- Det første, jeg gør, er at finde ind til kernen i en forestilling. Hvad handler det her om, siger Minna Jonannesson.

- Man skal altid holde fast i sin første indskydelse og være tapper nok til at følge den, siger Kaspar Rostrup.

- Man har brug for at have en indre navigator, for ellers kommer man til at improvisere i alle mulige mærkelige retninger, siger Therese Willstedt.

De tre instruktører er samlet på Teater Grob på en interimistisk scene foran et the- og øldrikkende publikum for at fortælle, hvordan man bliver en god instruktør.

Det ved de grangiveligt noget om.

I hvert fald er det netop disse tre instruktører, som 12 af Danmarks mest indflydelsesrige teaterfolk - efter at have set op mod 300 forestillinger hver - har fundet mest værdige til at konkurrere i kategorien Bedste Instruktør ved teaterprisshowet Årets Reumert, der finder sted søndag 21. juni i Skuespilhuset.

Find ind til det fascinerende

- Jeg skriver altid den problematik, jeg vil undersøge, ned, siger Therese Willstedt, der som instruktør arbejder med noget, hun selv kalder “fascinationspunkter”; temaer, hun gerne vil undersøge.

Hun er nomineret for 'Elefantmanden', der handler om den unge læge Frederick Treves, som opdager en deform mand, Joesph Merrick, der under navnet Elefantmanden vises frem i et omrejsende freakshow.

Det, der fascinerer hende i den historie, er blandt andet fænomenerne magt og anerkendelse.

- Hvad gør magt ved mennesker? Hvor langt er vi parate til at gå for at opfylde vores uendelige behov for anerkendelse, spørger hun, men svarer ikke.

Teater skal nemlig ikke give svar men stille spørgsmål, siger hun.

- Hvis det er et godt spørgsmål, kan det inspirere skuespillerne til at gå ind hver aften og blive ved at undersøge det.

Vi er storytellers

- Der skal være en historie at fortælle, istemmer Kaspar Rostrup, der er nomineret for forestillingen 'Glasmenageriet', der som den eneste blandt de tre nominerede er en genopsætning.

I den nye opsætning af dramatikeren William Tennessees socialrealistiske stykke fra 1944 spiller Karen-Lise Mynster hovedrollen som den dominerende mor Amanda, der engang var ung, smuk og havde en lovende fremtid, og som nu påtvinger sine voksne børn sine bristede ambitioner.

- Vi er storytellers. Vi fortæller mennesket den oldgamle historie om mennesket, og det er det vigtige, siger Kaspar Rostrup.

- Vi fortæller publikum en ny sandhed. Hvis du forestiller dig en mælkebøtte, siger han og holder en imaginær en af slagsen frem for sig.

Han puster på den.

- Så lander de små frø på publikum, og hos nogen slår de rod, siger han.

Jeg insisterer

Når Minna Johannesson skal få sine skuespillere til at yde, handler det om at insistere på, at de kan klare det - også hvis de ikke selv tror på det.

- Jeg insisterer og insisterer og insisterer, siger instruktøren, der er nomineret for Grand Prix-teaterkoncerten 'Ein Bisschen Frieden' om en stressramt familie, der tager på ferie på en campingplads et sted i Europa for at redde ægteskabet, alt imens de mest elskede numre fra Det Internationale Melodi Grand Prix bliver sunget undervejs.

Minna Johannesson gør ofte brug af en strategi, hun kalder timing.

- Hvis der er grænseoverskridende ting, man vil have en skuespiller til, kan man jo drøfte det over en øl frem for under prøverne, siger hun.

Samtidig lover hun altid de skuespillere, hun instruerer, at hvis noget ikke fungerer tre dagen inden premieren, så bliver det taget ud.

- Man kan jo ikke byde skuespillerne at stille sig op på en scene og lave noget, der ikke fungerer. Det er ikke vigtigt, hvem der får ret, siger hun.

En instruktør må tøjle sit ego

Therese Millstedt er enig.

- Et stort ego er det værste, man kan have. Det handler om, hvad den bedste løsning er, og ikke hvem der har fået ideen. Når en proces er god og bare kører, glemmer man tit, hvem der først fik den gode idé, siger hun.

Det skal hun også selv somme tider arbejde med.

- Hvis det går helt i stå, så tager vi en pause, hvor jeg ransager mig selv. Er det virkelig helt tosset, det jeg foreslår? Skal vi måske prøve det, den anden siger?

I starten løj jeg for skuespillerne

Kaspar Rostrup mener, at det handler om at skabe tillid og tryghed i hele truppen.

- Så kan man komme meget langt, siger han.

Minna Johannesson, der selv har forsøgt sig med det modsatte, er enig.

- Lige da jeg startede, løj jeg meget, siger hun.

Publikum griner lidt forundret.

- Jeg sagde, at noget var godt, når det ikke var godt, siger hun.

- Nu lyver jeg aldrig mere. Hvis det er dårligt, så siger jeg det. Selvom det er hårdt at få at vide i øjeblikket, ender det godt, for så ved man, at man kan stole på instruktøren.

Hvem der vinder prisen som Bedste Instruktør - samt de 15 andre priser, der uddeles ved Årets Reumert - kan du se på DR K, der sender live fra det store prisshow søndag 21. juni fra klokken 19.