Det har været undervejs i mere end halvandet år og er blevet forsinket flere gange.

Nu har regeringen så endelig præsenteret det medieudspil, der kommer til at danne ramme for forhandlingerne om den kommende mediepolitiske aftale.

Får regeringen sin vilje, skal streamingtjenesterne betale et "kulturbidrag", og techgiganterne skal give større indsigt i, hvordan deres algoritmer fungerer, så man bliver klogere på, hvordan de beslutter, hvad vi ser i vores feed. Og så vil man tage penge fra de store landsdækkende medier og give dem til lokalmedierne.

Kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) præsenterede i dag udspillet ved et pressemøde i Ringsted, og ministeren lagde vægt på, at der er tale om et anderledes medieudspil end ellers.

- Det er det, fordi vores verden er forandret. Den demokratiske samtale og vores brug af medier står i en brydningstid – ikke mindst på grund af den digitale udvikling. Og derfor gør vi det anderledes den her gang.

- En ny medieaftale skal derfor helt grundlæggende styrke mediernes mulighed for at udfylde deres rolle i demokratiet og derigennem også styrke vores demokratiske samtale. Med en ny medieaftale skal vi ruste vores medier – store såvel som små – til at håndtere netop det, sagde ministeren.

Herunder har vi samlet de vigtigste punkter fra dagens pressemøde.

Du kan se hele udspillet her.

Styrkelse af regionale medier

Regeringen foreslår en omfordeling af mediestøtten, der skal styrke de regionale medier.

I udspillet lyder det, at de lokale og regionale medier i en lang periode har mistet læsere, mens tech-giganterne har taget mange af annoncekronerne, og derfor er der behov for ekstra støtte.

Støtten skal ifølge ministeren bidrage til, at medierne uden for de fire største byer stadig kan trives.

Herudover foreslås en udviklingsstøtte til, at de lokale og regionale medier kan omstille sig digitalt samt en ny pulje til disktriktsblade og ugeaviser, der skal sikre lokaljournalistik.

Endelig skal der også etableres en pulje til samarbejdsprojekter om lokaljournalistik mellem public service-medier og lokale og regionale medier.

Kontrol med tech-giganterne

Regeringen vil blandt andet etablere et center for Tech og Demokrati, som skal skabe mere viden om tech-giganternes effekter på demokrati, sammenhængskraft og trivsel samt bidrage til politikudvikling.

Man vil i den forbindelse anmode tech-giganterne om at dele oplysninger om deres algoritmers effekter på det danske samfund, men vil ikke tvinge sig adgang, som DR tidligere har skrevet.

Arbejdet skal også foregå via EU, har kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) tidligere understreget:

- Vi går et skridt foran i overhovedet at anmode om de her ting. Men for at vi for alvor får det lovgivningsmæssige på plads, så er vi nødt til at gå den internationale vej. For vi er nødt til at have meget stærke muskler bag i forhold til lovkomplekserne.

Desuden vil man sætte ind overfor falske nyheder, blandt andet med bevillinger til TjekDet og Medierådet for Børn og Unge.

Desuden vil man undersøge, hvordan sociale medier og andre digitale tjenester kan gøres mere ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner, særligt over for børn og unge.

Streamingtjenesterne skal punge ud

Regeringen vil også indføre et såkaldt "kulturbidrag" for streamingtjenester på fem procent af tjenesternes omsætning i Danmark. Det skal anvendes til produktion af "dansk kvalitetsindhold", som det hedder. Bidraget skal gå til en større public service-pulje samt forøge tilskuddet til danske film.

- Streamingtjenesterne fylder på en måde, der på sigt kan komme til at udfordre, at vi også i fremtiden har dansk indhold, der samler os som land, sagde kulturministeren onsdag om kulturbidraget.

- Hvis vi gerne vil have dansk film i verdensklasse og serier, der samler os, så er vi nødt til at slå ring om det og passe på det. Det skal de her streamingtjenester være med til at betale til.

Det er ambitionen, at ordningen udformes som en trappemodel. Det vil sige, at de streamingtjenester, der investerer meget i produktioner med dansk indhold, betaler et mindre kulturbidrag end de tjenester, der ikke gør.

En styrkelse af DR

Regeringen vil styrke DR's digitale public service-tilbud og platforme, ligesom DR skal styrke sit public service-tilbud til unge, og DR skal styrke sin lokale og regionale dækning.

Herudover skal DR have "en stærk og uafhængig bestyrelse". Konkret foreslår regeringen, at det skal være slut med politisk udpegede medlemmer af DR's bestyrelse.

Som reglerne er i dag, består bestyrelsen af formanden og to medlemmer, der bliver udpeget af kulturministeren, seks udpeges af Folketinget og to af medarbejderne i DR.

Ændringer i mediestøtte og medieansvar

Regeringen foreslår, at man ændrer mediestøtten, så det i højere grad bliver lettere at få støtte til billede og lyd fremfor tekst, ligesom man vil igangsætte et udredningsarbejde med for at få en mere gennemgribende revision af mediestøtteordningen.

Desuden vil man nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på, hvordan Pressenævnets rolle skal se ud fremadrettet, ligesom man også skal tage stilling til, hvordan influencere og bloggere i tilstrækkelig grad kan stilles til ansvar for det indhold, de producerer.