De fleste kender Jussi Adler-Olsen, den verdensberømte forfatter, som for alvor kom frem med sin kriminalroman-serie om vicekriminalkommissær Carl Mørck og den fiktive afdeling ’Q’.

Som ung voksede han op i forskellige psykiatriske hospitalers embedsboliger rundt omkring i Danmark, fordi hans far var læge. Senere har forfatteren selv måttet indlægges med en lidelse, han endnu ikke vil afsløre.

Den regelmæssige omgang med det danske hospitalsvæsen har både været givende for forfatterskabet, men også for de mere eksistentielle erkendelser.

Vil afsløre sygdom i biografi

Udover et ungdomsliv omgivet af psykisk sygdom, har den berømte forfatter også selv trukket i patienttrøjen. Hans indlæggelser har dog ikke været på grund af en psykisk lidelse, men en somatisk sygdom, som han ikke vil fortælle om.

Efter interviewet med DR i Kultursøndag på P1 har DR Kultur spurgt ind til forfatterens sygdomsforløb igen. Til det skriver Jussi Adler-Olsen følgende:

- De forskellige sygdomme røber vi først i min biografi, der kommer til næste efterår. Jeg er ikke klar til BT’s stormløb endnu. Lad bare folk gætte og tænke, der er sgu så mange, der er syge af dit og dat, skriver Jussi Adler-Olsen.

Carl, Rosa og Assad lever videre

Men besøgene på de danske hospitaler har dog ikke haft den store påvirkning på forfatterskabet. Faktisk mener forfatteren selv, at han hurtigt vender tilbage til sit gamle jeg.

- Det mest menneskelige er, at vi falder til patten lynhurtigt. Vi lever, som vi altid har gjort, siger han til P1 Kultursøndag.

Så når Jussi Adler-Olsen vender tilbage til sine skriverier, lever de populære karakterer Carl, Rosa og Assad også videre som tidligere planlagt. Og det gør de, som om ingenting var hændt.

- Det er jo en helt anden del af mig end min virkelighed. Jeg kan gestalte mig ind i en hvilken som helst situation, siger han.

Han tilføjer, at det også kan være en meget givende oplevelse at have mulighed for at meditere sig væk fra ens virkelighed, også selvom ens rigtige virkelighed er god nok.

"Du er ikke vigtig for verden"

Jussi Adler-Olsen har dog taget noget med sig fra sine ture på hospitalet, nemlig et nyt syn på sin egen rolle i livet.

- Det, jeg først og fremmest lærte, det var: du er ikke vigtig for verden, du kan godt undværes - og det er faktisk en meget, meget stor lettelse, siger han.

For efter at have set folk omkring sig dø på sygehuset – og de efterladte efterfølgende sørge – så han også, at livet gik videre.

- Verden går videre. Der kommer nye fantastiske tanker, der kommer nye fantastiske bøger. Du er bare et lille blink i verdenshistorien. Om hundrede år er alting glemt, siger man, men man kunne ligeså godt sige, om 35 år er alting glemt. Det sker rigtig, rigtig ofte, siger han.

Mørck var en psykiatrisk patient

Det er i højere grad opvæksten på sindssygehospitalerne, der har påvirket ham som forfatter.

Faktisk i sådan grad, at hans nok bedst kendte hovedperson, Carl Mørck, er inspireret af en psykiatrisk patient med samme efternavn.

Virkelighedens Carl Mørck var i starten af 60’erne, men så ældre ud. Han havde gråt overskæg og bar en hat, som han altid løftede høfligt, hver gang han mødte Jussi eller andre. Derudover så han meget venlig ud, husker Jussi Adler-Olsen.

Den psykiatriske patient viste ifølge Jussi Adler-Olsen den dualitet, der ligger i alle mennesker. Det gode og det onde, der kan vise sig, når der trykkes på de rigtige knapper.

- Det er jo ikke alle, der er sådan hundrede procent det ene eller det andet. Det er det, jeg prøver at fortælle folk - at det godt kan have en ubalance eller en overvægt til den ene eller den anden side. Der er mange hemmeligheder i mine historier. Det er der også omkring min hovedperson Carl Mørck, siger han.

Sindssygehospitalerne lærte Jussi Adler-Olsen om menneskets kompleksitet. Og det er også ved de skæve eksistenser, at man, ifølge forfatteren selv, føler kreativiteten blomstrer bedst.

- Det normale menneske er ofte det, du rykker dig væk fra, når du skal være kreativ. Det er jo som regel ikke i en stor kreds af mennesker, der sidder og laver dagligt rutine arbejde, at du får de allerbedste idéer, siger han.

Du kan høre hele interviewet med Jussi Adler-Olsen i P1 Kultursøndag.