Da Sigrid læste hitroman, gik det op for hende, at der var noget helt galt. Nu har hun sagt sit job op

Sigrid Kraglund Adamsson tjener stadig sine egne penge, men efter hun havde oversat bogen 'The New Me' til dansk, gik det op for hende, at hun blev nødt til at sige sit job op.

(Foto: © Sarah Marie Winther)

Hun får det ene meningsløse vikarjob efter det andet, hvor hun blandt andet bliver sat til at makulere stakkevis af ligegyldige papirer i et lille, trist printerkammer på kontoret.

Hun jager en fastansættelse, og den anerkendelse den vil give efter en al for lang uddannelse på universitetet. Men inderst inde kunne hun faktisk ikke være mere ligeglad med de job, hun har haft, fordi samtlige af dem er så gabende ligegyldige og totalt uinteressante.

Samtidig sidder arbejdsgiverne og skæver efter hende, mens de allerede er på udkig efter den næste billige vikar, som kan overtage det meningsløse job.

Sådan er det for Millie i kontorromanen 'Det nye mig', der er den danske oversættelse af Halle Butlers bog 'The New Me'. Og sådan viste det sig også lidt at være for Sigrid Kraglund Adamsson, der har oversat Halle Butlers bog.

Allerførste gang, Sigrid Kraglund Adamsson stødte på bogen, var, da hun skulle interviewe den amerikanske forfatter for nogle år siden i Oslo. Efter hun havde læst bogen og interviewet hende, mente hun, at mange flere herhjemme burde have mulighed for at læse den på dansk. Og det var der en helt særlig grund til:

- Den her roman rammer noget, som mange, jeg kender, også er ramt af. Jeg kender flere i 20'erne og 30'erne, som på den ene eller anden måde kæmper med deres arbejdsliv. De er millennial burnouts. Nogle er udbrændte, allerede i begyndelsen af deres arbejdsliv. Andre har stress eller har det bare dårligt med det, de laver. Jeg synes, denne her bog er så vigtig, fordi den taler til dem, siger Sigrid Kraglund Adamsson.

Kunne lige så godt foregå i Danmark

Selvom Millie er fra Chicago – og hele den tragikomiske arbejdslivsroman foregår i USA, hvor fem ugers ferie anses som luksus, så mener Sigrid Kraglund Adamsson lige så godt, at handlingen kunne finde sted i Danmark. For vores trang til selvrealisering og jagten på at have det perfekte arbejdsliv og det fede job er fælles for os alle.

Men det var først, da hun var dybt begravet i bogen for minutiøst at oversætte hvert ord korrekt, at hun fandt ud af, at der også var noget helt galt med hendes eget arbejdsliv.

På det tidspunkt havde Sigrid Kraglund Adamsson det, mange fra hendes studie drømte om – nemlig et fast arbejde på et forlag.

Egentlig ville forlaget have hende 37 timer om ugen, men det havde hun afvist og ville i stedet kun arbejde tre dage om ugen, så hun også kunne arbejde som freelancer med blandt andet oversættelser og boganmeldelser.

Men arbejdet med oversættelsen af 'Det nye mig' fik hende til at gentænke hele jobsituationen.

- Jeg vendte nærmest hvert et ord, da jeg oversatte, så jeg stillede mig selv rigtig mange spørgsmål om min egen situation på jobbet, og om jeg skulle blive ved med at gøre det, jeg gjorde. Jeg kom frem til, at jeg blev nødt til at ændre radikalt på mit arbejdsliv, fordi jeg ikke selv var tilfreds med det, ligesom Millie ikke er det i romanen. Forskellen er bare, at hun overhovedet ikke gør noget ved det, og det er en af de uhyggelige ting ved romanen, siger hun.

Sigrid Kraglund Adamsson bevægede sig dybt ned i bogen, mens hun oversatte den. Det fik hende til at revurdere sit eget arbejdsliv. (Foto: © Sarah Marie Winther)

Droppede det faste job

Problemet var, at selvom Sigrid Kraglund Adamsson kun var fysisk på forlaget tre gange om ugen, så spredte jobbet sig både tidsmæssigt og mentalt lige så meget som et fuldtidsjob. Hun tog mere arbejde med sig hjem til de andre dage, og det gjorde det svært for hende at få det arbejdsliv med både freelance og faste opgaver, hun drømte om.

Derfor valgte hun at give slip på det faste job i forlagsbranchen. Men det viste sig at være mere kontroversielt, end hun regnede med.

- Jeg er ligesom mange andre blevet opdraget til, at man helst skal finde sig et godt, fast job, så man har penge nok og kan komme videre op ad karrierestigen. Det var også derfor, jeg valgte at sige ja til det faste job til at begynde med, men det viste sig bare at være det forkerte valg.

- Selvom flere sagde, det var modigt, at jeg sagde det faste job op, så fik jeg også følelsen af, at dele af min omgangskreds mente, at jeg burde beholde jobbet. Det at fravælge jobbet gav mig en kæmpe frihed, men det er min opfattelse, at mange andre i min generation er bange for at tage et så radikalt valg.

- Da jeg sagde mit job op, følte jeg, at andre tænkte Dovne Robert, fordi de havde en idé om, at jeg ikke ville bidrage, siger Sigrid Kraglund Adamsson. (Foto: © Sarah Marie Winther)

- Det er jo nok blandt andet, fordi politikerne har fortalt os, at arbejdsløshed er en af de største synder, man kan begå mod fællesskabet. Men det, mener jeg, er politisk propaganda, man så vidt muligt skal forsøge at lukke ned. For mig virker romanen som en advarsel om, at man virkelig skal passe på med at ende dér, hvor der ikke er nogen redning for en, siger hun.

Det er de forkerte, statsministeren er efter

I bogen kan man nemt få indtrykket af, at Millie til tider er usympatisk, totalt inkompetent og irriterende på grund af sin situation. Det er Sigrid Kraglund Adamsson enig i, men hun mener ikke, det udelukkende er Millies egen skyld, at hun kan virke led overfor kollegerne, ekskæresten og veninderne.

I stedet skyldes det ifølge hende de idealer, hun uden held forsøger at opfylde, fordi samfundet ikke fungerer, som det burde.

- Hun har nogle dybt meningsløse job og har virkelig meget skyldfølelse, selvom det ikke er hendes skyld, at det er svært at finde et fast arbejde. Det er den skyldfølelse, jeg håber, vi kan få lagt lidt på hylden, siger hun og fortæller, at samme skyldfølelse også eksisterer i Danmark.

- Vores statsminister siger, at hjulene skal køre rundt, og at alle skal have et arbejde, så de kan fylde statskassen op. Samtidig er der en masse store virksomheder og nogle ultrarige, der ikke bidrager, som de bør, og gør brug af skattely og skattefiduser. Det handler simpelthen om social retfærdighed. For hvorfor er det os, der skal sørge for, at hjulene drejer rundt, når de rige får lov til at slippe, spørger Sigrid Kraglund Adamsson.

En mere bekymret generation

Spiller det ikke også ind, at din generation sætter for høje krav til at få det perfekte job og arbejdsliv, allerede når man er uddannet?

- Idéen om, at vi er en generation snowflake, tror jeg ikke rigtig på. Vi er måske en mere bekymret generation, som er vokset op med idéen om, at vi skal have et meningsfyldt, godt job, som vi elsker, og som samtidig giver en god løn og en god pensionsopsparing.

- Jeg tror, at den er relevant at læse for alle, men især unge, som har et historisk stort fokus på at realisere sig selv, siger Sigrid Kraglund Adamsson. (Foto: © Sarah Marie Winther)

- Hvis man får en snigende fornemmelse af, at det er svært at få det hele under de vilkår, der eksisterer, eller at rigdom og succes ser lidt anderledes ud for en selv end de idealer om selvrealisering og økonomisk rigdom, man hele tiden bliver konfronteret med, så synes jeg ikke, man stiller for høje krav, hvis man siger nej tak og gør noget andet med sit liv.

- Da jeg sagde mit job op, følte jeg, at andre tænkte 'Dovne Robert', fordi de havde en idé om, at jeg ikke ville bidrage. Skammen er derfor meget kraftfuld, men jeg vil gerne have et godt liv med mindre stress, samtidig med at jeg bidrager og har penge til at forsørge mig selv.

Hvad håber du, at andre kan få ud af at læse bogen?

- Jeg tror, at den er relevant at læse for alle, men især unge, som har et historisk stort fokus på at realisere sig selv. Og så håber jeg, at bogen kan være en advarsel for dem, der kan glemme at lytte til sig selv og burde stå lidt mere af ræset.

Bogen 'Det nye mig' udkommer 21. oktober.