foretage vaccinationen. På den måde bruger han også vores sløsede talesprog til at kamuflere, hvad han har gang i.

- Den ville ikke virke, hvis han sagde: ’Jeg vil ikke give mine børn gips på benet’. Sådan siger man jo ikke, og logikken skal være der. Overraskelsen er altid det afgørende.

En, der i den grad mestrer den slags vittigheder, ifølge Torben Sangild, er den amerikanske komiker Anthony Jeselnik.

Dog skal man forberede sig på, at han både kan finde på at lave jokes om døde børn og andre tragiske emner.

Denne type for komik fylder enormt meget i standup, fortæller Torben Sangild. Den går kort sagt ud på, at komikeren iagttager et eller andet.

- Det mest fortærskede emne er flyrejser. For eksempel når flyet letter og lander, skal sædet jo være skubbet tilbage på sin plads. Men hvorfor egentlig? Er flyet virkelig i fare, hvis det står fem centimeter tilbage? Så man kan joke med det.

I observationskomikken kan komikeren for eksempel dele en holdning med publikum, overdrive noget, lave fantasier eller fremhæve det groteske, siger Torben Sangild.

- Her er det ikke så meget overraskelsen, der er vigtig, men en blanding af genkendelsen – 'nåh, ja det er da også fjollet' – kombineret med det barokke i måden, som det serveres på, siger Torben Sangild.

En af dem, der er god til den genre herhjemme, er Michael Schøt, der især dyrker de politiske observationer både i sine shows og sin podcast ’Schøtministeriet’, mener Torben Sangild. Og af udenlandske navne er det svært at komme udenom hverdagsobservatøren Jerry Seinfeld (på billedet, red.).

- Han taler om alt lige fra vandhaner over taxachauffører til flyrejser. Han er blevet personificeringen af den komik og står som ikonet for den, fordi han har dyrket den så rent igennem hele sin karriere.

En anden klassiker er, når komikerne ivrigt deler ud af mere eller mindre sande anekdoter fra deres eget liv.

- De finder altid det sjove i situationen, og det er en kendt vending blandt komikere, at når man kommer ud for noget traumatiserende, skal man finde det sjove i det og bruge det, siger Torben Sangild.

Derfor er det også blevet meget almindeligt for standupkomikere at tale om smertefulde ting som depressioner, kræft og dødsfald. For eksempel lavede Ane Høgsberg (på billedet, red.) og Mads Holm ’Det store depressionsshow’, fordi de begge havde sygdommen tæt inde på livet.

- Det var en slags standup, der var befriende for mange mennesker. Selvom det var tungt, kunne det faktisk også være sjovt – og uden at de underkendte smerten i det.

En af Torben Sangilds anekdote-favoritter er amerikanske Mike Birbiglia, der lavede showet ’Sleepwalk with Me’ – det var så godt fortalt, at historien blev filmatiseret.

Vil man se et show, der er meget populært lige nu – og som har delt vandene – kan man se den australske komiker Hannah Gadsbys ’Nanette’. Hun fortæller anekdoter om sit liv som lesbisk og langer ud efter det patriarkalske samfund.

I 'Gejst' på DR TV kan du blandt andre opleve Christian Fuhlendorff, der med testshows afprøver, hvilke vittigheder der fungerer og derfor skal med i komikerens nye show.