Dating er blevet en onlineting. Det ved de fleste, der har været i nærheden af det game inden for de seneste syv-otte år.

Men for nogle fungerer det med at møde folk via en app bare ikke.

Det er en sandhed, multikunstneren Matilde Digmann har måttet lære på den hårde måde.

- For mig er datingapps et toxic miljø - og jeg har været nødt til at træffe det personlige valg, at jeg ikke kan være der. Det er "street Tinder" eller intet, siger den 40-årige kunstner og forfatter, som er non-binær (hverken mand eller kvinde) og derfor foretrækker pronomenet hen.

Det forløb, der endte med, at Matilde Digmann traf beslutningen om at slette alle datingapps fra sin telefon, er blevet til debutbogen 'Pseudo', som er en tragikomisk grafisk roman om katten Cats selvdestruktive datingliv.

Følte sig som en ny fisk

Historien begyndte, da Matilde Digmann for fire-fem år siden befandt sig på datingscenen efter ni års ægteskab.

Nu var reglerne pludselig markant anderledes, end sidst Digmann havde sat sine fødder dér. Dengang var det med at møde en fyr noget, der for det meste foregik klokken kvart i tømmermænd på en tilfældig bar.

- Jeg følte, jeg blev dumpet ned som en ny fisk i det her hav, forklarer forfatteren, som dog ikke lod sig afskrække til at begynde med.

Matilde Digmann tog hovedspring ud i det ukendte og fik hurtigt en del "skøre oplevelser", der blev omsat til tegninger og tekster og dermed begyndelsen på 'Pseudo'.

- Jeg tænkte, at det måske ville være relevant for andre - også for at se på, hvordan vi egentlig navigerer i den her nye datingvirkelighed.

Swipes, matches og akavede nøgenbilleder

For hovedpersonen Cat er det også en altopslugende ny virkelighed, hun pludselig træder ind i, da hun ved bogens start som nyslået single downloader Tinder. Her bliver hun lynhurtigt suget ind i en digital parallelverden bestående af swipes, matches og akavede nøgenbilleder.

Den rådvilde kat bruger det meste af sin tid på at skrive med tilfældige fyre, stresse over at tage det perfekte nøgenfoto og presse sig selv til at gå på dates, hun egentlig ikke magter.

Alt sammen noget, forfatteren bag bogen kun kender alt for godt.

- Historien er inspireret af min egen totale deroute. Jeg junkede på opmærksomheden og hvor mange dudes, jeg kunne have i mine DM's (indbakke). Det var så usundt, siger Matilde Digmann, som egentlig er uddannet kunsthistoriker og grafiker, men gennem flere år har arbejdet som kunstner.

Gad ikke gå i terapi

Datinglivet blev for Matilde Digmann til en slags grænseoverskridende kædereaktion, hvor hen fik overskredet og selv overskred sine egne grænser. Eksempelvis ved at tage på en uges ferie i Grækenland med en fyr, Digmann efter eget udsagn "ikke kunne udstå".

Gennem arbejdet med 'Pseudo' blev Matilde Digmann tvunget til at kigge kritisk på sig selv og sin egen måde at agere i netdatingverdenen.

Og dét, der blandt andet viste sig, var nogle dysfunktionelle mønstre, der hang sammen med et lavt selvværd og tilknytningsvanskeligheder fra en barndom med en dybt alkoholiseret far.

- Tidligere er jeg blevet ved med at loope i de der dynamikker fra min barndom. Jeg har ikke gidet gå i terapi. Men jeg var nødt til at dykke ned i den skygge, jeg bar rundt på, for at stoppe de uhensigtsmæssige mønstre. At få kigget ærligt på mig selv, min fortid og hele den måde jeg tænker på.

- Bogen har virkelig ændret hele mit liv, tilføjer forfatteren og forklarer, at bogen blev en del af forfatterens "skyggearbejde"; et begreb, der er hentet fra den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs teorier.

Jung taler om splittelsen mellem vores offentlige person og vores skygge, forklarer Matilde Digmann. I skyggen gemmer vi for eksempel ting, vi blev udskammet for som børn, men ved at kaste lys på de ting og dele dem med andre, kan det blive mindre tungt og skamfuldt at leve med.

Og det er lige præcis dét, der praktiseres i 'Pseudo', hvor vi ser Cats angst, hashmisbrug og kaotiske kærlighedsliv udfoldet.

- Jeg kaster det ud i lyset i et forsøg på at anerkende det hele menneske. Jeg er her for alle dem, der ikke kan finde ud af det; alle dem, der kæmper med misbrug og med at komme ud af den "programmering", vi er vokset op med - og for at normalisere, at vi er både lys og skygge.

Mænd kommenterede på billeder

Mens Matilde Digmann skrev bogen og granskede sit eget forhold til mænd og datingapps, begyndte hen at spørge sig selv, om de personlige udfordringer i virkeligheden var en del af nogle større samfundsmæssige problemer.

- Hvordan er det, vi forvalter vores kærlighedsliv i den her verden? Og hvad er det, vi gør ved os selv og hinanden, når vi objektgør hinanden på datingapps?

At netdating reducerer os til et objekt - en slags forbrugsvare - for hinanden, oplevede forfatteren for eksempel i forhold til sin krop.

- Der var flere mænd, som ikke havde noget problem med at kommentere og rette på min krop. De kunne finde på at skrive: "Hvorfor er din røv ikke mere veltrænet?", fortæller Matilde Digmann - og kommer til at grine.

Mest fordi det lyder absurdkomisk i kunstnerens egne ører.

- Hvorfor tror de, de har et privilegie, hvor de kan tale om min krop på den måde? Hvorfor falder det dem overhovedet ind, at det rager dem? Jeg kunne aldrig finde på at sige noget om en fyrs krop.

Og det er en klassisk og udtalt forskel mellem kønnene, mener Matilde Digmann. Kvinder gør ofte mere for at få anerkendelse fra mænd, for eksempel når de skal tage billeder af dem selv, mens mænd bare tager et hurtigt, uredigeret billede af deres køn og trykker "send".

- Der er kæmpe forskel på feminin og maskulin performance, og det er selvfølgelig noget, vi er programmeret med fra ganske små, så det tager lang tid og fokuseret arbejde at lave om på.

Passer på sig selv nu

I 'Pseudo' får Cat en dag tilsendt et dickpic af en fyr. Og herfra starter så et større show med intimbarbering, den helt rigtige belysning og opstilling af det foto, der skal sendes tilbage.

Den "stillen sig an" er noget, Matilde Digmann selv har svært ved at holde nede, især når relationen foregår via apps. De kultiverer en form for uægthed, mener Digmann, som ikke er holdbar, hvis man ønsker en oprigtig relation, også til sig selv.

- Med det samme begynder jeg at gøre mig anderledes for et eller andet, jeg forestiller mig, de gerne vil have. Og det er næsten umuligt for mig at stoppe med det, indrømmer forfatteren, som altså brugte den selvindsigt som motivation til at slette diverse datingapps fra sin telefon.

Matilde Digmann er stadig single og vil i princippet gerne date. Det hænder også, at hen hooker op med nogen via sociale medier, men det er stadig det fysiske møde, hen satser på.

Hvis altså tidspunktet er rigtigt.

- Jeg skulle have været på date i går, men det endte med et angstanfald, så jeg blev hjemme.

Og selvom det ikke ligefrem lyder rart, at en date kan udløse et angstanfald, så tolker Matilde Digmann selv aflysningen som et sundhedstegn.

- Jeg er et sted, hvor jeg virkelig passer på mig selv. Hvis jeg ikke har lyst til noget, så gør jeg det ikke. I går havde jeg for eksempel ikke lyst, og så behøver jeg ikke gå på date. Jeg er stoppet med at junke på det der. Det har taget helt vildt lang tid at komme herhen, og jeg er nok stadig i gang med at bearbejde de oplevelser, jeg har haft med 'Pseudo', fortæller Matilde Digmann, som har planer om bog nummer to og tre om katten Cats datingliv.