Med en stort anlagt Reumert-uddeling i horisonten, teaterfestivalen CPH Stage, der byder på klassiske og alternative teateroplevelser i hele byen netop nu, og en valgkamp der, ej at forglemme, stadig buldrer derudad - ja, så er det ikke politik og kultur, der er mangel på i det københavnske gadebillede i disse dage.
Men er teatret og scenekunsten egentlig noget, der optager politikerne?
Læs her om de to kulturordførere Annette Vilhelmsen (SF) og Alex Ahrendtsens (DF) største teateroplevelser - og find ud af, hvem der er til musicals og politisk teater, og hvem der helst ser barokopera.
Annette Vilhelmsen (SF)
Hvornår var du sidste gang i teatret?
- Det var for omkring en måned siden, da jeg var inde at se Monty Pythons Spamalot på Odense Teater, som er en musical over Monty Python og de skøre riddere. Det var en rigtig sjov oplevelse, men stykket var selvfølgelig kun sjovt, fordi skuespillerne er så dygtige, som de er.
- Jeg er tit på Odense Teater, fordi jeg har været abonnent i 25 år. Teatret har en høj kvalitet og et varieret og bredt repertoire med både sjove musicals som denne og klassiske stykker med mere kant. Som teatergænger på Fyn er jeg godt dækket ind.
Hvad er din hidtil største oplevelse med scenekunsten?
- Jeg har stort set gået i teatret hele mit liv, og der har været rigtig mange store oplevelser. En forestilling, som jeg bliver ved med at gå tilbage til, er Kældermennesket, som blev opsat i Det Røde Rum med Rasmus Bjerg i hovedrollen. Det var en meget stærk oplevelse. En god forestilling er båret af en stærk fortælling, og det var den. Rasmus Bjerg for det meste alene på scenen, og han ikke bare spillede kældermennesket lidenskabeligt, han var det. Den smerte og den forestilling om livet, han havde, var ægte, og det var meget troværdigt.
Hvordan vil du gerne rammes som tilskuer?
- Det er jo meget forskelligt fra forestilling til forestilling. Nogle gange vil jeg gerne underholdes og bare have en god oplevelse, og nogle gange vil jeg gerne blive klogere. Andre gange går jeg i teatret for at få kant til noget, og det er for eksempel, når jeg går ind og ser politiske teaterstykker, som jeg også holder meget af. Det vigtigste er bare, at det ikke er ligegyldigt. Det skal gerne efterlade en undren eller en ahaoplevelse. Det får jeg blandt andet, når jeg går ind og ser Brechts stykker – der bliver jeg mindet om, at der stadig er brug for kunsten til at rykke ved den politiske verden.
Hvilken type scenekunst kan du bedst lide?
- Der er ikke en bestemt type, jeg holder mest af – jeg kan lide al scenekunst, der er af høj kvalitet. Jeg vælger bevidst at gå ind og se en masse forskellige genrer, det kan både være ballet, opera, musicals, kammerspil osv. Den gode teateroplevelse kan jeg få alle mulige forskellige steder – på alt fra Det Kongelige Teater til en lille amatørscene. Man skal huske, at der godt kan være stor kunst på små scener.
Hvilken betydning har teatret og scenekunsten for dig?
- Odense Teater har et ordsprog, der lyder ”I kunsten kan livet kendes”, og de ord tager jeg rigtig tit med mig. Teatrets rum er der, hvor vi kan mødes i alle livets afskygninger, hvad enten det er i sjov eller i alvor. Den oplevelse synes jeg, at alle skal have adgang til.
Alex Ahrendtsen (DF)
Hvornår var du sidste gang i teatret?
- Det var i marts i år, hvor jeg så en opsætning af Händels Alcina på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Jeg kan virkelig godt lide barokopera, og for mig er Händel den største. Alt hvad han har lavet er fantastisk, og selv en ellers middelmådig opera som den går rent ind.
Hvilken type scenekunst kan du bedst lide?
- Som sagt er jeg meget glad for barokopera, som jeg ser, når de er der, men ikke andre typer af opera. De siger mig ikke så meget, og det gør teaterforestillinger faktisk heller ikke. Jeg har haft så mange dårlige oplevelser med teater, og jeg er alt for tit blevet skuffet efter en forestilling, hvor skuespillerne slet ikke rørte mig. Jeg føler ikke, at dansk teater tager emner op, der interesserer mig. Derfor går jeg meget sjældent ind og ser skuespil efterhånden, men måske er det tid til at give det en chance igen.
Hvad er din hidtil største oplevelse med scenekunsten?
- Det var også en Händel: Partenope på Det Kongelige Teater. Concerto Copenhagen er simpelthen så dygtige, og de spiller barokopera, som jeg kan lide det: svingende, rytmisk, stramt og med livsglæde – lige som det skal være. Det var klart den største oplevelse; Der skal meget til at begejstre mig og få mig til spontant at rejse mig og råbe hurra. Men det gjorde jeg der.
Hvordan vil du gerne rammes som tilskuer?
- I mit hjerte. Jeg vil gerne røres og have, at man taler til mit hjerte og mine følelser på en intelligent måde. Det kan kun lade sig gøre, hvis kunstnerne og folkene bag har det på samme måde. Eksempelvis er Partenope jo en svær opera, men de havde løst en krigsscene ved at lade de optrædende lege stoleleg og sten-saks-papir. Det var intelligent og vittigt.