- Der er tekster, som bruger ordet ligesom magi – som er en handling i sig selv. De tror virkelig på sprogets kraft, siger Kamilla Löfström, som er litteraturanmelder ved Dagbladet Information.

De tekster, hun taler om, gør noget andet end at beskrive verden. De ophæver den gængse skelnen mellem ord og handling. Vi kender det blandt andet fra den religiøse bøn, men det er ikke kun i religionen, at vi finder den slags tekster.

Ifølge Kamilla Löfström kan en digtsamling også give os styrke ved at vise os, at vi ikke er alene.

- Hvis man er ulykkelig, så bliver man måske ikke lykkelig af at læse, at andre har haft det på samme måde. Men man kommer til at indgå i et fællesskab. Og det har jo en funktion, ligesom når man læser traditionel selvhjælpslitteratur - men det er selvfølgelig vigtigt at nævne, at man i de her bøger også har en æstetisk dimension.

Kamilla Löfström anbefaler her tre ’alternative selvhjælpsbøger’ med ekstra meget power og magi.

Rasende propaganda om hudfarve

’Det er et jeg, der taler (regnskabets time)’ af Lone Aburas

- Det er en tekst, som kører i én lang strøm - og der er virkelig kraft på, siger Kamilla Löfström om denne korte tekst, hvor Lone Aburas bruger sin egen erfaring som ikke-hvid dansker til at skrive om racisme i Danmark.

Forfatteren kalder selv bogen for ’agitprop’, der er en sammentrækning af ordene agitation og propaganda, en genre som især blev brugt i Sovjetunionen.

- Hun tager en udskældt genre, propagandaen, og omfavner den. Hun skriver, at hun ikke vil gøre det politiske poetisk, men der er alligevel så meget musik, flow og rytme i denne her tekst. Og så siger den det vigtige, at hudfarve ikke er noget, man kan tage af og på.

- Vi har ikke brug for flere hvide mennesker, der sidder i ’Deadline’ (DR2-program, red.) og diskuterer racisme. Vi har brug for digtere, som sætter ord på de her erfaringer.

- Og så skal alle os hvide måske tie stille et øjeblik og bare lytte.

Digter med flere temperamenter

’Mange boliger’ af Morti Vizki

- Her har vi en digter, som på mange måder følte sig som – og skrev om – at være en outsider. Han var digter, homoseksuel og psykisk syg. Det er tre vilkår, som gør, at man kan føle sig afgrænset. Og han skriver så fra det her udsatte sted, siger Kamilla Löfström og forklarer, at Morti Vizki ofte blev beskyldt for at være ’uforståelig’.

- I denne her digtsamling har han givet digtene titler, der begynder med ’Et digt om…’ – og så må folk ligesom kunne forstå det.

Morti Vizki, som var født Morten Boeslund Poulsen, døde i 2004, kun 41 år gammel. ’Mange boliger’ er fra 2000 og en af de sidste digtsamlinger, han nåede at udgive.

- Ordene var ligesom amuletter for ham, de var helt klart beskyttende.

Digtene har ifølge Kamilla Löfström ’forskellige temperamenter’, hvor nogle af dem er vrede og sarkastiske i tonen.

- Og så er der digte, der fungerer som en bøn og som skaber et intimt rum mellem digtet og læseren. De er en slags ’Trøst’ som et af digtene hedder.

Kærlighed i stedet for katastrofer

’Alfabet’ og ’Verden ønsker at se sig selv’ af Inger Christensen

- For mig er Inger Christensen en digter, som får ting til at ske med ord, siger Kamilla Löfström.

I digtsamlingen ’Alfabet’ fra 1981 nævner den nu afdøde digter en række forskellige fænomener i alfabetisk rækkefølge, og hun begynder med den for nogen efterhånden berømte linje ’Abrikostræerne findes’.

I et nyt samlet værk med titlen ’Verden ønsker at se sig selv’, som indeholder Inger Christensens skitser, noter og udkast, kan man se, hvor bevidst hun er om de ord, hun vælger.

- Noget af det heftigste for mig ved denne her bog er at se, hvordan hun i 'Alfabet' er begyndte med nogle ord, men er endt med nogle andre, siger Kamilla Löfström.

K-digtet startede oprindeligt med ’Katastroferne findes’, men blev i den endelige udgave til ’Kærligheden findes’, forklarer Kamilla Löfström og understreger, at det også er noget Inger Christensens svenske oversætter, Marie Silkeberg, har bemærket.

- Når man læser hendes forfatterskab, kan man se en kæmpe bekymring for klodens tilstand. Hun er så bekymret for bomber, og for hvordan vi bruger gifte i naturen. Det var ikke nødvendigt for hende at skrive, at katastroferne findes, det var så indlysende.

- Men midt i alt det katastrofale insisterer hun på, at kærligheden findes. Og så kommer den jo til at findes, hvis vi bare er mange, som siger det mange gange nok.