Tegneserieskaberen Nicolai Hvidberg sidder derhjemme og roder i sine gamle arkiver.
Han har nogle år forinden udgivet tegneserien 'Ego', men nu vil forlaget gerne have mere og spørger ham, om han ikke har en idé til et nyt projekt.
Det har han ikke.
Så i stedet begynder han at kigge i sine gamle gemmer for at se, om der gemmer sig noget.
Blandt skitser og tegninger finder han pludselig en tegneserie, han lavede som 13-årig.
Det er en historie om den danske sagnhelt Holger Danske.
Han sætter sig og begynder at læse den historie, han skrev og tegnede som barn for 23 år siden.
- Jeg blev virkelig forbløffet over mig selv, fortæller Nicolai Hvidberg i dag.
En god drengerøvsfortælling
Ideen til tegneserien opstod en dag i skolen, da de i danskundervisningen havde om Holger Danske.
- Jeg undrede mig over, at jeg aldrig havde hørt om ham før, fortæller Nicolai Hvidberg.
Han havde ellers en stor interesse for nordisk mytologi og mytiske danske heltesagn.
Og han blev da også mere og mere opslugt af den gamle sagnhelt, jo mere han læste om ham.
Han begyndte at danne billeder for sit indre blik – ja, han kunne nærmest se en tegneserie for sig.
Du kender måske Holger Danske som ham, der sidder og sover på Kronborg. Måske har du endda hørt historien om, at han vågner op den dag, Danmark er i knibe.
Men historien indeholder meget mere. For hvad er gået forud for, at han overhovedet sidder på Kronborg?
- Historien indeholder alt det, en god drengerøvsfortælling skal indeholde, siger Nicolai Hvidberg.
Det er historien om en dannelsesrejse med en søn, der bliver smidt ud hjemmefra og må drage på eventyr i det ukendte.
- Det var den historie, som fangede mig i skolen, og som jeg gerne ville formidle som en tegneserie.
Lavede sit svendestykke som 13-årig
Allerede som barn var Nicolai Hvidberg en stor tegneserienørd.
- Det var det eneste, der fyldte i min verden, og jeg var virkelig drevet af det.
På et tidspunkt i barndommen mødte han sit store idol Peter Madsen, der blandt udgav de populære 'Valhalla'-tegneserier i slutningen af 1970'erne.
Her havde Peter Madsen fortalt den unge tegneserieentusiast, at Nicolai skulle være velkommen til at sende de ting, han lavede, til ham.
Så det gjorde Nicolai.
- Jeg sad hver dag og tegnede og lavede små fortællinger, som jeg sendte til Peter Madsen, der gav mig kritik og gode råd.
Men selvom han brugte al sin tid på det, havde han aldrig lavet en lang tegneserie på 45 sider – ligesom dem han selv læste.
Men det skulle der ændres på nu. Og det skulle ske med Holger Danskes dannelseshistorie.
- Jeg følte på mange måder, det var mit svendestykke. Jeg lagde alle mine kræfter i det og gjorde brug af alle de ting, Peter Madsen havde lært mig.
De to endte med at have en lang samtale over telefonen om hele projektet. 'Valhalla'-tegneren var imponeret, men fortalte samtidig Nicolai, at han ikke længere kunne hjælpe ham, da han var så langt, at det nu handlede om at finde sig selv og sin egen stil.
Men trods de rosende ord endte tegneserien nederst i en skuffe på børneværelset.
- Jeg var 13 år, og alt det med forlag og udgivelser virkede som en helt anden verden.
- Det virkede utopisk at blive tegneserieskaber, så det forblev en drøm, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle realisere.
'Jeg blev underholdt af mig selv'
Lige indtil han 23 år senere sad med de samme tegninger mellem hænderne og genlæste sit gamle arbejde.
- Det var en virkelig bizar oplevelse. Jeg var underholdt af det. Jeg underholdt simpelthen mig selv med noget, jeg havde lavet 23 år forinden.
Selvom Nicolai Hvidberg kun var 13 år, da han lavede tegneserien, var han virkelig gået i dybden med fortællingen og gået op i, at hændelserne var historisk korrekte.
Voksne Nicolai Hvidberg syntes, det grundige arbejde skulle hædres. Det følte han, han skyldte sit 13-årige jeg, der ville være i den syvende himmel over at få udgivet sine tegninger.
Derfor besluttede han sig også for ikke at ændre på originalen. Han har pudset den af, ændret teksten og tilføjet to sider. Men opbygningen, fortællestilen og rytmen er den samme.
- Jeg ville ikke kunne lave den på samme måde i dag. Den har noget umiddelbart over sig og er skrevet med en barnlig glæde, som jeg ikke ville kunne genskabe.
Og for Nicolai Hvidberg er det ikke kun tegneserien, der er endt på den rette hylde, men også ham selv.
- Jeg føler, der har været en stilstand i mit liv i mange år, hvor jeg har forsøgt at gå andre veje. Men det er først nu med tegneserierne, at jeg er endt et sted, hvor det føles rigtigt og giver mening for mig.