I mange år var den amerikanske digter og forfatter Eileen Myles primært kendt i den litterære undergrund i USA. Men i en alder 67 år er hun et hot navn på den amerikanske litteraturscene godt hjulpet på vej af blandt andet tv-serien ’Transparent’ og en genudgivelse af selvbiografiske bog ’Chelsea Girls’. - Jeg har været digter længe. Jeg er kendt på poesiscenen, i queer-miljøet og som kunstforfatter – og min bog nummer 20 udkommer snart. Men når man læser mainstreammedier, så virker det som om, jeg er kommet direkte fra rendestenen, siger Eileen Myles, der i 1974 flyttede fra Boston til New York for at blive digter.
Med ’mainstreammedier’ henviser hun blandt andet til store amerikanske medier som New York Times, hvor den mest typiske vinkel har været ’obskur digter får gennembrud’, fortæller hun. - Journalister kan godt lide at lade som om, de har 'opdaget mig'. Det viser bare, hvordan mainstreamkulturen fungerer, siger Eileen Myles, da DR møder hende på den netop overståede litteraturfestival Louisiana Litteratur nord for København.
Her optrådte hun blandt andet med den norske forfatter Linn Ullmann som interviewer og sammen med danske Mette Moestrup, der har oversat Eileen Myles' 'gennembrudsdigtsamling' til dansk. - Digtere og kvinder har altid været på forkant, mens mainstreamkulturen altid har været bagud og haft svært ved at acceptere ting, som allerede er en del af den offentlige diskurs, siger Eileen Myles.
En radikal figur
Forfatter Mette Moestrup mødte i 2012 Eileen Myles på Oslo Poesifestival og besluttede herefter, at det var på høje tid, at hun blev oversat til dansk. - Myles giver pokker i mange regler og er en radikal figur. Det er en meget ’trashet poesi’, hun skriver, siger Mette Moestrup, som har oversat digtsamlingen ’Not me’, der på dansk har fået titlen ’Ikke mig’. Den vildskab, Mette Moestrup finder i Eileen Myles’ tekster opponerer både mod samfundsmæssige rammer og normer i forhold til køn og seksualitet. Men også mod de etablerede rammer for, hvordan en tekst skal se ud og opføre sig. - Myles skriver ikke om at være ’det andet’, om det lesbiske som en margin. Hun skriver fra en universel position som lesbisk. Og det er der power og noget meget befriende ved.
Mette Moestrup er glad for, at Eileen Myles fik mulighed for at optræde på Louisiana Literature, da hendes fysiske tilstedeværelse også er betydningsfuld.
- Som 47-årig kvinde kan jeg godt lide, at der findes ældre kvinder, som tager ordet - og holder ordet. Digtere som Myles, der ikke får afskrevet værdi med alderen, men som står stærkt med sin krop.
Stillede op som præsident
I begyndelsen af 1990’erne gjorde Eileen Myles sig bemærket, da hun stillede op til præsidentvalget i USA mod George Bush Sr. og Bill Clinton fra henholdsvis det Republikanske og det Demokratiske Parti.
- Jeg rejste rundt i halvandet år i USA, og det gav mig et nøk opad som digter.
Hun forklarer, at digtsamlingen ’Not me’ fungerede som en slags kampagnetekst, der fulgte med på turné.
- Jeg skrev den i firserne, på et tidspunkt, hvor AIDS-krisen var på sit højeste og hjemløsheden voksede i New York på grund af Reagans politik. Den situation beskriver jeg i åbningsdigtet ’An american poem’ (på dansk ’Et amerikansk digt’, red.), som var mit første politiske digt. Her skriver hun blandt andet: ’De hjemløse vandrer / hvileløst omkring / i vores nations største bys / gader. Blandt dem hjemløse mænd med AIDS / Er det rimeligt? / At der ikke er noget hjem / til de hjemløse, at / der ik er gratis lægehjælp / til disse mænd. Og kvinder’.
Performancekunst og præsidentvalgkamp
Det vilde liv med stoffer, sex og alkohol er også en stor del af Eileen Myles' forfatterskab, hvilket har bidraget til at give hende tilnavnet ’rockstjernepoet’. Hun forklarer, at rock ’n roll og poesi var en del af det samme eksperimenterende kunstnermiljø i New York i 70’erne, men det ændrede sig i 80’erne.
- Hvis du var digter i firserne, kiggede folk på dig og sagde: ’få dig et arbejde’. Til gengæld opstod der en blomstrende scene for performancekunst i 80’erne og 90’erne, som Eileen Myles blev en del af. Førnævnte digt blev et af hendes foretrukne at optræde med. At stille op som præsidentkandidat var en oplagt mulighed for at kombinere det politiske med performancekunsten, fortæller Eileen Myles, der i første omgang så præsidentvalgkampen mest som et ’performance-kunstværk’.
Hun vandt som bekendt ikke valget, og da kampagnen var slut, vendte hun tilbage til tilværelsen som digter, kunstnere og senere adjungeret professor i litteratur.
Fra avantgarde til mainstream
Eileen Myles kommer fra, hvad hun selv kalder en ’arbejderklasse baggrund uden sofistikeret uddannelse’. Hendes vej ind i litteraturen fandt i første omgang sted via tv, hvor hun beundrede kendte beatnik-forfattere som Allen Ginsberg og Jack Kerouac. De inspirerede Eileen Myles til at tale og klæde sig ud som dem: - En del af det handlede også om at finde en måde at være queer på, fordi jeg følte mig som en dreng i en piges krop. Men dengang fandtes der ikke andre måder, jeg kunne udtrykke det på end ved at klæde mig ud til Halloween, siger Eileen Myles, der sprang ud som lesbisk kort tid efter, hun flyttede til New York. I dag identificerer hun sig som non-binær, hvilket betyder, at hun hverken ser sig selv som mand eller kvinde. Eileen Myles fortæller, at hun elsker, når unge læsere kommer hen og fortæller, at de har opdaget hendes forfatterskab via tv-serien ’Transparent’, hvor karakteren Leslie er inspireret af Eileen Myles.
- Inden for avantgardekunsten findes der ikke ret mange arbejderklassekunstnere, fordi adgangen til de kunstneriske miljøer er begrænset, men vi har til gengæld adgang til mainstreamkulturen, siger hun og fortsætter: - Det er ret sjovt, hvordan jeg har tilbragt mit liv på avantgardescenen, men ikke desto mindre er det mainstreamkulturen, som er endt med at give mig bred anerkendelse.