At læse en roman er at bevæge sig ind i en anden verden. Ind i et andet menneskes verden. I den gode roman træder karaktererne tydeligt frem som mennesker og læseren lukkes helt ind i deres hjerne, tanker og psyke.
Som læser forstår man, hvorfor personerne i romanen gør, som de gør, og hvis det stod til Svend Brinkmann, professor i psykologi, skulle hans studerende læse masser af romaner.
- Romaner burde være en del af pensum, siger Svend Brinkmann.
Det vil dog betyde, at andet læsestof skulle ud, så det er ikke realistisk, at romanerne kommer på læseplanen for psykologistuderende. Det må blive ved opfordringen: Læs nogle romaner.
Iagttager menneskets indre
- Romanforfattere er de bedste iagttagere af menneskets psykologiske liv, siger han.
Det er en kliché at sige, mener han, men der er nu noget om det.
Ifølge professoren er forskellen på at læse romaner og fagbøger, at fagbøgerne fortæller om menneskets psykologiske liv, mens de skønlitterære forfattere viser, hvordan det er for eksempel at være depressiv eller have angst.
- Romanforfattere kan ofte give et bedre indblik i den menneskelige psyke end diverse fagbøger kan. I skønlitteratur formidler forfattere umiddelbart og erfaringsnært. I modsætning til faglitteratur, der fortæller objektivt og analytisk om diverse problemer og dermed kommer mere på afstand, siger Svend Brinkmann.
- Litteraturen kan bevæge os og føre os ind i den menneskelige psyke på en helt anden måde end faglitteratur kan. Når man læser en roman, bliver man sat i en anden persons sted. Man lever sig ind i den verden, romanpersonen er i og oplever den lidelse, som personen i romanen gennemlever.
Roman om depression
Forskellige forfattere har gennem deres romaner vist, hvordan det er at være pårørende til et menneske med en bipolar lidelse (tidligere kaldet maniodepressivitet). Det gælder for eksempel de to norske forfattere Karl Ove Knausgård og Merethe Lindstrøm.
De beskriver begge hverdagen og livet med en ægtefælle, der i perioder går helt i sort, bliver i sengen i dagevis og i perioder ikke ønsker at leve. Karl Ove Knausgård gør det i' Min Kamp 6' og Merethe Lindstrøm i ’Fra vinterarkiverne’.
Skrive livsglæde frem
Merethe Lindstrøm fortæller i en ny podcast fra DR Romanklubben, at hun med sin roman 'Fra vinterarkiverne' har skrevet en slags 1001 nats eventyr, hvor hun ved at skrive om det positive i livet, forsøger at få livsglæden og livslysten frem i sin mand.
Hør interviewet her:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:595f85c5a11f9f16f0e347ec
'Fra vinterarkiverne' er den første af fire stærke internationale romaner, som DR Romanklubben og Litteratursiden.dk har valgt til de kommende måneder.
Temaer man kan spejle sig i
Både Karl Ove Knausgård og Merethe Lindstrøm formår at beskrive egne oplevelser på en måde, så det løfter sig og bliver til litteratur.
- Det er utroligt, hvordan en forfatter ved at beskrive det allermest konkrete kan vise det allermest almene. Det sker, når forfattere slår almene temaer an, som mange kan spejle sig i, siger Svend Brinkmann.
Skønlitteraturen kan, når den er velskrevet, bringe læseren tættere på en forståelse af andre menneskers tanker og liv.
- Det er egentlig paradoksalt at en forfatter, der ved at beskrive noget næsten pinligt detaljeret, leverer noget, der kan læses og forstås af mange. Men sådan er det, når litteratur er kunst. Det er det kunsten kan, siger Svend Brinkmann.
Ikke den eneste med et problem
Som læser kan man finde trøst i de litterære beskrivelser, som romaner leverer.
- Hvis man har en psykisk lidelse, eller er pårørende, opdager man, at man ikke er den eneste med et problem. At læse andres erfaringer gør, at vi forstår vores egne udfordringer eller problemer bedre.
