Det kan måske forekomme lidt ironisk.
At en mand, der ellers er kendt for at være særdeles velbevandret i det danske sprog, skal lede lidt efter ordene. Men i en lille halv time, på første dag af årets Northside Festival, kommer de ikke så let til Peter Sommer.
- Jeg har svært ved at melde bastant ud. Jeg er ledende. Søgende. På vej, altid på vej.
Karakteristisk poetisk formuleret af den 42-årige sanger, som for en stund har lagt trubadur-rollen på hylden og optræder med sit gamle band Tiggerne.
Hvor der bliver larmet mere og brølet højere, end hvad man ellers forventer af Peter Sommer.
Et politisk menneske
Men så igen.
Sommer er heller ikke en mand, der er synderligt interesseret i at levere det forventelige.
Heller ikke når det handler om politiske budskaber, hvilket er spørgsmålet, som har fremkaldt den ukarakteristiske søgen efter de rette ord.
Han er egentlig et politisk menneske, bedyrer han. Men ikke én af de der venstreorienterede typer med en formaning om at sende magthaverne ud at feje gader.
- Jeg arbejder på - og har arbejdet i ti år på at skrive sangen, der kan italesætte den følelsesløshed, der er i det. Ikke en protestsang, men når man skriver på dansk og bruger ordspil, så bliver det jo alligevel lidt politisk, og jeg bliver ved med at forsøge, siger han.
Venstrebagland
Han lægger ikke skjul på, at det med det klare politiske holdninger ikke er så let at formulere.
Da slet ikke på en festival i Aarhus, umiddelbart efter en koncert, hvor regnen vælter ned og omdanner det meste af pladsen til mudret pløre.
Peter Sommers far er venstre-mand fra Skanderborg, og han er opdraget med værdier som frivillighed, foreningsliv og om tage sin tørn og gøre sin pligt, som han siger.
Samtidig har han har blødt punkt for de svageste, dem, der ikke kan selv.
- Men også et aggressivt punkt for hele middelklassen, der står og forlanger af samfundet. På den måde synes jeg ikke, at jeg er den venstreorienterede, kunstner-type.
- Jeg er sgu så meget i tvivl om, hvad der er rigtigt og fornuftigt at gøre, og hvad der er rimeligt at forlange af “pakken”, det jeg kalder samfundet, siger han og forsøger at sætte lidt flere ord på:
- Jeg vil gerne skrive en sang om den forvirring. Det ligger jo 20 år tilbage at skrive mod blå eller rød politik. Jeg vil gerne skrive mod ladheden, følelsesløshed og det, vi forventer af samfundet.
Knap så tydelige sammenhænge
Om han decideret har en politisk mærkesag? Han tager sig god tid til at svare.
Det lader til, at tankerne farer rundt under den sorte hat kører tankerne rundt.
-Hmm….en politisk mærkesag? Nej, det har jeg ikke. Jeg ruller med slagene på den måde, siger han og indskyder, at det her kunne være et godt tidspunkt at være to til interviewet.
For han mener, at hans trofaste følgesvend fra De Eneste To, Simon Kvamm, alligevel ville være bedre til at formulere tingene klart.
- Det at skrive sange er et identificere et problem hos en selv og forsøge at stille spørgsmål, der er allermest ubehagelige for en selv. Jeg kan stille nogle gode spørgsmål til mig selv og forsøge at bevare dem. Hvorfor er det, at man ikke længere kan forstå, hvordan tingene hænger sammen?
Hvis ikke en politisk mærkesag, er der så noget, der kan gøre Peter Sommer rigtig vred?
Også det tænker han længe over, før han når frem til, han vist sjældent bliver gal. Sådan rigtig gal.
En håbefuld sang
Tilbage til den sang, Peter Sommer håber på at få skrevet.
Han er ikke i tvivl om, at han langtfra er alene med sin forvirring. Og måske, når de rette ord danner præcis den sammenhæng, han gerne vil beskrive, går budskab og musik op i en højere enhed.
- Måske er verden heller ikke blevet så meget værre. Man har sådan underlig brug for at sige, at den er tid, vi lever i er “fuldstændig åndssvag”, det var meget bedre for ti år siden. Hvad med at tro, at verden bliver bedre om ti år? Vi er på vej mod en bedre tid, siger han.
- Det er forhåbentlig den sang, jeg ender med at skrive. En håbefuld sang om det bløde punkt, hvor man kan aktivere noget og nogen i stedet for bare at være sur mod dem, der kører med klatten.
Motorcykler på Amager
Vi vender tilbage til en af de ting, der gør Peter Sommer vred: Larmende motorcykler, der drøner op og ned ad Amagerbrogade i København.
- Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg kan godt sætte mig ind i det med at sige: "Hey, her kommer jeg". Men jeg synes egentlig, at det er en afmelding af af fællesskabet. At fylde så mange menneskers ører med motorlyd.
- Motorlyd er fedt, men det har det helt klart bedst på marker. Udenfor byen. Jeg synes, det er for vildt det der, og jeg tror sgu på fællesskabet. Jeg er jo venstrehippien, ik’.