- Giv slip! Kast dig ud i strømmen og lad dig flyde med.
Det råd kommer fra forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som med det guider kommende læsere ind i Virginia Woolfs kunststykke af en roman.
Bølgerne rummer seks venners liv fra barndom til alderdom. Deres skiftende betragtninger er ikke altid nemme at skille ad, og
hvis man bruger for meget krudt på at finde ud af hvem, det er, der taler, mister man kontakten til romanens kerne.
Alt er flydende
Vi er i England i begyndelsen af 1900-tallet. Og så er der faktisk ikke mere man kan sige om handlingen. Vi oplever verden gennem de seks venners indre liv, deres tankestrøm, deres følelsesliv, fra barndom over kostskole, til ægteskab og børn, og til den dag, hvor det bliver nødvendigt at forholde sig til livets forgængelighed.
Romanens strøm af ord er tanker der slynger sig ind i hinanden, og dovent flyder sammen. Vennernes sansninger og associationer hægter sig ind i hinanden.
Temaerne er kaos og orden, kærlighed og seksualitet, liv og død, og vi er helt inde i tilværelsens kommandorum. Anne Lise Marstrand-Jørgensen:
- Det handler om de helt centrale ting, som hvordan man bliver til, og hvordan personligheden udvikler sig, siger hun.
En bog som ingen anden
Bogens titel understreger at alt hænger sammen, og at romanen er gennemtænkt og velkomponeret:
- Stemmer og sansninger afløser hinanden, som bølger der ruller mod kysten. Alt bliver på en måde et billede på havet i bevægelse, siger forfatteren.
Bølgerne er unik poesi, mener Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
- Det er en afsindig smuk roman. Dens skønhed kan ligefrem give mig tårer i øjnene, siger hun.
Mens man altså ikke skal prøve at holde rede i, hvem der tænker hvad, skal man i stedet lade romanens særlige sprog flyde.
Går ind i sproget
- Sproget spiller en afgørende rolle – både fordi de seks venner faktisk alle forholder sig til sproget, det er noget, de er fælles om, men også fordi teksten er så lyrisk, siger Anne Lise Marstrand- Jørgensen, og giver et lille eksempel fra bogen, hvor vennerne løber omkring i barndomslandet med net, og:
”skummer sommerfugle af blomsternes nikkende hoveder”.