Da svenske Karin Gille søgte ind på Teaterskolens scenografilinje, var det sidste led i et langt forløb inden for teaterverden. Hun var startet med at spille teater som lille, og langsomt begyndte hun at interessere sig for tekstiler og kostumer, og uddannelsen til scenograf kom derfor som en naturlig forlængelse af hendes tidligere arbejde som skrædder.

Nu er hun blevet udnævnt som en af årets 10 talentprismodtagere i Årets Reumert, der uddeles 21. juni.

- Jeg har en kærlighed for materialer og rum, og scenografi fascinerer mig, fordi det er et meget komplekst fag, hvor man skal møde og samarbejde med mange mennesker. Man skal hele tiden være i dialog og kommunikere på flere lag, fortæller Karin Gille om sin kærlighed til scenografien, og forklarer:

- I scenografien ligger også kommunikationen med publikum, for på scenen skaber man plads til publikums egen refleksion over forestillingen. Det er svært at have et klart billede af, hvordan publikum skal opleve det, der sker på scenen, for de oplever tit noget forskelligt. I scenografien skal der derfor være plads til deres egen fortolkning og oplevelse.

Med cirkusset som metafor

”Med enkle virkemidler skabte hun et legende og elegant scenerum, der pustede nyt liv i Vivaldis opera.”

Karin Gille modtager Talentprisen for sit arbejde med barokoperaen Ottone in Villa af Concerto Copenhagen om en romersk kejser, der flygter med sin elskerinde, og Reumert-juryens begrundelse for at tildele hende prisen er fuld af rosende ord.

Den klassiske opera blev bragt sikkert frem til nutiden med Karin Gille som scenografisk kaptajn, og hun så nye muligheder i Vivaldis værk - ved at lade den finde sted i et cirkus.

- Cirkus som form er en metafor for den flugt fra dagligdagen, som karaktererne er på. I stykket flygter de til forlystelsens have, og det blev til vore dages forlystelsespark. Vi brugte desuden arketyperne inden for cirkus til at formidle karaktererne, så Kejser for eksempel blev til den rene, hvide klovn.

Karin Gille beskrives af juryen desuden som alsidigt talentfuld, hvilket den ydmyge Karin Gille godt kan kende fra sig selv:

- Jeg tror, at alsidigheden kommer til udtryk i en konstant skiften og i den konstante relation mellem krop og rum. Min styrke ligger i at skære helt ind til benet i de rumlige omstændigheder og fange de små detaljer i det store perspektiv.

- Det er hele tiden en balance på scenen: at arbejde rumligt med det store scenerum, men samtidig have øje for de små detaljer i for eksempel kostumerne.

Målet er en øget tilstedeværelse i nuet

Før Karin Gille går ind som scenograf på en ny forestilling, har hun en klar vision om, hvordan opgaven skal gribes an.

- Målet med mit arbejde er at lave noget, der ikke ligner hinanden, selvom man ikke kan undgå at tage noget med fra forestilling til forestilling. Jeg forsøger at tage udgangspunkt i, hvad historien gerne vil fortælle, så konteksten bliver udgangspunkt for formen. Scenografien skal foregå på tekstens eller operaens eller dansens egne præmisser.

Men hvad er det så for et aftryk, hun gerne vil efterlade publikum med?

- Jeg vil gerne have, at publikum går hjem med en tanke, der ikke fandtes, da de gik ind – at jeg har åbnet op for noget i deres bevidsthed, fortæller Karin Gille og tilføjer:

- Det, teatret kan i dag, er at give en anden oplevelse af tiden. Når man som publikum går ind i teatersalen, så går man ind i en tidslomme. Jeg vil gerne bidrage til en øget tilstedeværelse i nuet. Det er vi nemlig efterhånden lidt dårlige til, synes jeg.

Årets Reumert finder sted 21. juni i Skuespilhuset i København og sendes direkte på DR K og dr.dk. Læs mere om talenterne her.