Det var kun anden gang, de mødtes.
Alligevel gik der ikke lang tid, før de stod over for hinanden med nøgne overkroppe - og nysgerrige øjne.
Den ene er skuespiller, den anden uhelbredeligt syg af brystkræft. Kronisk syg, som man kalder det.
Mødet handlede netop om sygdommen, og om hvordan det føles at leve med en diagnose, man ved, kommer til at stjæle livet fra én i sidste ende.
Det er skuespiller Christine Albeck Børge og tidligere pædagog Sabrina Kryger, der mødes den dag i august.
Den ene, fordi hun var ved at forberede sig på at skulle kropsliggøre og fremføre teksten ’Transfervindue’ af Maria Gerhardt, der omhandler forfatterindens eget sygdomsforløb med brystkræften, i et teaterstykke. Den anden, fordi hun gennemlever lige netop den sygdom på sin egen krop. Og har gjort det siden 2009.
- Jeg var meget ramt og berørt og følte, at vi havde kendt hinanden i mange år, fortæller Christine Albeck Børge om mødet med Sabrina Kryger.
- Ja, vi droppede totalt forspillet, fortsætter Sabrina Kryger grinende og får alle i rummet til at grine højt og afvæbnende.
Rummet er et knaldrødt mødelokale i Skuespilhuset med udsigt ud over Københavns Havn. I rummet sidder skuespiller Christine Albeck Børge, den førtidspensionerede pædagog Sabrina Kryger og producenten Rikke Hedeager, der står bag det teaterstykke, vi er samlet for at snakke om; ’Transfervindue’.
Om at droppe forspillet
Det forsømte forspil, som Sabrina hentyder til, var mødet, hvor de to kvinder blottede deres overkroppe for hinanden, så Christine kunne kopiere de mange ar og mærker på Sabrinas krop på sin egen krop med en sprittusch.
- Man springer nogle led over i sit forhold, når man snakker om de her ting. Og vi har sprunget alle de der høflighedsfaser over og så bare smidt tøjet, griner Sabrina Kryger og kigger indforstået på Christine Albeck Børge, der smiler tilbage.
Det er forfatter, dj og ildsjæl Maria Gerhardts bog ’Transfervindue’, der er grunden til de to kvinders møde.
Bogen udkom 10. marts 2017. Det var blot seks dage før, Maria Gerhardt, også kendt som Djuna Barnes, døde af brystkræft.
Christine Albeck Børge havde hørt om bogen og om Maria Gerhardts sygdom, men ikke fået læst den. I maj tog hun den så lidt tilfældigt ned fra hylden i en boghandler.
- Jeg begyndte at læse i den og blev helt suget ind i den, siger Christine Albeck Børge og gestikulerer, hvordan hun stadig stod med hovedet begravet i bogen, da hun betalte for den.
Om at gøre døden til en hyldest af livet
’Livsglæde’ er et ord, der gentagende gange dukker op i samtalen med Sabrina og Christine. ’En hyldest til livet’ kalder Christine bogen.
For når man pludselig står overfor at skulle miste noget, bliver det tydeligt, hvor vigtig det er. Og at man ikke må tage det, livet, for givet.
- Da jeg læste Marias (Gerhardt, red.) tekst, fik jeg en meget stærk følelse af at blive ramt på min egen dødelighed. Og angsten for min egen dødelighed. Noget som for mig er meget tabuiseret, forklarer Christine Albeck Børge, der følte, at hun måtte gøre noget mere med den tekst, der havde ramt hende så eftertrykkeligt.
Om at forstå med både hjertet og hjernen
Hun kontaktede Rikke Hedeager, producent og eventminister ved Det Kongelige Teater, for at snakke om mulighederne for at skabe teater ud af teksten, velvidende at det i så fald ville kræve en anden forberedelse, end hun var vant til.
- Hvis jeg skulle formidle den tekst på en scene, skulle jeg kunne læse mellem linjerne på en anden måde, end jeg plejer at gøre som skuespiller, forklarer Christine Albeck Børge.
- Brystkræft er en sygdom, som rigtig mange mennesker kender til. Det er ikke en historisk begivenhed. Så sygdommen som tabu, mere end selve døden faktisk, havde jeg brug for at vide noget mere omkring.
En viden som særligt Sabrina Kryger og fire andre kræftpatienter via åbne og hudløst ærlige samtaler hjalp Christine Albeck Børge med at indkredse.
- Man sanser livet på en anden måde. Man bliver mere opmærksom på livet, fortæller Sabrina Kryger om sin egen oplevelse af at leve med en uhelbredelig sygdom i mere end otte år.
- Ikke at jeg ikke gerne ville bytte det til fordel for at være rask, men det er en positiv ting ved sygdommen, understreger Sabrina og fortsætter:
- Man prøver at få så meget ud af de små ting i livet. Det hele handler ikke om højdepunkterne, men også om de små ting. De ting bliver mere vigtige, siger Sabrina Kryger, mens Christine Albeck Børge supplerer:
- Marias bog er fyldt med små dagligdagsting, som hun ophøjer. Det er et wake up call, for det er de øjeblikke, der er livet.
Om at lære om livet af sygdommen
Når man sidder over for de to kvinder, er der ingen tvivl om at arbejdet med Maria Gerhardts tekst har skabt et særligt bånd imellem dem.
Der er en gensidig forståelse og respekt, der ikke er til at komme uden om. Og som gør at Sabrina og Christine af og til fortaber sig i snakken med hinanden og glemmer, at de sidder midt i et interview.
For Christine Albeck Børge har mødet med Sabrina Kryger og de fire andre kræftpatienter været en øjenåbner:
- Hvert eneste møde har været helt utroligt livsbekræftende, fortæller hun begejstret.
Og til spørgsmålet om, hvad hun tager med sig fra arbejdet med både teaterstykket, teksten og forberedelserne, er der ingen tvivl:
- Lyst til livet! Stor, stor livslyst er det, jeg tager med mig. Det er utroligt, at det er dét, man får, når man står overfor at miste det. Det er så rørende. Det vækker virkelig noget i mig, som er eksistentielt.
- Husk det nu, for helvede, siger Christine Albeck højt og banker insisterende i bordet, så kaffekopperne giver et forskrækket hop. Lige så meget som en påmindelse til sig selv, som en generel opfordring til alle os, der glemmer livet midt i hverdagens leverpostej.
Sabrina giver hende ret:
- Jeg havde heller ikke den der tilgang til livet, før jeg blev syg. Det ville jeg ønske, jeg havde. Jeg ved heller ikke, om folk, der bliver raske, kan beholde den samme livslyst, eller om de falder tilbage til hverdagen igen, når døden ikke længere er lige så tæt på.
Om præstationsangsten
På premiereaftenen 18. september var salen fyldt. Sabrina sad også på publikumsrækkerne. Det samme gjorde en masse af Sabrinas med-kronikere. Men også mange af Maria Gerhardts venner var dukket op. Og ikke mindst Marias forældre.
Det vidste Christine Albeck Børge - heldigvis - ikke, før hun gik på scenen.
En scene, hvor hun står helt alene uden en kulisse at lege med. Der er kun hende selv, Maria Gerhardts tekst – og komponisten Matilde Böhmers 80’er-inspirerede lydunivers - der leder tankerne hen på alle fede fester, Maria Gerhardt skabte under dj-aliaset Djuna Barnes.
Og præstationsangsten var til at føle på:
- Ja, er du sindssyg?!, udbryder Christine højt og med opspilede øjne, mens hun læner sig ind over bordet i en kraftfuld bevægelse.
Men præstationsangsten handlede ikke om, hvorvidt Christine Albeck Børge var en dygtig skuespiller eller ej. Den handlede om formidlingen af noget vigtigt og sårbart:
- Der er så mange blandt publikum, der enten kendte Maria, eller som selv er syge eller har sygdommen tæt inde på kroppen. Det er et helt andet publikum, end jeg er vant til.
- Og derfor kommer det ikke til at handle om min præstation. Det er jo virkeligt provokerende, for jeg har jo lyst til at være dygtig, griner Christine Albeck Børge med et glimt i øjet.
- Vi (instruktør Liv Helm og Christine Albeck Børge, red.) havde for eksempel nogle scener, hvor jeg var skide sjov, men det virkede forstyrrende, så vi fjernede dem igen, forklarer hun.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59d600146187a507d069ee59
- Det er en anden opgave som skuespiller, end jeg er vant til. Den følelse, jeg oplevede ved at tale med folk om stykket, og da jeg selv læste bogen, var lysten til livet. Og dén ville jeg gerne formidle. Det er vigtigere end min egen præstation.
- Derfor var det en gave, at Marias egne forældre også var der til premieren, og at de også gav sig til kende over for mig efterfølgende, siger Christine.
Om afmystificeringen af tabuet
Selvom 'Transfervindue' naturligvis handler om døden, så har hele visionen bag opsætningen været, at afmystificere det at være uhelbredeligt syg med brystkræft. En diagnose som tal fra Kræftens Bekæmpelse viser at i gennemsnit 1.158 kvinder dør af hvert år.
- Marias fortælling rummer alle de kroniske kvinders fortællinger i sig. Grundfortællingen i teksten er, at ’vi elsker vores liv’, og så må man suge alt det liv ind man kan, mellem alle hospitalsbesøgene og behandlingerne som muligt, forklarer Christine Albeck Børge og afslutter:
- De bouillonterninger af livsglæde, der er i Marias tekst, ramte mig virkeligt med en ’Ja! Vi skal leve!’.
TRANSFERVINDUE
- •
Teksten: Maria Gerhardts ’Transfervindue’ udkom 10. marts 2017.
- •
Forestillingen: Med Christine Albeck Børge som eneste skuespiller og med Liv Helm som instruktør og Matilde Böhmer som komponist fik stykket premiere 18. september. Det kan opleves i Skuespilhuset (København) indtil 13. marts 2018. Forestillingen kan desuden opleves på Aarhus Teater 22.-23. marts 2018.
- •
Handlingen: Både tekst og forestilling gør op med tabuiseringen af sygdommen kræft og fokuserer usentimentalt på døden. I stedet belyses den livslyst, der fødes ud af mødet med ens egen dødelighed.
- •
Eventministeriet: Forestillingen er produceret af Eventministeriet, ledet af Rikke Hedeager. Det er en del af Det Kongelige Teater, men finansieret af Bikubenfonden og er sat i verden for at udfordre teatergenren. Alle forestillinger er lavet på et meget lavt budget, med lave billetpriser – og med kort prøvetid. I dette tilfælde blot 11 dages prøvetid før premieren.