Hvordan krydrer man et på overfladen helt almindeligt ungdomsliv bestående af fredagsøl, kærestekonflikter, venindehygge og caféjob i Amager Centret med spørgsmål om gud, tro, Biblen, kirken og bøn?

Det er nogle af de store spørgsmål for Leah.

En ung kvinde i begyndelsen af 20'erne, der er flyttet fra sit barndomshjem i Odense til Nørrebro i København, hvor hun forsøger at navigere i nye venskaber, nyt job og et evigt tankemylder.

Leah er hovedpersonen i 'Før vi ved af det vender lyset tilbage', som er Sofie Dues debutroman, der udkom for nylig. Og den fiktive Leah har temmelig mange ligheder med den forfatter, der har skabt hende.

Først og fremmest har Pinsekirken fyldt en stor del af begges liv, indtil de som unge voksne begyndte at bevæge sig væk fra den og det store fællesskab, den repræsenterer.

Men der har hverken for Leah eller Sofie Due været tale om et decideret brud.

- Jeg føler ikke selv, at jeg har haft et brud med kirken, men lidt ligesom Leah har jeg nok haft en mere glidende bevægelse ud af den, siger Sofie Due.

Bevægelsen væk fra Pinsekirken opstod ifølge Sofie Due, da hun flyttede fra Odense til København og derfor fik anledning til at tænke over, hvilken type kirke hun fremover ville komme i. Hun fandt frem til, at hun var mere interesseret i en mere almindelig kirke end Pinsekirken.

I dag er Sofie Due ikke skråsikker på, hvad hun tror på, eller om hun tror på noget. Hvilket hun synes er helt okay:

- Ligesom Leah ender jeg nok et sted, hvor jeg ikke er fuldstændig afklaret med, hvor jeg står i forhold til tro. Men det er okay ikke at vide præcis, hvad det er, jeg tænker lige nu.

'Det dramatiske sker inden i'

Når vi i bøger, film og serier møder personer, der ikke længere er en del af et bestemt trossamfund, er der ofte tale om konfliktfyldte og dramatiske brud med det religiøse bagland.

Det har man set i bøger, film og serier som 'Ikke uden min datter', 'To verdener' og 'Unorthodox', som handler om brud med henholdsvis radikal islam, Jehovas Vidner og ortodoks jødedom.

Men Sofie Due har manglet en mere udramatisk fortælling om at flytte sig fra sin tro.

- Bryde-ud-fortællingerne er mega berettigede, men personligt har jeg savnet historier, jeg kunne genkende mig selv i. Hvor det handler om en mere kompleks trosrejse uden noget entydigt svar, siger hun.

I 'Før vi ved af det vender lyset tilbage' har Leah ikke noget brud med sin familie. Hendes mor og bror, der stadig er en del af Pinsekirken, forstår hende måske ikke altid, men de er ikke desto mindre stadig en del af hendes liv.

I stedet foregår konflikterne inde i Leahs eget hoved, når hun forsøger at finde ud af, hvor meget eller lidt hun for eksempel skal fortælle sine nye venner og kæreste om opvæksten i Pinsekirken.

Dertil er der spørgsmålet om, hvad der sker, når man holder op med at bede til gud. Leah har frygtet for konsekvenserne ved at stoppe, men der viser sig ikke at være nogle.

- Det er noget af det, der fylder meget, når man er ung og troende som Leah. Det fylder i hendes hoved og krop. Men det er ikke nødvendigvis noget, andre kan se på hende, at hun kommer fra det her miljø.

- Hun kan egentlig ret fint smelte ind i det nye miljø i Amager Centret og på Nørrebro, men hun har nogle helt andre eksistentielle spørgsmål og kampe inde i sig selv, som andre måske er fri for, siger Sofie Due.

Intolerante Nørrebro-venner

Mens Leah bokser med spørgsmål omkring sin tro, lever hun samtidig et helt almindelig ungdomsliv på Nørrebro i en lejlighed, som hun deler med to andre unge kvinder, som hun hurtigt bliver veninder med. Sammen drikker de øl, taler om fyre og går til fester og koncerter.

Leah lærer hurtigt, at der i vennegruppen på Nørrebro hersker nogle uskrevne regler om, hvad der er det rigtige musik at lytte til, de rigtige barer at komme på og de rigtige emner at gå op i.

- Hendes veninde siger til hende "You do you", som er lidt sjovt, fordi der er en dobbelthed i, at alle skal være præcis, som de er samtidig med, at der er en bestemt måde at være på. Derfor bliver det spændende, når Leah har sin trosbaggrund med, for det er måske ikke det, vennegruppen er vant til at være så tolerante over for, siger Sofie Due.

Gennem sine 20'erne har Sofie Due selv boet på Nørrebro og haft job på en café i Amager Centret, præcis som Leah.

- Derfor er der helt klart en kærlighed til det der start-20'er-Nørrebro-miljø, som Leah lander i. På den måde trækker jeg på miljøer og erfaringer, jeg kender til, siger Sofie Due.

Har gået på kristen friskole og kristen efterskole

For Sofie Due har en opvækst i Pinsekirken været ensbetydende med gudstjenester hver søndag, flere sociale arrangementer i løbet af ugen, ungdomsklub og sommerlejre hvert år i Mariager.

Hun har desuden gået på kristen friskole og kristen efterskole.

Drømmen om at blive forfatter har hun haft med sig fra barnsben, hvilket førte til, at hun gik på forfatterlinjen på den anerkendte Vallekilde Højskole. Siden da har hun forfulgt drømmen på andre skriveskoler og går i dag på Universitetet i Sørøst-Norge, hvor hun læser sprog og litteratur.

Hvad fremtiden bringer, er Sofie Due ikke helt sikker på.

Men én ting står fast:

- Jeg vil gerne skrive flere bøger. Jeg kunne godt forestille mig, at der er mere stof i det her miljø (Pinsekirken). Men jeg tror, jeg holder mig åben lige nu. Jeg skal nok bare sætte mig ned og se, hvad der kommer af ord og tanker, siger hun.