Fra Hillerød Station skal man bare gå fem minutter, før man er ved den grå villa, hvor Trine og Peter bor. Ned ad Søndre Jernbanevej, som bliver til Milnersvej, ind til højre ved nummer 4, op ad den smalle trappe til første sal og ind i det kombinerede køkken- og stuerum.
Her i den 93 kvm store villalejlighed har ægteparret Peter Manniche og Trine Midtgaard i nu fire år åbnet deres hjem for en lang række forfattere og endnu flere gæster. Arrangementet ’Lyrik på første’ blev til, efter det litteraturinteresserede ægtepar først havde forsøgt at holde lyrikaftener på en lokal cafe.
Men det var for svært at få tilstrækkelig økonomi i det til at betale forfatterne et ordentligt honorar, fortæller Trine Midtgaard, der til daglig arbejder som pædagogisk vejleder.
- Tanken fra vores side var at skabe et mere intimt miljø, som kunne få folk, der ikke normalt går til lyrikarrangementer til at komme. Folk, som måske følte sig lidt fremmedgjorte og ikke følte, at de hørte til i det miljø.
Over årene har de faste gæster udviklet en tillid til Peter og Trine og de forfattere, de præsenterer, oplever hun. - Det er et meget aktivt tilvalg af publikum at komme her. Det kræver også noget af dem, der kommer her. Man er gæst på andre præmisser, når man ikke har en relation med dem, man besøger.
Trine Midtgaard fortæller, at deres arrangementer, som er inspireret af de parisiske saloner, i begyndelsen var ren digtoplæsning. Men siden er der også kommet skønlitterære forfattere med, og ligesom den aften i starten af oktober, hvor DR var med, er der indimellem også samtaler med forfatterne.
Hør gæst Bolette SKibild fortælle om aftnerne på Milnersvej.
Afslappethed og smittende varme Der er max plads til 30 mennesker til et ’Lyrik på første’-arrangement, og heraf er ca. en tredjedel gengangere, fortæller Trine Midtgaard.
Bolette Skibild er sammen med sin mand en del af det faste publikum på Milnersvej.
- Jeg kan huske, at jeg læste en nyhed i den lokale avis om, at der ville være saloner her. Jeg synes, det lød rigtig spændende, så jeg dukkede selvfølgelig op, fortæller Bolette Skibild.
Hun går også til andre litteraturarrangementer, fx i København – og så er hun med i en læsekreds, hvor de diskuterer amerikansk litteratur. Men ’Lyrik på første’-arrangementerne kan noget helt særligt, mener hun:
- Jeg oplever forfatterne som enormt afslappede her. De virker rigtig glade for at være her, og det virker som om, at den der varme, der er her, smitter af på dem.
En lang cykeltur Tomas Espedal er forsinket. Han ankommer først, da alle gæster er på plads i sofaerne langs væggen og på stolene rundt om det lange spisebord. Han finder hurtigt sin plads i stuen ved siden af samtalepartner Henrik Rasmussen, som er højskolelærer og forfatter.
Tomas Espedal lægger ud med at fortælle, at det er hans første besøg i Hillerød, som han troede lå meget tættere på København. Han var derfor begyndte at cykle nordpå fra Østerbro.
Han falder hurtigt ned i stolen med det bløde lammeskind – og i samtalen med Henrik Rasmussen, som varer ca. halvanden time med en kort pause imellem.
På et tidspunkt afslører han for den lille forsamling, at han lige nu skriver på en regulær selvbiografi. Det har han ikke engang turdet fortælle sin redaktør i Norge, siger han.
Da arrangementet er slut, og gæsterne gået, fortæller Tomas Espedal, at han havde nydt både de intime rammerne om aftenens arrangement og de spørgsmål, Henrik Rasmussen stillede ham om hans forfatterskab.
- Nogle gange kommer jeg steder, hvor jeg bare læser, og så går jeg igen. Drikker noget vin, ryger nogle cigaretter, siger nogle høflighedsfraser. Men det her var lidt anderledes.
- Til de store arrangementer mærker man ikke energien fra publikum. Det er lidt mere som en forestilling. Så når det er intimt, så bliver jeg nok mere intim i min optræden – og når det er mere upersonligt, så bliver jeg nok også mere sådan.