Bob Dylan, der netop er tildelt Nobelprisen i litteratur, har tænkt sig at dukke op til prisceremonien i Stockholm, siger han til den britiske avis The Telegraph.
- Hvis det er muligt, tilføjer han kryptisk til journalisten på spørgsmålet om, hvorvidt han dukker op for at modtage prisen den 10. december.
- Det er svært at forstå, siger Bob Dylan om kåringen og tilføjer, at det er fantastisk, at han har vundet Nobelprisen.
Det er første gang, siden Bob Dylan fik tildelt prisen tidligere på måneden, at han selv kommenterer på den. I sidste uge blev informationen omkring Nobelprisen slettet fra hans hjemmeside - ifølge Aftonbladet efter Bob Dylans egen ordre.
Han skulle eftersigende også have nægtet at tage telefonen for at tale med en repræsentant fra Nobel-komitéen.
