(Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)

SE BILLEDERNE Carsten var egentlig biolog, men nu 'lever han drømmen' som naturfotograf i Grønland

Carsten Egevang har netop udgivet sine bedste naturfotos af Grønland i ny bog.

Grønland er et af de nemmeste steder i verden at tage flotte billeder. Ikke kun, fordi naturen er enestående, men fordi farverne også er det.

Det mener biolog og fotograf Carsten Egevang.

Alligevel har han nu udgivet en bog med billeder af Grønland – udelukkende i sort-hvid.

- I det øjeblik, du fravælger farver, er der pludselig fokus på billedets komposition, og motivet fremhæves på en anden måde. Ligesom man også tvinger beskueren til at tage stilling til billedet på en anden måde. Og det kan jeg godt lide.

Carsten Egevang var selv bare en lille knægt, da han foran flimmerkassen i barndomshjemmet i den københavnske forstad Taastrup for første gang blev fascineret af den storslåede natur og dyreriget.

- Jeg sad som klistret til skærmen hver mandag, når svensk tv sendte naturudsendelser.

"Tænk, hvis man selv kunne lave sådan noget, når man blev stor," tænkte han dengang.

Og dermed blev kimen til et liv som biolog med speciale i arktiske fugle – og ikke mindst som prisvindende naturfotograf – lagt.

Allerede som biologistuderende på Københavns Universitet startede hans nu flere årtier lange kærlighedsforhold til Rigsfællesskabets nordligste land: Grønland.

- Allerede før jeg besøgte Grønland første gang, var jeg solgt.

Det ekstreme klima, de store naturscenerier og ikke mindst de hårdføre dyr, der har forstået at tilpasse sig livet i det kolde nord, var alt sammen en del af hans fascination.

Dengang som nu.

At tage på isbjørnejagt og slædehundeture er altså nogle ret vilde eventyr

Selvom han i de første mange år besøgte landet – og i seks år sågar bosatte sig i hovedstaden Nuuk med sin familie – i kraft af sin faglighed som biolog tilknyttet Grønlands Naturinstitut, så er det med årene blevet fotografen i ham, der styrer slagets gang.

Dermed er barndomsdrømmen på mange måder gået i opfyldelse. Han er "living the dream", som han selv siger det.

- Jeg med hånden på hjertet sige, at jeg laver det, jeg allerhelst vil lave. For mig er det helt fantastisk, at jeg nu kan ernære mig ved at lave det, jeg gør. At tage på isbjørnejagt og slædehundeture er altså nogle ret vilde eventyr at tage på som arbejde.

I dag er han aktuel med fotobogen 'Greenland Unseen', der er hans forsøg på at give andre et indblik i det Grønland, han igennem så mange år har både elsket og fotograferet.

- Jeg vil gerne dele både den uberørte og fantastiske natur i Grønland – ligesom jeg også gerne vil dele det indblik, jeg gennem årene har fået i grønlandsk fangerkultur og deres forhold til de ressourcer, der er i naturen omkring dem.

Og så har han fravalgt alle de traditionelle dyrefotografier iblandt de tusinder og atter tusinder af billeder, han har taget.

- Jeg synes, naturfotos er røvsyge, hvis de ikke fortæller en historie. Uanset hvor flotte billederne så end er.

Du kan se flere af Carsten Egevangs billeder her:

  • Det her er fangeren Jonathan Davidsen på sæljagt. - Over hans hoved ser man skydesejlet, som man stadig bruger til at liste sig ind på sælen i sneen, forklarer Carsten Egevang. - Billedet viser desuden det farefulde miljø, en fanger færdes i. Han går på kanten af is og det åbne hav, og hans tøvende fod viser meget fint, hvor farlig en færd han faktisk er på. Selv står Carsten Egevang også halvt ude i det åbne vand for at kunne få isflagerne med i forgrunden. - Jeg går ellers normalt udelukkende i fangernes fodspor og efterligner, hvad de gør, når vi er ude sammen, forklarer han. Men nogle gange må man altså vove pelsen for at få det helt rigtige billede i kassen. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    1 / 12
  • Som inkarneret fugleenstusiast og -forsker er der naturligvis også billeder af fugle i bogen. Her ses en død ravn, som han fandt ved et fiskehul på en slædehundetur. Og ravne er seje, hvis man spørger Egevang. - Fuglene stod ikke forrest i køen, der da blev uddelt dyrehjerner. Men ravne er dog alligevel blandt de klogeste fugle, forklarer han. Desuden er de én ud af ganske få fuglearter i Grønland, der bliver der året rundt, hvorimod stort set alle andre drager mod sydligere himmelstrøg, når kulden bliver for ekstrem. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    2 / 12
  • Carsten Egevang havde arbejdet i den grønlandske natur som biolog i 15 år, før han så sin første isbjørn. Så billedet her er bestemt ikke hverdagskost. Da Carsten Egevang skyder billedet, sidder han sammen med en fanger i en lille jolle, mens isbjørnen, der lige er steget op af vandet, står på en isflage ganske tæt på. - Der er ikke mange dyr i naturen, der vil gå aktivt efter at dræbe og æde et menneske. Men isbjørnen er ét af dem. Når jeg kigger ind i øjnene på isbjørnen her, føler jeg desuden, at jeg kigger direkte ind i sjælen på én af verdens mest ikoniske dyrearter. Billedet er taget i juli 2020 i Ittoqqortoormiit. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    3 / 12
  • Selvom hundeslæden stadig bruges i Grønland, så har klimafordringer betydet, at der er store dele af året, hvor det ikke længere er muligt at køre med slæde. I stedet overtager snescooteren opgaven. - De sidste 25 år er brugen af hundeslæder mere end halveret, da man ikke længere kan bruge slæden året rundt. Men hundene skal stadig have mad hver dag, hvilket er dyrt, fortæller Carsten Egevang. For ikke at miste den vigtige plads i den grønlandske kulturarv, som hundeslæden repræsenterer, har man derfor indført hundeslædemesterskaber, forklarer han. Billedet af mesterskabet er taget fra en fjeld i godt 500 meters højde i Ilulissat. Det har desuden vundet en pris. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    4 / 12
  • - Slædehunde er udenfor hele året rundt. Når der, som her, trækker op til snestorm, så lægger de sig ned og ruller sig sammen til en kugle og lader sig tildække af sneen. Når der så er mad eller de skal bruges, så rejser de sig bare op, ryster sneen af og er klar. Det viser bare, hvor veltilpasset slædenhunden er til det arktiske miljø. Den grønlandske hund er i øvrigt den mest oprindelige hund i hele verden, og den hund, der er tættest beslægtet med forfaderen til både hunde og ulve, forklarer Carsten Egevang. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    5 / 12
  • - Billedet viser meget fint de gamle traditioner kombineret med de nye i ét foto: Isbjørneskindene, der hænger til tørre, er indkapslet af snescooterens vindskærm. Isbjørneskind har en høj værdi i Grønland, og hvor fangerøkonomien mest er baseret på udveksling af naturalier, så sælges lige præcis isbjørneskind for "cool cash", forklarer Carsten Egevang. Drømmer du selv om at eje et isbjørneskind, bliver du dog nødt til at bosætte dig i Grønland i mindst seks måneder, før du får lov til at tage skindet med ud af landet, tilføjer han. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    6 / 12
  • - Kim Hansen er fisker og fanger og bor Diskobugt-området. Han har en fast makker, der hedder Ringo, og de er begge to hardcore, når det kommer til færdighederne inden for grønlandsk fiskeri og jagt. Jeg husker en nat, hvor de i bidende kulde bare samlede deres to hundeslæder, satte en presenning over og så satte sig til at sove, mens de sad lodret op på slæden. Imens lå jeg selv i en kæmpestor dunsovepose og frøs, griner han. Billedet her er både fint og sensitivt i al sin hvidhed midt i den ekstreme kulde, mener Carsten Egevang. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    7 / 12
  • I de sidste 15 år har Carsten Egevang flere gange været på hundeslædetur med Isak. Det er ham, der står foran slæden – ham med riflen er hans barnebarn. - Isak er benhård og dybt respekteret, fordi han med ganske få kommandoer kan få sine hunde til at lystre. Det er en specialviden, der er opnået gennem et helt liv, forklarer Carsten Egevang. På billedet ses desuden en snefygning henover isens overflade, som på én og samme tid er smuk og barsk, tilføjer han. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    8 / 12
  • Og så tilbage til fuglene, der fylder så meget i Carsten Egevangs liv. Her er det endda søkongerne, som han i sin tid skrev speciale om – den lille kluntede flyver, der med sine korte vinger slet ikke burde kunne flyve. Alligevel kan den både flyve i luften og under vandet. Faktisk lever de 75 procent af tiden på havet og bruger kun sommeren på land, hvor de yngler. Ofte i kolonier på flere millioner par. - Billedet minder mig desuden om et japansk kalligrafi. Det kan ikke blive mere simpelt, hvilket jeg godt kan lide, siger fotografen selv. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    9 / 12
  • Det her er Jens-Emil Barselejsen. En fanger, der har bosat i en nedlagt bygd, og som andre fangere ofte stopper hos, når de er ude på fangst. - Når jeg kigger på hans ansigt og øjne, ser jeg et hårdtlevet liv. Hvilket naturligvis er farvet af, at jeg har mødt ham flere gange og ved, at han lever et liv på kanten af eksistensen, forklarer Carsten Egevang. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    10 / 12
  • De flotte flager i isen i forgrunden af billedet er lige netop det – is. Og at køre i høj hastighed på hundeslæde hen over flagerne er lidt af en udfordring, når man samtidig gerne vil tage et billede uden at falde af slæden. - Det her er det eneste billede, af alle dem jeg tog, der duede. Alle de andre havde hverken fanget horisonten eller den anden hundeslæde, fortæller Carsten Egevang, der i øvrigt mere end en gang er faldet af en hundeslæde i høj fart, fordi han skulle tage et billede. - Det er ikke altid, at fangeren stopper, når man falder af. Så må man bare komme op og løbe så hurtigt, man kan i sine tunge vinterstøvler. Det giver varmen, så det kan faktisk være fint nok, griner han. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    11 / 12
  • Det sidste billeder er kontroversielt. Det ved Carsten Egevang godt. Og han var også i tvivl om, hvorvidt han dels skulle tage det med i sin bog og dels i artiklen her. Men han synes, det er vigtigt: - I Vesten har nogle dyr gennemgået en "Disney-ficering", som betyder, at nogle dyr er mere nuttede end andre. Som eksempelvis delfinen. I Grønland har man en anderledes usentimental tilgang: Kan det fanges og spises? Man behøver ikke være enig eller synes, det er fedt at slå dyr ihjel. Men det er vigtigt at acceptere, at man kommer fra to forskellige kulturer, som ser forskelligt på sagen. Og hvem er jeg, der er vokset op i Taastrup, til at sige til grønlænderne, at det er "synd" for delfinen eller isbjørnen, spørger Carsten Egevang retorisk. Det kræver i øvrigt en helt ekstrem viden og tillærte egenskaber overhovedet at kunne fange en hvidnæset delfin, som svømmer med høj hastighed, mens fangeren i første omgang skal skyde den med en riffel fra en båd, der er i ligeså høj fart, for derefter at hale den op i båden ved hjælp af en harpun, der her svæver gennem luften. - Det er helt vildt at se dem affyre en riffel af høj kaliber, hvor de i én glidende bevægelse sigter, skyder og rammer dyret. Det er en bevægelse, man kun får, hvis man har brugt et helt liv på at øve den. Og man kan ikke andet end at blive imponeret af fangernes niveau af færdigheder, afslutter Carsten Egevang. (Foto: © Carsten Egevang, Carsten Egevang)
    12 / 12