Det var et show, der ikke lignede noget andet, da teaterpriserne skulle uddeles til Årets Reumert i Skuespilhuset.
Her var hverken rød løber, takketaler eller gæster i smoking og flotte kjoler. Men i stedet en temmelig alternativ og meget uhøjtidelig teaterforestilling. Og det bragte sindene i kog hos seerne på DR K og dr.dk.
https://twitter.com/KristianKoefoed/status/612701288858521601 https://twitter.com/stine_g/status/612698477039087616 https://twitter.com/B9ta/status/612689574159089664
Lige til grænsen
Instruktør Tue Biering - den ene halvdel af instruktørduoen Fix & Foxy, der står bag iscenesættelsen af Årets Reumert 2015 - har tidligere udtalt til dr.dk, at målet i år har været at skabe et show, der hyldede det spontane, var fuldt af overraskelser og gik lige til grænsen.
Det må siges at være lykkedes.
Der var dog også nogle, der godt kunne se det positive i lidt fornyelse af genren:
https://twitter.com/HejIben/status/612700834678374401
Skeptisk Haarder overgav sig
Der var også positive ord med på vejen til aftenens show fra politiker Bertel Haarder samt skuespillerparret Henning Jensen og Solbjørg Højfeldt, der var blandt tilskuerne i salen:
- I starten synes jeg det var mærkeligt og larmende, men jeg må indrømme, at jeg overgav mig. De er rigtig dygtige. Og så er det rart, at takketalerne er sløjfet, udtalte Bertel Haarder i pausen til Mikkel Fønsskov, der var vært på den røde løber.
- Jeg havde måske tidligere sagt, at man ikke må pille ved sådan noget. Men man skal jo netop pille ved det! lød det fra Henning Jensen, der blev bakket op af sin kone Solbjørg Højfeldt:
- Jeg synes ikke, at man altid skal rykke ved traditioner, men jeg synes, at det her, det er godt.
Instruktørerne svarer på kritikken
Se i videoen øverst i artiklen, hvor instruktørerne i Fix & Foxy - mændende bag det vilde sceneshow - svarer på nogle af kommentarerne til årets show.
- Jeg håber stadig, at I har det super fint derude. Det er jo desværre ikke noget, vi har kontrol over længere; værterne er jo i frit fald i øjeblikket, lød det fra instruktør Tue Biering til Mikkel Fønsskov i pausen.
Læs alt om Årets Reumert på dr.dk/reumert.