Tænk, at vi i Danmark kan gå til valgurnerne år efter år og stadig have tillid til, at vi får et resultat, der er uden fejl, svindel og manipulation. At vi uden problemer kan stille politikerne til regnskab på valgdagen, så vi fortsat har et demokrati, ikke et diktatur.
Det er den tanke, der melder sig under læsning af denne måneds Tænkepause fra Aarhus Universitetsforlag med titlen 'Valg'.
Forfatteren til de 60 siders forskningsformidling i populærform er Jørgen Elklit, professor i Statskundskab. Ekspert i at tælle stemmer og garvet observatør af valghandlinger verden over. Både dem, der går godt, og dem, der udløser kaos.
Danmark i toppen af verdenseliten
Jørgen Elklit konkluderer hurtigt med fagkundskaben i ryggen, at Danmark faktisk er verdens dygtigste til at afholde valg.
En stor international undersøgelse har kigget på stort set alle nationale valg fra 2012-2016. Danmark ryger ind førstepladsen foran de øvrige skandinaviske lande. Mens USA ligger helt nede på 60. pladsen, overhalet af hele syv afrikanske lande.
Når man i andre lande kigger på strukturen omkring valg i Danmark, undrer de sig over, at vi her kan nøjes med at have et par medarbejdere i Indenrigsministeriet til at vedligeholde valgmaskinen.
Det kan kun lade sig gøre, fordi alle hele vejen ned gennem systemet kender reglerne og ved, hvad de skal gøre, hvornår og hvordan, forklarer Jørgen Elklit.
Vi har for eksempel klart definerede valgkredse, så vælgerne ved, hvor de skal gå hen på dagen. Vi er allesammen klar over, hvem der kan stemme. På valgdagen får vi udleveret stemmesedler, der indeholder et bredt udvalg af kandidater, fundet og godkendt af partierne. Og bag forhænget afgiver vi så en stemme, der bliver talt op og registreret efter alle kunstens regler.
Mistanke om valgfusk førte til død og kaos
Den slags er slet ikke en selvfølge andre steder, fortæller Jørgen Elklit. Der er valgregler, der trækker i den udemokratiske retning i både Sverige, England og USA.
Et ti år gammelt eksempel på, hvor galt det kan gå, henter Elklit i Kenya, der også netop nu er plaget af uro efter et valg.
Dengang i 2007 omkom 1.200 kenyanere og 400.000 blev internt fordrevne i det kaos, der brød ud efter mistanke om, at den ene stamme fiflede med valget for at snuppe magten for næsen af den anden stamme.
Da Jørgen Elklit og andre valgobservatører ankom, viste det sig, at ingen rigtigt vidste, hvilke regler valget skulle afvikles efter. Det eneste eksemplar af valgloven lå i parlamentets bibliotek, fyldt med rettelser med blyant og gule lapper stukket ind mellem siderne.
Senere viste det sig desuden, at omkring 1 million af de mennesker, der stod på valglisterne, var døde. Men alligevel havde de på mystisk vis været i stand til at aflevere en stemme på deres stammes kandidat ved valget. Den slags valgskandaler giver revner i fundamentet for et demokrati.
Fortæl foran alle hvem du stemmer på
I Danmark var der for bare lidt over 100 år siden ikke noget, der hed hemmelige valg. Dengang måtte de mænd, der kunne stemme, stille sig i kø og højt fortælle, hvilken kandidat man ville stemme på.
Ved nogle valg blev alle borgernes noterede stemmer endda trykt af det lokale bogtrykkeri i et lille hæfte, så man kunne tjekke op på naboernes politiske tilhørsforhold.
Til sammenligning med andre tider og steder virker vores valg i dag måske farveløse og kedelige. Men det er faktisk en kvalitet i sig selv.
- Valg skal administrativt og logistisk være forudsigelige og gerne lidt kedelige – og så til gengæld spændende med hensyn til, hvem der vinder, lyder det fra Jørgen Elklit.