I en lille by i det nordlige England er der usædvanligt mange kvinder, der kaster sig i 'Druknedybet' og dør i vandet.
Den seneste kvinde, der bliver fundet død, er Nel Abbott, som har været sygeligt optaget af de hekseprocesser, som foregik i byen i 1600-tallet. Processer, hvor kvinder blev bundet og kastet i vandet. Hvis de druknede, var de ikke hekse.
- Heksejagten i 1600-tallet var ekstrem. Det var udtryk for en form for social kontrol, som stadig eksisterer i dag, forklarer Paula Hawkins.
Slog rekord med første krimi
Hun er forfatteren bag thrilleren 'Det dybe vand', hvor en nutidig mordgåde spejles i fortidens heksejagt. Nel Abbott er ikke død helt frivillig, hvilket efterhånden bliver rullet op af hendes søster, datter og den lokale politikvinde.
Bogen er opfølgeren til Paula Hawkins helt store succes 'Kvinden i toget'. Den solgte 2 millioner styk på bare tre måneder, slog Dan Browns salgsrekord og skaffede hende i 2016 en indtægt på 10 millioner pund.
Paula Hawkins kalder selv 'Det dybe vand' en mere ambitiøs bog end 'Kvinden i toget'.
- Bogen handler om, hvordan samfundet forsøger at gøre kvinder tavse på alle mulige måder. Ikke konkret ved at putte dem i vandet, men ved at behandle dem forfærdeligt for at få dem til at rette ind. Vi ser det gælde for ikke mindst kvindelige politikere i USA og Storbritannien.
Forfatteren tilføjer, at den sociale kontrol også rammer for eksempel homoseksuelle mænd.
Kvinder skal blive i boksen
- Kvinder bliver dømt bare for at leve deres liv - måden de opdrager deres børn på, om de vælger at få børn, om de vælger at arbejde, hele tiden fælder omverdenen en dom over dem. Det er en form for social kontrol, synes jeg. 'Kom tilbage i boksen, vi vil have dig der hvor vi kan holde og forstå hvad du gør', forklarer Paula Hawkins.
Forfatteren følger også den debat, der kører under hashtagget #metoo. Hvor kvinder fra det meste af verden fortæller om de mere eller mindre voldsomme seksuelle overgreb, de har været udsat for fra mænd i en magtposition.
- Det er måske chokerende for mænd at se omfanget af det her, men jeg tvivler på, at nogen kvinder er overraskede over, hvor mange der er ramt. Det har vi fået slået fast nu, siger Paula Hawkins.
Næste naturlige skridt er at tage fat på at ændre de strukturer, der tillader den form for opførsel, frem for bare at pensle overgrebene ud.
Vend blikket fra de slibrige detaljer
- Medierne har været alt for glade for at svælge i de slibrige detaljer om, nøjagtigt hvad den her kendte mand har foretaget sig. Det skal vi holde op med. Det er ikke de enkelte overgreb, der er vigtige, men de strukturer der tillader, at det sker alle steder, og at det er så vedholdende.
Men er litteraturen ikke også en del af den struktur? Indenfor krimigenren bliver kvinder igen og igen fremstillet som ofre og udsat for voldtægt og mord.
- Jamen vi ser jo en virkelighed, hvor kvinder bliver voldtaget og dræbt. Så længe det sker, skal vi skrive om det og ikke ignorere problemerne med vold i hjemmet, argumenterer Paula Hawkins.
For at pirre eller for at skabe refleksion
- Til gengæld er der forskellige måder at gribe det an på. Man kan skrive, så volden bliver pirrende og slibrig. Hvor en ung, smuk, nøgen kvinde findes død i første kapitel og aldrig bliver nævnt igen.
- Eller man kan skrive så det er seriøst og maner til eftertanke. De fleste krimiforfattere jeg kender skriver om, hvorfor volden sker, hvad er det der gør at man når så vidt.
Den britiske bestsellerforfatter mener, at den form for krimifortælling er relevant for et meget stort publikum.
- Jeg har lige været på tur i Sydamerika og raterne for vold i hjemmet er absolut chokerende høje. Der kan krimigenren bruges som et redskab til at analysere samfundsproblemer. Emnerne bliver behandlet som spørgsmål om liv eller død, sådan som de fortjener.