’Astronom og astrofysiker med speciale i stjernestøv’. Sådan lyder Anja C. Andersens ret så blærede stillingsbetegnelse. Men hendes arbejdsdage går ikke kun med at skue i stjernekikkerter og undersøge meteoritter i et laboratorium.
Hun har nemlig også gjort det til sin mission at fortælle om det uendelige mysterium, som universet er, til alle os, der ikke har den store indsigt i emnet. Anja C. Andersen holder blandt andet foredrag for gymnasieklasser og udgiver bøger for både børn og voksne.
Hendes seneste bog ’En lille bog, om universet’, der er denne måneds bog i DR Fagbogklubben, er et forsøg på at forklare universets grundlæggende fænomener. I bogen, som udkom sidste år, fortæller den prisbelønnede forsker om sin egen personlige vej mod stjernerne. Mens hun skrev, havde hun en yngre udgave af sig selv i tankerne.
- Min drøm var at skrive en bog, som jeg selv ville have elsket at læse, da jeg var 13 år og lige havde opdaget, at jeg ville være astronom.
Et mandelgavehit
Fra sine mange foredrag vidste hun, dog, at hendes kernepublikum var ’pensionerede ingeniører og skolebørn’ – og det var lidt en udfordring at skrive til begge målgrupper.
- Jeg har hørt, at mange har købt bogen som mandelgave - og det er nok fordi den kan ramme både bedstefar og barnebarnet. Det havde jeg slet ikke overvejet, men hvis jeg har skrevet en mandelgave, så er det faktisk et værdigt mål for en bog som den her, siger hun. Interessen for at dele sin forskning med et bredt publikum og ikke kun en lukket kreds af andre videnskabsfolk, kom mens Anja C. Andersen studerede og fik tilbudt et job som underviser på Folkeuniversitet. Der var ’gode penge i det’, fortæller hun – og så opdagede hun, at hun havde talent for det, de indenfor videnskaben kalder ’populærformidling’.
- Forskning er en langsommelig proces – og det er nogle gange frustrerende, siger hun og forklarer, at der ofte går flere år fra et forskningsprojekt går i gang til resultaterne kan formidles i videnskabelige artikler, som så læses og diskuteres af andre videnskabsfolk. - Derfor kan jeg enormt godt lide at holde foredrag og skrive bøger. Man får meget hurtig respons, og der er kontant afregning. Specielt med børn, som begynder at pille næse eller falder i søvn, hvis de keder sig. Anja C. Andersen er glad for at mange af hendes kollegaer deler begejstringen for populærformidlingen, men der andre, som mener det tager for meget tid fra det væsentligste: selve forskning. I Danmark har vi en stærk tradition for at udbrede viden om fysikken, som blev grundlagt med verdensberømte danske fysikere som H.C. Ørsted og Niels Bohr, fortæller hun. Og det er en vigtig del af Anja C. Andersens arbejdsliv at hun kan bidrage hertil. - Jeg oplever, at mange fysikere har det sådan, at de gerne vil dele deres indsigt. Det er også det, der driver mig. Jeg føler, det ville være at snyde folk, hvis jeg ikke delte min viden - for universet er virkelig gådefuldt og fantastisk.
Kvinder og kønsforskning
Udover at udbrede forståelsen for universet og den forskning, der foregår på Niels Bohr Instituttet i København, hvor Anja C. Andersen er ansat, så håber hun også på, at hun kan være med til at inspirere unge mennesker - særligt piger - til at vælge naturvidenskaben som deres karrierevej. Men den gruppe, som hun allerhelst vil nå, er faktisk kvinder på hendes egen alder. - Jeg når ud til rigtig mange skolebørn og ældre mænd. Men kvinder mellem 30 og 50 år, ser jeg ikke så tit til mine foredrag. Og det er jo ofte dem, der hjælper børnene med lektier og derfor har de stor indflydelse på børnenes karrierevalg. Med ’En lille bog om universet’ har hun forsøgt at nå kvinderne ved netop at bruge sin egen personlige historie som bogens røde tråd.
- Der er en tendens til, at mænd tænder på ’først og størst’, mens kvinder mere tænder på processen. De går ikke så meget op i, hvor mange måner Saturn har. Men de vil genre vide, hvad en måne er og hvorfor der er så mange.
Hun er også selv opsøgende inden for andre felter af naturvidenskaben. Særligt kønsforskning er et område, hun følger med i.
- Grundlæggende kan jeg simpelthen ikke forstå, at køn er vigtigt. Men jeg kan jo observere i samfundet, at vi bliver behandlet forskelligt alt efter vores køn. For mig er det lige så stort et mysterium som universets mørke stof.