Tænk hvis en dansk dreng kom til at skyde øjet ud på en anden dansk dreng med en slynge. For det første ville en voksen dansker komme løbende længe inden da og sørge for at drengene skød forsvarligt med deres våben.

Den voksne ville måske endda stoppe drengene i deres farlige leg og smide deres slynger øsser ud. Men hvis nu drengene alligevel var sluppet afsted med at skyde med slynger langt fra voksne åsyn, og en dreng havde ramt en anden i øjet med sin slynge – altså så kraftigt, at øjenæblet røg ud af øjenhulen – ville alle naturligvis gå i chok.

Erstatning eller tæv

Drengenes forældre ville være ude af sig selv af fortvivlelse. De ville måske nok skælde ud, men også meget hurtigt indse, at den slags er nyttesløst. Det handler først og fremmest om at behandle drengen, måske endda redde øjet, og i øvrigt skynde sig at trøste de chokerede drenge.

I filmen ’Wolf and Sheep’, der foregår i en lille afsides bjerglandsby i Afghanistan, sker der noget ganske andet. For det første forventer de voksne at drenge skyder med slynger. Det gælder nemlig om at være så god til at ramme, at man kan holde glubske ulve væk fra landsbyens får.

Og da en af drengene skyder øjet ud på en anden dreng, får de begge et par ordentlige dask over hovedet til at begynde med. Dernæst begynder mændene at diskutere om den en-øjede drengs far skal have lov at ta’ hævn. Eller om han skal have et par får eller flere i erstatning. Hvordan drengene har det, bekymrer ingen sig om.

Ikke meget handling i filmen

Så fjern en verden foregår ’Wolf and Sheep’ – langt fra Danmark og langt fra filmverdenen i almindelighed. Det er den første af 5 film, som den 27-årige instruktør Shahrbanoo Sadat vil bygge over sin egen opvækst i en lille fattig afghansk bjerglandsby. Sadat blev født i Teheran, som hendes forældre var flygtet til pga uroligheder i Afghanistan.

Siden flyttede Sadat med sine forældre tilbage til de afghanske bjerge, inden hun besluttede sig for at blive sin egen lykkes smed langt fra de middelalderlige traditioner og konventioner, og flyttede til storbyen Kabul. Og pludselig en dag kunne Shahrbanoo Sadat kalde sig filminstruktør og arbejde sammen med den dansk-tyske producer Katja Adomeit om ’Wolf and Sheep’.

Der er ikke meget handling i Sadats debutfilm, der veksler mellem hyrdebørnenes leg, de voksnes skænderier, daglige gøremål og ikke mindst fortolkninger af lokale overtroiske myter med bl.a. nøgne grønne feer og hævnlystne slanger. Alt foregår på de voksnes præmisser. En pige kan blive gift væk i en meget ung alder – og hvis ulve pludselig dukker op og dræber et får, er der tørre tæsk til de uheldige unge fårehyrder.

Roller spilles af lokale afghanere

Hovedpersonerne er pigen Sediqa, der bliver holdt udenfor fordi de andre piger tror, hun er forbandet, og drengen Qodrat, der passer får med sin bror. Begge drømmer de om noget andet end livet i landsbyen – ikke nødvendigvis en iphone og en facebook-profil, men et liv på egne betingelser.

Alle roller bliver spillet af lokale ikke-skuespillere. ’Wolf and Sheep’ er altså en blanding af dokumentar og spillefilm, og den giver et betydeligt mere nuanceret indtryk end vi er vant til at se i diverse vestlige krigsfilm hvor bønder bliver fremstillet som mulige talibanere.

’Wolf and Sheep’ er i enhver henseende en usædvanlig film, skabt af en kvinde, der har mod og lyst til både at udfordre både filmverdenens traditionelle verdenssyn og de forstenede livsformer i Afghanistans yderste områder.

Instruktør: Shahrbanoo Sadat

Medvirkende: Abdulkarim Abdurahimov, Haji Ahmad

Premiere: 1. juni