- Vi er kun i begyndelsen af en større revolution. Den kan gå alle vegne hen; det kan blive godt eller dårligt.
- Men der vil uden tvivl blive nogle voldsomme omvæltninger, hvis ikke både de nuværende og kommende magthavere forstår, at skeen skal i en helt anden hånd.
Sådan siger Mogens Lykketoft. Socialdemokraternes ministerveteran, i efteråret hjemvendt fra posten som formand for FNs generalforsamling.
Hvor skal vi hen
For tiden er han stærkt engageret i de diskussioner, som finder sted mellem verdens top-økonomer. Diskussioner, som handler om, hvordan staterne skal sætte kursen fremover. Og som lige nu afspejler sig i folkelige bevægelser i flere lande.
En af de økonomer, som har blandet sig i debatten er sydkoreaneren Ha-Joon Chang, som er på læseplanen for maj måned i DR Fagbogklubben. Mogens Lykketoft giver sin varme anbefaling for Changs bog: '23 ting man fortier om kapitalismen'.
- Ha-Joon Chang er en kritisk økonom, og dem kan vi ikke få for mange af. Hans bidrag er en stor hjælp til den diskussion, som vi også har prøvet at starte herhjemme om de 'gamle' økonomiske modellers begrænsninger, siger Mogens Lykketoft.
Fra velfærd til frit marked
Tilbage til det med revolutionen. Groft sagt beskriver Lykketoft den historiske økonomiske udvikling i Vesten som først præget af velfærdsstatens udbygning fra 1930erne og frem. En stor og stærk stat kunne sætte gang i hjulene for hele samfundet, tænkte man i mange årtier.
Men det syn ændrede sig. Da USAs præsident kom til at hedde Ronald Reagan, og briterne blev styret af Margaret Thatcher i 1970erne og 1980erne, begyndte man at indskrænke statens magt over markedet.
- Det er netop den politiske trend, som munder ud i, at vi får finanskrisen. Man afskaffer alle de love og regler, der var sat ind for at undgå en gentagelse af krisen i 1930erne. Man tror på markedets vidunderlige egne egenskaber, og at det er bedst uden nogen form for politisk rammebygning, opsummerer Mogens Lykketoft.
Oprør mod tingenes tilstand
Men denne neoliberale måde at gribe tingene af på, har ikke kunnet forudse eller forhindre de problemer, der er opstået undervejs: Finanskrise, globalisering, folkevandring, ulighed og så videre.
Det mener de mange økonomer, som i disse år vækker stor opsigt ved at vende sig væk fra årtiers herskende teorier. Folk som amerikanske Joe Stiglitz, franske Thomas Piketty og altså også Ha-Joon Chang.
Mogens Lykketoft ser økonomernes tanker afspejlet i befolkningernes handlinger.
- Meget af det, vi ser som oprør i Europa mod EU, er en protest mod det, som regeringerne i Europa ikke har gjort godt nok i efterspillet af finanskrisen. Man har sparet for meget, skaffet for få jobs, reguleret arbejdsmarkederne for dårligt, ikke forebygget social dumping og skabt modvilje mod mobilitet over grænserne.
Men hvordan forklarer Mogens Lykketoft så, at de befolkninger, som tilsyneladende er i gang med at kræve en ny økonomisk kurs af politikerne, vælger en mand som Donald Trump til præsident for USA?
Præsidenter udtryk for oprør
- Revolutionen kan jo have mange udtryk. Trumps magtovertagelse var en form for revolution. Det ville det også have været, hvis Bernie Sanders var kommer til magten, og det var der jo udsigt til langt hen ad vejen.
- Pointen er, at både Trump og Bernies bevægelser var en revolution, et oprør mod det etablerede establishment. Clinton blev identificeret med det establishment, som ikke havde gjort det godt nok. Derfor blev det så svært for hende, mener Mogens Lykketoft.
I det lys kigger han også på det, der foregår omkring præsidentvalget i Frankrig i øjeblikket.
- Opgøret i frankrig har også været et opgør med dem, der ikke har gjort det godt nok. Både fra den ene og den anden side. Det handler om den måde, vi tænker økonomi på, lyder det fra den danske politiker.
- Selv om almindelige mennesker ikke ved alt om økonomi, kan de godt mærke, om det virker. Ikke mindst i Sydeuropa, hvor halvdelen af en ungdomsårgang er arbejdsløs. Det handler om, hvad man har gjort eller ikke gjort i efterspillet på finanskrisen.