Kontroversiel forfatter kæmpede for sorte i 60erne - i dag er han mere aktuel end nogensinde

- Historien om negrene i USA, er historien om USA. Det er ikke en rar historie.

Sådan citeres den amerikanske forfatter og aktivist James Baldwin i dokumentarfilmen ’I am not your negro’, som lige nu kan ses i udvalgte biografer. Filmen, der blandt andet var nomineret til en Oscar, viser, hvordan James Baldwin gennem hele sit liv var optaget af racediskrimination i det amerikanske samfund.

- Han var en ekstremt dygtig debattør. Og det er slående, når man ser filmen, hvor velovervejet og forførende han var. Da jeg så filmen i København, blev folk meget rørt af den, de klappede og græd, da den var færdig, siger Rune Graulund, som er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

Filmen består blandt andet af talrige klip fra talkshows. I et af disse, fra 1968, siger James Baldwin: - Hvis en hvid mand siger: ’Giv mig frihed eller giv mig død’, så klapper den hvide befolkning. Hvis en sort mand siger det samme, bliver han anset for at være en forbryder.

I filmen lægger den kendte amerikanske skuespiller Samuel L. Jacksons stemme til James Baldwins tekst, som blandt andet bliver brugt sammen med nyere optagelser af raceuroligheder, politivold og aktivistbevægelsen Black Lives Matter.

Frontfigur og vigtig stemme

Rune Graulund mener, at James Baldwin her tredive år efter sin død, stadig er værd at læse og diskutere. Han har derfor selv brugt James Baldwins tekster gennem alle sine år som underviser, ligesom han også selv har læst værker af ham på universitetet. Men i Danmark er James Baldwins romaner og essays ikke lige så kendt et navn, som han er i USA.

- Han er jo ikke nogen bestsellerforfatter ligesom Hemingway eller andre, men han er en vigtig stemme og en af frontfigurerne inden for borgerrettighedsbevægelsen, siger Rune Graulund.

Dokumentarfilmen ’I am not your negro’, som er lavet af haitianske Raoul Peck, er baseret på et brev, som James Baldwin skrev til sin forlægger i 1979. Heri beskriver han sit næste skriveprojekt, som han ville bygge op omkring mordene på sine venner, de tre store borgerrettighedsaktivister Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King.

Sort, homoseksuel og fattig

James Baldwin satsede i en ung alder på sit talent for at skrive, og han udgav flere romaner og essaysamlinger, hvor han især brugte fra sit eget liv. Interesse for diskrimination udsprang af hans personlige erfaring som sort, homoseksuel mand fra en fattig familie i New York-bydelen Harlem.

- Han levede et ret sofistikeret og outreret kunstnerliv, siger Rune Graulund, som fortæller, at James Baldwin i en ung alder flyttede til Frankrig, hvor han kunne leve mere frit. Han flyttede dog tilbage til USA i 1960'erne for at deltage i borgerrettighedsbevægelsen sammen med flere af sine venner, en lang række af datidens store kunstnere og politiske aktivister. I modsætning til de to kendte aktivister, Malcolm X og Martin Luther King, var James Baldwins budskab ikke relateret til religion. Det er måske en del af forklaringen på, hvorfor han stadig er relevant, mener Rune Graulund. Han fremhæver også James Baldwins fokus på amerikansk national identitet som noget, der adskiller ham fra andre borgerrettighedsaktivister og som gør hans tekster relevante i dag. Den amerikanske forfatter og journalist Ta-Nehisi Coates, der også skriver om racediskrimination fra et personligt synspunkt, er en af de nutidige stemmer, som er meget inspireret af James Baldwins tekster, fortæller Rune Graulund.

En syg nation

- Baldwin kaldte USA ’en syg nation’, som ikke var kommet overens med sin egen fortid som slavenation. - Dét Baldwin siger til ’det hvide USA’ er, at I bliver nødt til at forstå, at I ikke kan undslippe os, de sorte. Vi er også amerikanere og en uomgængelig del af landets historie, siger Rune Graulund, som forklarer, at James Baldwin mente, at der skulle kollektiv selvransagelse til for at komme problemet med racediskrimination til livs. Ifølge Rune Gralund havde James Baldwin et håb for fremtiden, men han tror alligevel ikke, at det ville have chokeret ham at se, hvad der sker i dag med raceoptøjer og udtalt racisme fra politisk hold.

- Han ville nok ikke være specielt overrasket over situationen og de stridigheder, vi ser i dag. Han havde nok ikke gættet på, at der rent faktisk har været en sort præsident, men det har så alligevel ikke betydet alverden for den afroamerikanske befolkning.