Under den første nedlukning sidste år havde den prisvindende danske forfatter Helle Helle allerede planlagt en skriveorlov, så da alle hendes arrangementer i udlandet blev aflyst, fik hun pludselig meget mere tid til at skrive end forventet:

- Jeg skulle have været på nogle festivaler, som så ikke blev til noget, og det betød så, at jeg fik bedre tid til at skrive, så jeg færdiggjorde min roman meget hurtigere, end jeg havde regnet med, siger Helle Helle til Kulturen på P1.

Familien gik lidt i panik

Det blev dog også en anderledes skriveorlov, end hun havde forventet:

- Min familie gik - sikkert som mange andre familier - lidt i panik. Mine ikke-hjemmeboende, voksne børn kom hjem og var her i lang tid. Måske 25 dage. Så huset var egentlig fyldt med liv, men jeg gik bare ind og lukkede døren og satte mig til at skrive, fortæller Helle Helle.

Skriveriet blev til den anmelderroste roman 'BOB', der udkom den 8. januar, og selvom Helle Helle får det til at lyde nemt, var hun ikke helt uden bekymringer, når hun satte sig til at skrive:

- Altså jeg havde jo rigtig meget frygt i mig, ligesom jeg forestiller mig, at alle andre også havde. Jeg måtte kæmpe med ikke at tjekke nyheder hele tiden for at se, hvordan det nu så ud med coronasituationen. Men i det øjeblik jeg gik ind og lukkede døren og begyndte at skrive, så kunne jeg lægge det fra mig.

- Man er nødt til at træde ind i et rum, hvor alt andet bliver lukket ude, og det er også det, der er det fantastiske ved at skrive. Der kan jo også være andre kvaler i livet, og de er så af mere privat karakter, men… Der skal jo skrives. Sådan har det altid været for mig, siger hun.

Jacob Skyggebjerg føler, at han som forfatter oplever pandemien fra et privilegeret sted:

- Man får mulighed for at betragte sig selv og andre som bakterier i en petriskål, og man ser, hvordan kolonien gebærder sig under de forudsætninger, der bliver stillet for dem, siger han.

Jacob Skyggebjerg har aldrig været så produktiv som under corona-tiden.

- Hvis jeg tager en bog op og læser den, så går det med at skrive helt af sig selv. Det materiale eller den idé, som jeg har i hovedet og gerne vil omdanne til virkelighed, det bliver ikke sat i værk af at føre den normale tilværelse - det bliver det bare påvirket af - men selve skrivningens katalysator, det er den skrift, jeg tager ind. Så det er der i høj grad mulighed for under corona, siger han.

Jacob Skyggebjergs produktivitet har ført til det corona-affødte podcast-novelleprojekt, Søndagsfortællingen, hvor han hver uge skriver en ny novelle eller fortælling, som han indtaler som lydbog og udgiver som podcast.

Det var hele tiden planen, at 2020 skulle bruges på at skrive fortsættelsen til 'Den, der lever stille', men Leonora Christina Skov havde også troet, at hun skulle andre ting.

- Jeg havde troet, jeg skulle sidde og skrive ude i verden, og jeg havde troet, at jeg skulle deltage i alle mulige andre projekter, og dét har der ikke været noget af, må man sige. Jeg har simpelthen bare siddet herhjemme og skrevet den fortsættelse hele året, og i flere uger har jeg simpelthen ikke været udenfor en dør, siger hun til Kulturen på P1.

Ude af stand til at skrive noget som helst

De første måneder med corona - især under den første måned af sidste års nedlukning - var det svært for Leonora Christina Skov at samle sig om sit arbejde:

- Den første måned af den første nedlukning var jeg ude af stand til at skrive noget som helst. Det gik virkelig, virkelig dårligt, jeg sad og 'doomscrollede' for sindssygt på alle mulige nyhedssites - danske og udenlandske - og kunne slet ikke finde ro i det. Jeg havde sådan en ubevidst følelse af, at hvis jeg bare fik informationer nok, så havde jeg på en eller anden kontrol over situationen, siger hun.

Men det havde hun ikke, og derfor besluttede hun at ændre strategi.

- Jeg besluttede simpelthen at holde op og kun tjekke DR. Det tænkte jeg var det mindst dramatiske sted, så jeg blokerede alle andre nyhedssites hele foråret, sommeren og efteråret og lod politikerne gøre deres og har skrevet min bog. Det har fungeret ret godt, fortæller Leonora Christina Skov.

Mindre skyldfølelse

Det fungerede så godt, at hun rent faktisk fik skrevet fortsættelsen til 'Den, der lever stille'.

- Jeg har sluppet for en hel masse skyldfølelse, som jeg normalt har i den lange fase, hvor jeg skriver første udkast. Der, hvor jeg normalt ikke kan lave særlig meget, fordi det simpelthen er for forstyrrende for mig. Der har ikke rigtig været nogen forstyrrelser, der har bare været mig og mit manuskript, siger Leonora Christina Skov og fortsætter:

- Det sjoveste har været, at der under den første nedlukning var mange artikler om, hvordan man overlevede sit hjemmekontor-liv. Jeg har bare tænkt, okay, nu skriver de så artikler om, hvordan det er at overleve mit liv, siger hun og griner.

- Det var lidt mærkeligt - det er min hverdag, og det har det været i tyve år.

Leonora Christina Skovs nye bog, 'Hvis vi ikke taler om det', udkommer til april.