Egentlig begyndte det hele med et finurligt ord: Bøssedanmark.

Det var bare sjovt, syntes de fire forfattere, som klukkende kunne sidde og more sig over ordet. Nu har de sammen skrevet en novellesamling, som netop har fået titlen 'Bøssedanmark'.

Bag bogen med i alt 20 noveller står Nikolaj Tange Lange, Mads Ananda Lodahl, Dennis Agerblad og Tomas Lagermand Lundme. De har hver skrevet fem noveller, som alle har én ting til fælles: Hovedpersonerne er – ligesom de selv – homoseksuelle.

Bogen bliver udgivet, netop som København og Malmø har klædt sig i regnbuefarver, hvor der frem til 22. august afholdes WorldPride og LGBT+-sportsstævnet EuroGames.

Men faktisk er ét af formålene med bogen at få fortalt de mere lokale bøssehistorier. Det siger to af bogens forfattere, Nikolaj Tange Lange og Mads Ananda Lodahl.

Viser, hvor mangfoldigt livet som homo er

- Vi blev enige om, at 'Bøssedanmark' skulle fortælle flere lokale historier. Bøssehistorier er tit ensbetydende med storbyshistorier, hvor hovedpersonen er flygtet til storbyen, fordi det var for hårdt at være i en mindre by. Denne bog er en samling af de historier, der viser, hvor mangfoldigt bøsselivet er i hele Danmark, siger Nikolaj Tange Lange.

Én af Mads Ananda Lodahls noveller handler om et homoseksuelt landmandspar, der lever på et selvforsynende landbrug på Lolland.

Inspirationen til den historie kom fra en enlig homo-landmand, som Mads Ananda Lodahl engang mødte. Landmanden var i 40'erne, og han elskede duften af korn, sin traktor og de store vidder på Vestlolland.

Selv hvis han fandt en anden mand, fortalte han, at han ikke ville opgive landmandslivet langt væk fra storbyen.

- Den her novellesamling er med til at vise, at bøsselivet kan se ud på alle mulige måder, og at det findes alle steder. For hver eneste flække har et par stykker af dem.

- Derfor er min forhåbning også, at man, når man bladrer bogen igennem, vil tænke: "Lolland? Hvide Sande? Nibe? Der er sgu da ingen bøsser nogen af de steder." For hvor tit er det, du hører om en bøsselandmand? Men de findes altså, siger Mads Ananda Lodahl.

Håber, bogen kan gøre livet som LGBT+ lettere

Selvom det ikke er alle tekster, der er lige børnevenlige, så mener de to forfattere, at historierne beskriver verden, som den er – også for alle andre seksualiteter. For historierne handler ikke kun om homoseksualitet, men om blandt andet menneskelige ting som savn, mod, lyst og håb.

Men de håber også på, at de lokale historier kan være med til at udvide homoaccepten. For det mener de stadig, der er brug for.

- Det er blevet mere acceptabelt at være LGBT+-person, men homoaccept er mange steder først noget, man tænker over, når en person i ens egen omgangskreds springer ud.

- LGBT+ Danmark udgav en rapport i foråret om LGBT+-elevers trivsel i folkeskolen, og den viser, at langt de fleste elever ikke støder på forskellige seksuelle orienteringer i folkeskolen. Syv ud af ti hører homofobiske skældsord flere gange om ugen, og mere end en tredjedel kæmper med ensomhed, siger Nikolaj Tange Lange.

De håber også, at historierne kan være med til at nuancere de LGBT+-fortællinger, der i seneste årtier er blevet vist på tv og beskrevet i bøger, hvor historierne ofte endte med, at alt blev godt, når personen var sprunget ud.

Én af Mads Ananda Lodahls historier er et eksempel på det.

Her laver en mand, der er nået halvvejs i livet med kone og børn, en homo-datingprofil. Men konen opdager det og skrider med børnene. Da manden nytårsaften beslutter sig at holde fest med fem andre mænd, falder det hele til jorden.

- Det er den historie, jeg er mest glad for. For den fortælling om, at alt bliver godt, når man har fundet sig selv, er så forsimplet, siger Mads Ananda Lodahl.