En satirisk roman og en sort komedie om magt, begær og uindfriede ambitioner i en højskoleboble.

- Den skal man læse, hvis man synes, det er spændende at læse om at være på højskole, at skrive og tekstlæsning. Den gør sig både tanker om det moderne højskoleliv, kontra hvordan højskolerne i sin tid blev oprettet, siger Jane Andersen.

- Man følger Petra, der er omkring 30 år gammel og underviser på den højskole, hvor hun selv tidligere har været elev. Hun har udgivet en enkelt bog og vil gerne være forfatter, men har mistet gejsten for at skrive.

- Til gengæld har hun ikke mistet gejsten for sex. Så hun døjer med spørgsmål som: Må man have sex med sine elever over 18 år? Og må man have sex med sine kolleger?

- Bogen er underholdende, morsom og til tider meget grænseoverskridende. Lad os bare sige, at Petra er en rimelig frisk pige.

- Højskolen er rammen for handlingen, men bogen handler også om at være en kvinde omkring 30 år, siger Jane Andersen.

En roman om forholdet mellem to mænd og en fortælling om sex, fællesskaber og ensomhed.

- Den havde jeg totalt optur over at læse. Den handler om Johan, som får et job på en saunasexklub i København. Hans job består i at lave kaffe, udlevere håndklæder og kondomer til kunderne og spole pornofilm tilbage, så man kan regne ud, at historien foregår nogle år tilbage i tiden, siger Jane Andersen.

- En dag kommer William på besøg i klubben, og han vil beholde tøjet på. William og Johan bliver forelskede. William er transkønnet, men det fylder egentlig ikke så meget i historien. Den handler om kærligheden mellem to mennesker.

- Da jeg læste bogen, fandt jeg ud af, hvor mange fordomme jeg havde om sex mellem homoseksuelle mænd - at alt sex er meget voldsomt og brutalt. Men det sex, der er mellem de to personer i bogen, er meget følelsesladet.

- Bogen handler også om vilkår for LGBT+-personer, og der er nogle politiske kapitler til sidst i bogen. Så den tror jeg bestemt, at der vil være læsere til.

Bogen handler om længslen efter at få et barn og giver et indblik i mandens oplevelser af fertilitetsbehandlinger med mere.

- Det er en utrolig fin fortælling om fertilitetsbehandling, ufrivillig barnløshed og en stærk kærlighed mellem to mennesker. Den er meget poetisk og kort, og så er der digte med, men også almindelig tekst, siger Jane Andersen.

- Det er interessant at høre om fertilitetsbehandling fra mandens perspektiv. Ønsket om at få et barn og den desperation, der ligger i, at han står ved siden af og ikke kan gøre noget. Det er meget fint skildret.

- Da jeg læste bogen, gik det op for mig, hvor stor en sorg det er at abortere gang på gang. Flere fortæller gerne om at være i fertilitetsbehandling, men ikke om de mange aborter. Jeg tror, der er mange mennesker, som har denne sorg, som andre måske ikke helt forstår, og det kan bogen være med til at belyse.

- Det er en personlig historie for Daniel, som også skriver i jeg-form. Da bogen udkom i tirsdags, lagde han samtidig et billede på Instagram af sin kones gravide mave. Så det var perfekt timing, siger Jane Andersen.

Bogen omhandler et amerikansk ægtepar og deres fire børn og dertilhørende familieliv og søskenderivalisering.

- Jeg er lige gået gang med den, men har læst mange gode anmeldelser af den. Og så har Mich Vraa oversat den, og ham og hans bøger har jeg fulgt gennem længere tid, siger Julie Rasmine Larsen.

- Det er en slægtsroman, der foregår i 1970'ernes USA, og man følger en præstefamilie på godt og ondt. Jeg er glad for historisk fiktion, så jeg synes, det er spændende med tidsperioden. Vi følger Vietnam-krigen, demonstrationer, hippiebevægelsen og spørgsmål om, hvordan en familiekonstellation skal være.

- Jeg har ikke læst Jonathan Franzen før, men jeg kan konstatere, at han har en speciel måde at skrive på. Der er mange detaljer, og bogen er virkelig bare fyldt med ord, så den er lang og kræver, at man har god tid.

Fortællingen udspiller sig både i bygden Sydprøven i Vestgrønland og i København i slutningen af 1800-tallet. Det er Kim Leines tredje bind i hans Grønlandstrilogi om Danmark og Grønland.

- Kim Leine har jo altid taget meget afsæt i Grønland, og det gør han også i denne roman. Jeg kan godt lide at blive klogere på miljøer, jeg ikke kender til, og her er der også en historisk handling, som er interessant, siger Julie Rasmine Larsen.

- Generelt er det dejligt, at Grønland får noget mere plads i vores litteratur. Både med Leine, men også med grønlandske forfattere, som bliver oversat til dansk.

- Både denne bog og Jonathan Franzens bog er nogle ordentlige murstensromaer på omkring 500 sider, så de kræver begge, at man har god tid. Leine skriver sindssygt godt, men også krævende - det er fyldige og meget lange sætninger.

Bogen handler om Barbara, der rejser med sit spædbarn gennem landet for at være sammen med sin familie i forbindelse med farens operation.

- Bogen handler om familiedynamikker, altså forholdet mellem familiemedlemmer. Helt konkret sker der det, at en far vågner op efter en operation og ikke kan kende sin familie, siger Julie Rasmine Larsen.

- Den foregår både i 2020, men også i 1980'erne, så det er også tilbageblik på den tid, og på hvordan man var mor dengang.

- Den handler altså om at være kvinde og mor, men måske kan man også relatere det til, hvis man har demens eller lignende tæt på livet - altså det her med ikke at kunne genkende sin egen familie. Det giver bogen en psykologisk indsigt i.