- Jeg vil gerne skabe en moderne heltinde, hvor det at kunne gøre noget med sin krop, ikke er noget man skal skamme sig over.
Sådan siger forfatteren Elsebeth Egholm om sin nye hovedperson Rina, der dukker op i den aktuelle krimi 'Jeg finder dig altid'.
Læge og klatrende kunstner
Rina er på mange måder helt anderledes skruet sammen end Dicte. Dicte, som har været gennemgående hovedfigur gennem ni romaner og en tv-serie, er en neurotisk fraskilt journalist i fyrrerne.
Rina er midt i trediverne, læge med ny praksis i Aarhus om dagen, og gadekunstner, der kravler rundt på højhusenes vægge, om natten.
- Jeg er vildt fascineret af de kvinder, som bare kører derudaf med ekstremsport, forklarer Elsebeth Egholm.
Når forfatteren er i fitnesscentret og møder unge kvinder, får hun nærmest fornemmelsen af, at de ser sig selv som skulptører af deres egen krop.
Superhelt med egen kryptonit
- Det kan selvfølgelig kamme over, men jeg er fascineret af deres målrettethed. Det giver dem den power, som jeg synes, mange af dem udstråler.
Det er de kvinder, som har fodret ind i Elsebeths Egholms karakter Rina.
- Hun er en slags superhelt. Jeg kan godt lide tanken om en superhelt, som er smaddergod til noget. Men som samtidig har nogle svage punkter, hvor han eller hun kan rammes. Rina er fysisk stærk og klatrer rundt på høje bygninger. Men hun er også ansigtsblind. Det er Supermand og kryptonitten om igen.
Mormor er en mand
Elsebeth Egholm bruger også bogen til at udfordre vores opfattelse af kønsroller. Hun beskriver i 'Jeg finder dig altid', hvordan omgivelserne nærmest automatisk går ud fra, at byens kendte gadekunstner Private Eye er en mand.
- Jeg blev inspireret af et møde med virkelighedens street art-kunstner Mormor. Han hedder Christian, men har påtaget sig en skyggeidentitet, hvor han leger med kønnet.
I romanen udstiller Elsebeth Egholm hykleriet hos hovedpersonens mor. Hun er selv en succesrig abstrakt kunstner, som aldrig ville anerkende Rinas figurative kunst med heste, køer og øjne. Hvis altså ikke det var fordi værkerne tilsyneladende er skabt af en sej mandlig gadekunstner.
- Fordi værkerne er sat op af 'ham' Private Eye, synes moren, det er fedt. Hun beundrer ham den kunstner, der klatrer op og sætter tingene op i byrummet. Det hykleri vil jeg gerne vise, siger Elsebeth Egholm.
Spor lagt ind hos forfatterkollega
Elsebeth Egholm er ikke den eneste forfatter, der har brugt sin fascination af gadekunstnere i en roman. Kollegaen Sissel-Jo Gazan har netop udgivet romanen 'Blækhat' om et menneske, der minder om Egholms på mange punkter.
Tilfældigt? Ja og nej, fortæller Elsebeth Egholm.
- Undervejs i skriveprocessen opdagede vi via hinandens Facebook-opdateringer, at vi begge har en ung kvindelig aarhusiansk gadekunstner som hovedperson. Derfor mødtes vi og blev enige om at vende det til en force i stedet for noget, der kunne blive træls.
De to forfattere udførte derefter en plan om at lægge spor på kryds og tværs af bøgerne.
- Et eller andet sted gemt i min bog er der en reference til Sissel-Jo Gazans Blækhat. På samme måde har hun en omtale af noget, der foregår i min bog. Så er det bare op til læserne at finde ud af, hvor det er, opfordrer Elsebeth Egholm.