- Jeg tror ikke, at jeg har givet mig selv lov til at tro helt på det endnu, indrømmer Jonathan Safran Foer, da han får spørgsmålet om, hvordan han har det med, at Donald Trump nu er præsident i hjemlandet USA.
Han har stadig svært ved at fatte, at Donald Trump er kommet til magten.
Jonathan Safran Foer er en af USAs mest kendte samtidsforfattere, og han tilhører landets venstreorienterede, intellektuelle kulturelite. Han brød igennem med bogen 'Alt bliver oplyst' for 15 år siden. Foer har netop været i Danmark for at møde læserne til sin seneste roman 'Her er jeg'.
En fortælling om en kulturjødisk familie med far, mor og tre børn, der vader gennem skilsmissemudder, overgangen mellem barn og voksen, og Israels ødelæggelse på en og samme tid. Familiens far, Jacob, kæmper for at finde sin identitet som ægtemand, far og borger.
Bekymret over nyhederne
Som mange andre fra kultureliten støttede Jonathan Safran Foer Hillary Clintons kamp for at vinde præsidentvalget. Og han holder fast i, at hun faktisk fik 3 millioner flere stemmer end Trump. Men det amerikanske valgsystem betød, at den republikanske kandidat vandt alligevel.
- De sidste to måneder er jeg vågnet på samme måde. Jeg tænder for nyhederne og tænker, åh nej, det sker virkelig. Det gør mig dybt bekymret. Verden vil fremover være et mindre sikkert og trygt sted. Børn vil dø, folk vil sulte, krige kommer til at blive udkæmpet på grund af dette valgs udfald. Det er da ekstremt trist, konstaterer Jonathan Safran Foer.
Samtidig føler han sig opløftet ved at se, hvor mange, der har demonstreret på gaderne eller kæmpet via retssystemet for at gå imod de kontroversielle beslutninger fra præsidenten.
- Vi bliver hele tiden mindet om, at Trump ikke er almægtig. Hvis modstanden er bred nok, bliver det svært for ham at føre sin agenda igennem.
Tjekker ikke sin mail
Når Jonathan Safran Foer ikke spekulerer på den politiske situation, er han meget optaget af den måde, teknologien påvirker menneskers relationer på. Selv om man skulle tro, at emails var et vigtigt kommunikationsværktøj for en forfatter, så åbner han stort set aldrig sin elektroniske postkasse.
- Det giver mig mange problemer med folk, der bliver sure over, at jeg misser aftaler eller ikke ser deres beskeder, griner han.
- Men jeg synes, emails er en utrolig deprimerende og tidsopslugende at kommunikere på. Vi bruger ofte teknologien til at slippe for en mere berigende form for social interaktion.
Samtalens hierarki
Jonathan Safran Foer ser et hierarki i den måde, vi interagerer på. Øverst står den mest krævende - og givende - form for samvær, den personlige samtale ansigt til ansigt. Her har vi ikke kun de ord, der bliver sagt, men også øjenkontakt, tonefald og kropssprog til at farve samtalen.
Så er der telefonsamtalen, email-udvekslingen, sms'erne og endelig status-opdateringer på sociale medier, hvor man alene står som afsender af et udsagn.
- Desværre er mennesket grundlæggende dovent. Vi vælger ofte den form for samtale, som kræver mindst og er lettest for os at kontrollere. Men det betyder, at vi er i gang med at lukke vores sanser i mødet med andre, siger Jonathan Safran Foer.
Verden ændres gennem handlinger
- Vi forventer mindre fra andre, og vi tilbyder selv mindre. Og efterhånden som vi vænner os til mindre, bliver vores følelsesmæssige horisont snævret ind. Måderne, vi definerer venskab, kærligheden og selvet på, vil blive mindre mangfoldige, forudser forfatteren.
Måske bliver netop teknologiens indvirkning på vores samvær det næste tema i en Jonathan Safran Foer-bog.
Han er tidligere lykkedes med at skabe debat om vores madvaner ved at skrive bogen 'Om at spise dyr', som problematiserer fremstillingen af kød, både i et etisk og miljømæssigt perspektiv.
- Mit mål er at være med til at gøre verden bedre. Og når en masse 'liberals' går i panik over, hvad Trump kan spolere på miljø-fronten, så skulle de måske hellere tænke på, hvor meget vi hver især kan gøre, hvis vi ændrer vores vaner. For eksempel ved at spise mindre kød, lyder det fra Jonathan Safran Foer.