Da myggelaverne forlod vandet og blev til flyvende myg i Flemming Quist Møllers fortælling om Cykelmyggen Egon var det eneste bemærkelsesværdige ikke, at Egon i modsætning til de andre myg forlod vandet på en cykel.
Bogen fra 1967, der senere blev efterfulgt af flere fortællinger om den fandenivoldske cykelmyg, var nemlig med til at forandre dansk børnelitteratur.
Det fortæller Nina Christensen, der er lektor ved Center for Børnelitteratur på Aarhus Universitet.
- Flemming Quist Møller var nyskabende, fordi hans hovedkarakterer ikke passede ind. Cykelmyggen Egon kom op ad vandet på sin cykel. Han var unik og havde sit eget talent, der fik ham til at skille sig ud fra mængden, og dermed gør han oprør mod autoriteterne og normerne, siger Nina Christensen.
Ændrede den generelle fortælling
Inden 1967 og bøger som blandt andet ’Cykelmyggen Egon’ udkom, skulle børnebøger nemlig få børn til at passe ind, fortæller hun.
Børn skulle opdrages til at passe ind i en bestemt orden – og frem for alt lære at respektere de voksnes regler.
Men sådan er det ikke i Flemming Quist Møllers bøger - og det er en af grundene til, at de op til 40 år gamle udgivelser stadig er populære.
- Desuden er hans fortællinger originale også i kraft af billederne, hvilket har gjort, at de – i modsætning til mange andre fra den periode - har overlevet så længe, siger Nina Christensen.
DR K sender i aften klokken 20 et portrætprogram om Flemming Quist Møller.
