Søndag blev det sidste punktum sat i en livslang karriere som succesfuld forfatter. Det skete, da Anders Bodelsen døde 84 år gammel.

Han begyndte sit forfatterskab som blot 22-årig med debutromanen 'De lyse nætters tid', og efterfølgende skrev han bunkevis af bøger - lige indtil han i 1997 blev ramt af en 12 år lang skriveblokade.

Først i 2009 var han igen klar med et nyt manuskript til trykken.

Men i sidste øjeblik var det nær gået galt med novellesamlingen 'Varm Luft', da Anders Bodelsen igen havde taget plads foran computeren. Det fortalte han dengang til Politiken.

- Jeg havde fået en smaddergod idé til en novelle, men så lavede jeg noget kludder, og det hele forsvandt. Jeg tilkaldte en ekspert, som på nettet købte et program, som kunne finde det forsvundne igen. Men da han havde rodet lidt med det, var alt på computeren væk! Det hele. Men på en måde var det en gave at skulle begynde forfra. Og da jeg havde overstået den hurdle, kom der gang i det, og jeg skrev bogen fra april til sankthans, fortalte Bodelsen til avisen.

Selvom Anders Bodelsen lavede 'noget kludder', er professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai ikke i tvivl om, at han er en af de mest betydningsfulde danske forfattere i det 20. århundrede.

Læs her, hvorfor:

Han skabte et nybrud i novellegenren

I 1960’erne var den danske velfærdsstat virkelig på fremmarch, og på det tidspunkt var Anders Bodelsen med til at skabe et nybrud i den danske novellegenre.

- Han gør sig tidligt bemærket som novelleforfatter med nogle skildringer af det velfærdsliv, som var ved at udvikle sig i 60´erne, og hvad det betød for almindelige mennesker og deres forhold til sig selv og hinanden, siger professor i litteraturvidenskab Anne-Marie Mai.

Tidligere havde novellerne ofte en meget stærk symbolik og var meget rige på billedsprog. Men Anders Bodelsen skrev på en mere enkel og direkte facon, siger Anne-Marie Mai.

- Med bøgerne 'Rama Sama' og 'Drivhuset' skabte han en nyenkel realisme, som er kunstnerisk meget stærk og stilskabende.

Han viste bagsiden af velfærdssamfundet

Anders Bodelsens beskrivelse af velfærdssamfundet gennemsyrer hans forfatterskab.

- Han viste verden med forbrug, nye lejligheder, nye biler og folk, der tager på datidens moderne charterferier. Men han fik også fat i den ensomhed og menneskelige forarmelse, der kan følge med materiel fremgang, siger Anne-Marie Mai.

- Han er en fremragende skildrer af det hverdagsliv, der bliver til med velfærdsstatens udvikling.

Og netop dét aspekt er det, der gør, at Bodelsen stadig er yderst relevant at læse i dag, mener professoren.

- Han er en fortæller, der har fat i kilderne til det liv, vi lever i nutidens velfærdsstat. Han viser dens muligheder og dens skyggesider. Det har vi godt af at blive konfronteret af i dag.

- Kan velfærdsstaten opretholdes? Hvad vil vi med den?

Velfærdsamfundets nye roller kunne man blandt andet læse om i Bodelsens kriminalroman 'Tænk på et tal' fra 1978. Her opdager en stilfærdig bankasserer ved et tilfælde, at et røveri mod hans bank er under planlægning - og han udnytter så lejlighden til selv at stikke en stor sum penge i egen lomme. Krimien, som Bodelsen modtog de Gyldne Laurbær for, er måske nok den mest kendte af hans romaner.

Anders Bodelsen blev med tiden storsælgende indenfor krimigenren.

- Han var i stand til at skrue en virkelig spændende handling sammen i sine krimier, siger professor i litteraturvidenskab Anne-Marie Mai.

- Han gjorde krimien til en genre, som skildrer samtiden. Også i et kritisk lys. Han var en utroligt stærk portrættør af mennesker. Også mennesker, der bliver meget alene i deres liv og opdager, at de selv har ubehagelige sider.

Bodelsen skrev flere tv-og radiospil, og også romanen 'Tænk på et tal' blev senere filmatiseret.

Det samme gjorde romanerne 'Hændeligt Uheld' og 'Guldregn'. Sidstnævnte med Søren Kragh-Jacobsen som instruktør i en seks afsnit lang tv-serie.