Vi er i Bruxelles.

Året er 1927, måneden er oktober, og toppen af poppen inden for videnskabens verden har fundet vej til Solvay-konferencen, hvor debatten om kvantefysik mellem danske Niels Bohr og Albert Einstein vækker opsigt.

Et møde, der er gået over i verdenshistorien sidenhen.

Men hov – hvem er det?

I kulissen står der også to agenter fra den britiske efterretningstjeneste.

De har fået til opgave at afklare, om den tyske fysiker Carl Töws er udsendt af det fremadstormende nazistparti i Tyskland for at likvidere både Einstein og Bohr, der begge er fremtrædende jøder.

Hvis det er tilfældet, har agenterne fået til opgave at slå ham ihjel, før Carl Töws når at føre sin egen mission ud i livet.

Første del af den fortælling er historisk set god nok. Konferencen fandt sted – og Niels Bohr og Albert Einstein mødtes til en efterfølgende berømt debat om kvantefysik.

Den morderiske del er dog opfundet af den danske forfatter Jan Egesborg, der for nyligt har udgivet den grafiske thriller-roman, 'Tabte somre', om mødet såvel som de britiske agenters svære opgave.

Det tog Egesborg og den tyske illustrator Johannes Töws fire år at færdiggøre projektet, som viste sig at være noget mere omsiggribende, end forfatteren havde regnet med, da han fik idéen.

Det skete der i Bruxelles

Men hvad var det med den kongres i 1927, der var så vildt, at den har fascineret Jan Egesborg i flere år? Og vildt nok til, at det drev ham til at kaste sig ud i et fireårigt, møjsommeligt arbejde med at forvandle det til en grafisk thriller?

Mange mener faktisk, at lige netop den omtalte kongres, den femte Solvay-konference, er et af verdenshistoriens mest betydningsfulde videnskabelige møder.

Det mener Jan Egesborg også.

- Der er ikke noget andet tidspunkt i verdenshistorien, hvor de bedste hjerner i verden på samme måde har været samlet, mener han.

- Og så er mødet dybt interessant, fordi kvantefysikken har defineret vores liv. Og i dag er kvantefysikken igen blevet hot, fordi man er i gang med at skabe fremtidens computer: kvantecomputeren, tilføjer han.

Mødet var ikke bare samlingspunkt for en gruppe af videnskabsfolk, hvor 17 ud af de 29 deltagere kunne bryste sig af at være Nobelpris-modtagere inden for deres videnskabelige felt.

Det var altså også her, at Niels Bohr og Albert Einstein for alvor krydsede klinger i spørgsmålet om kvantefysikkens teorier. En duel man efterfølgende har kåret Niels Bohr som vinderen af.

At forklare dig kort hvad duellen gik ud på, eller hvad de to videnskabsmænds forskellige filosofiske såvel som teoretiske tilgange til spørgsmålet om kvantefysikken stod for, er en lidt for stor mundfuld for undertegnede.

Beklager.

Og selvom Jan Egesborg i flere år har beskæftiget sig med at skrive blandt andet børnebøger, der forklarer komplicerede matematiske koncepter eller netop kvantefysik, kom han også selv til kort her.

- Kvantefysik er dybt fascinerende, men også noget af det mest uforståelige på denne planet, griner han fra sit hjem på Fanø.

Derfor talte han næsten dagligt med Ulrik Busk Hoff, som forsker i kvantefysik på DTU, og som har fungeret som videnskabelig konsulent i den lange tilblivelsesproces.

For selvom 'Tabte somre' ikke som sådan handler om hverken Bohr eller Einstein, men om de to britiske agenters mission, så har Jan Egesborg sammen med Ulrik Busk Hoff og illustrator Johannes Töws forsøgt at eksemplificere forskellen mellem de to videnskabsmænds teorier i den måde, de to agenter hver især går til den svære opgave, de er sat overfor.

Hvis du har mistet gejsten efter al den snak om kvantefysik, så lover den 59-årige forfatter, at du også sagtens "bare" kan læse den grafiske roman som en thriller uden at skænke kvantefysikken mange tanker.

- Hele idéen var faktisk at skrive en thriller, som alle kan læse på en regnvåd søndag og føle sig godt underholdt af undervejs. Også dem, der ikke interesserer sig for kvantefysik, forklarer han.

Pommes frites og venskab

At det lige var en grafisk thriller, der blev resultatet af Egeborgs flerårige fascination af det helt særlige møde i Belgien for knap 100 år siden, var egentlig ikke planen.

Men da idéen om en thriller i grafisk romanformat poppede op, kunne han ikke slippe den igen. Heller ikke da det undervejs viste sig at være "virkeligt bøvlet" at lave en historisk grafisk roman.

For det betød, at de var nødt til at researche på selv de mindste detaljer – så som hvordan kloakriste så ud i Bruxelles i 1927, når de gerne ville tegne efterårsregnen sile ned i en rist. Eller hvordan hattemoden så ud i Bruxelles lige netop dét efterår.

Ligesom makkerparret som noget af det første tog på researchtur til den belgiske hovedstad for blandt andet at spise sig igennem samtlige pommes frites-boder for bedre at forstå belgiernes forkærlighed for den aflange, fritterede kartoffelsnack.

Og udfordringen med at takle det historiske benspænd i det, der altså endte med at blive en skrive- og tegneproces på i alt fire år, blev undervejs også en udfordring de to venner imellem.

- Vi havde tidligere lavet en grafisk roman sammen, men den var ikke historisk. Nu brugte vi flere timer på at tale om hvert billede.

- Det virkede virkelig uendeligt, og vores gode og tætte venskab blev sat på en prøve, for det virkede, som om vi aldrig ville bestige bjerget.

Da de begge for alvor ramte muren efter to års arbejde, var det dog venskabet, der fik dem ud af krisen.

- Havde vi udelukkende haft en professionel relation, så var vi begge stoppet undervejs. Men fordi vi var venner, kom vi igennem. Måske fordi vi godt var klar over, at det nok ville betyde, at vores venskab ville slutte, hvis vi ikke fik gjort romanen færdig.

I dag er begge lettede over, at de nåede i mål. Og dog. For når man som Jan Egesborg bliver besat af en idé, og den idé får lov til at fylde hele ens liv i fire lange år, så føles det tomt, når den endelig er færdig.

- Det er ligesom en bjergbestiger, der efter lang tids træning og tilløb endelig får besteget bjerget, og nu er på vej ned igen. For hvad skal man så nu?

Svaret har været at kaste sig over en masse nye bogprojekter. Og så har Jan Egesborg desuden lovet sig selv, ikke at lade sig besætte af en ny idé på samme måde igen.

- Det har været et svendestykke for både Johannes og mig. Men også en once in a life time-oplevelse. Det er ikke noget, jeg tørster efter at gøre igen, afslutter han med et grin.