Kænguruer i Kattegat og en tvangsanstalt til kvinder med 'forskruet' sind: De forladte danske øer rummer glemte historier

Fortællingen om Danmark er fortællingen om et ørige med excentrikere, eneboere, pirater og slidsomme bønder.

Danmark er et land med næsten 400 øer. Christina Vorre har kigget nærmere på 20 af de øer, der er blevet tømt for mennesker. Billede af Nordre Rønner ved Læsø. (Foto: © Jesper Vorre)

På øen Hjelm ud for Grenaa forskansede stormanden Marsk Stig Andersen sig, efter han blev erklæret fredløs for at have været med til at slå sin konge Erik Klipping ihjel i Finderup Lade i 1286.

Her begyndte han at forberede modstanden mod den nye konge, Erik Menved.

Marsk Stig Andersen og hans mænd producerede blandt andet falske mønter, der lignede kongens. Marsk Stig dør efter få år på øen, og ikke længe efter indtager kongen den og jævner øens nybyggede fæstning med jorden.

Indtil 1970 boede der stadig folk på øen, og de blev ved med at finde spydspidser, mønter fra Marsk Stigs møntfalskneri og andre levn fra middelalderen. Hjelm er en af de forladte danske øer, der rummer glemte øjebliksbilleder fra Danmarkshistorien.

- De lokale kender dem godt og tager dem næsten for givet. Men det er spændende og unikke historier, som ikke er nået ud til os andre, siger Christina Vorre, der er forfatter til bogen ’Forladt – fortællinger fra 20 ubeboede øer’, som er månedens fagbog i DRs læseklubber.

Hjelm er en af de nu forladte øer, hun har undersøgt i løbet af de sidste to år, og som hun beskriver i sin bog, og som hun også har dokumenteret på sin Instagram-profil. Nogle af øerne har ruinerne tilbage, på andre står husene der endnu som frosset i tid med forladte møbler og det hele.

- Jeg er fascineret af, hvorfor øerne er blevet forladt. Jeg kommer til at tænke på, hvorfor den stol stadig står der. Hvorfor kunne de ikke blive ved med at bo der?, siger Christina Vorre.

Tag på opdagelsesrejse i Danmark

De 20 forladte øer, Christina Vorre beskriver, er blevet mennesketomme af forskellige årsager; måske har staten lukket fyret, som var øens primære arbejdsplads, eller måske har bondemanden ikke været i stand til at finde nogen, der kunne drive landbruget videre efter ham. Fælles for øernes lukning kan siges, at det har været for besværligt i sidste ende at holde liv i dem.

- Det er Udkantsdanmark i yderste potens. Mange af de her skæbner har været uundgåelige, siger Christina Vorre.

Ikke desto mindre har der levet folk på øerne i generationer, og nogle af øerne har spillet vigtige roller gennem historien.

Kyholm ud for Samsø blev brugt til at isolere pestramte, og der går historier om, at Margrete den 1. døde og måske er begravet på Lille Okseø i Flensborg Fjord.

En del af øerne kan man stadig besøge, og Christina Vorre fortæller, at det kan være ligesom at opdage en ny verden.

- Det, jeg fandt ud af, er, at Danmarkskortet er meget større, end det ser ud til. Der åbnede sig nye steder for mig, som jeg ikke vidste eksisterede, da jeg begyndte at se nærmere på øerne, siger hun.

- Man kan faktisk tage på en opdagelsesrejse i Danmark. Det er måske mere en genopdagelsesrejse, men vi har så mange spændende, oversete historier på de øer.

Zoologisk have i Kattegat

Emil von Holstein-Rathlou med en af sine dværgkænguruer på Hesselø. På Hesselø havde hofjægermesteren Emil von Holstein-Rathlou opført en villa og sat dyr ud til jagt. Han fik også importeret en række eksotiske dyr til øen. Det var skildpadder, påfugle, kasuarer og kænguruer. Øen er i dag privatejet, og Holstein-Rathlous huse står der endnu. De forrige forpagtere af øen fortalte om, at de rundt omkring på øen fandt spor efter en meget stor skildpadde, der tilsyneladende stadig levede frit på øen. (Foto: © Odder Museum, Nationalmuseet)

Kvindehjem til ’forskruede’ kvinder på Sprogø

Sprogøpiger på udflugt. Sprogø er den ø, Storebæltsbroen hviler på. Her blev kvinder, der havde et ‘forskruet sind’ placeret på et såkaldt kvindehjem. Det var kvinder, der havde moralske defekter, var løse på tråden og havde fået børn uden for ægteskab. Hvis man ville fra øen igen, krævede det god opførsel, i mange tilfælde krævede det også en tvangssterilisation. Man kan stadig den dag i dag se kvindehjemmet på Sprogø. Det bliver i dag brugt som konference- og mødelokaler. (Foto: © Dansk Forsorgshistorisk Museum)

Fyrmesterboligen ved verdens ende

Familien Boiesen, i deres bolig ved fyret på Nordre Rønner. ‘Nordre Rønner var den ø, jeg besøgte, der var mest besværlig at komme til. Først skal man med færge i en time fra Frederikshavn, og derefter gælder det om at shanghaje en af de lokale med en båd,’ Siger Christina Vorre. ‘Det tager lang tid at sejle over til Nordre Rønner fra Læsø - alligevel levede de sidste beboere, familien Boiesen, her i 15 år, hvor de praktisk talt var selvforsynende. Når man står på Nordre Rønner, kan man næsten ikke se hverken Læsø eller Frederikshavn. Man er helt alene derude.’ (Foto: © Carsten Pedersen)