Klak … klak … klak

Den lyd har den canadiske filminstruktør David Cronenberg fantaseret en del om. Det er lyden af biografsæder, der klapper op, når folk forlader biografen midt under en film. I det her tilfælde Cronenbergs nye film, ’Crimes of the Future’, der deltager i kampen om Guldpalmen på årets festival i Cannes.

Forventer en større udvandring

79-årige Cronenberg forventer faktisk en større udvandring fra ’Crimes of the Future’, ligesom det var tilfældet i 1996, da han deltog i Cannes med sin ’Crash’, om en flok mennesker, der bliver seksuelt opstemte af biluheld.

Det var hård kost for mange.

Men altså, de burde jo have vist, hvad de gik ind til. Gennem hele sin karriere har alvorsmanden Cronenberg været fascineret af kroppe i forandring, altså brutal forandring, som i ’Fluen’, hvor en videnskabsmand bliver halv mand, halv flue efter et eksperiment.

’Crimes of the Future’ foregår i en nær (og sær) fremtid, hvor mennesket ikke længere kan føle smerte, men til gengæld er i stand til udvikle nye organer.

Ingen ved, hvor menneskeheden er på vej hen. Nye myndigheder, nye firmaer og nye professioner skyder op. Blandt dem er performancekunsterne, der bruger de nye organer i deres forestillinger.

Og det er her, Cronenberg forventer at folk begynder at drysse ud af biografen. I begyndelsen af filmen er kunstneren Saul Tenser, der bliver spillet af Viggo Mortensen, nemlig i fuld gang med en forestilling, hvor hans mave bliver skåret op og et mystisk organ pilles ud.

Det nye sex

Det er kun begyndelsen. I Cronenbergs fremtidsvision er transplantation "det nye sex". Folk snitter alle mulige steder i hinanden mens blodet flyder, og der stønnes lystigt og henført.

Klak … klak … Klak …

’Crimes of the Future’ er med garanti ikke en film for alle.

Det er svenske Ruben Östlunds ’Triangle of Sadness’ heller ikke. Den er noget mere indbydende og tilgængelig end ’Crimes of the Future’. Faktisk ligner den en folkekomedie flere steder.

Men i sin satire over riges menneskers tåbeligheder, skaber Östlund en scene, der er mindst lige så kvalmefremkaldende som transplantationerne i ’Crimes of the Future’.

Undervejs på et krydstogt blæser det op i Middelhavet, og netop som alle de velstående passagerer på skibet skal spise middag med kaptajnen, gynger skibet faretruende fra side til side.

Gæt selv hvad der sker, når folk, der æder og drikker for meget, bliver søsyge. Og nægter at indse, at de er søsyge.

På det skandinaviske pressemøde på Cannes-festivalen, hvor Östlund deltager med ’Triangle of Sadness’, talte Ruben Östlund også om sine forventninger til publikums reaktioner.

Han var ikke i tvivl om, at nogen ville udvandre. Og ligesom Cronenberg så han frem til det med et drenget smil.

- De mennesker, der går på grund af scenen, vil sikkert være de samme som dem, der har siddet gennem hundredvis af blodige voldsscener, fastslog Östlund. Og det kan han jo have ret i.

Kun de færreste får kvalme af almindelig splattende filmvold, men søsyge mennesker, der glider i deres eget bræk, er noget helt andet.

Kvalme er på mode

To seriøse instruktører, der fniser ved tanken om, at publikum får det dårligt og forlader deres film, er trods alt usædvanligt. At kalde det en trend på årets filmfestival i Cannes, er nok lige i overkanten. Men det ligner det. Filmkvalme er på mode.

Det er der sørme flere eksempler på. Engelske Alex Garlands syrede gys, ’Men’, bliver også vist i Cannes. Det vil være synd – og virkelig ulækkert – at gå i detaljer, men vi kan jo antyde, at en mand får skåret sin underarm op på langs.

Og at samme mand bliver født af sig selv 3-4 gange.

Det er rimelig klamt, men skam også en del af en seriøs film om en kvinde, der skal gennem en healingproces for at komme sig over mænds værste tendenser.

Hvad skal vi med al den klamhed? Vækkes, formentlig. Kort og godt.

Cronenberg, Östlund og Garland har altid eksperimenteret med at udfordre deres publikum. Med deres nye film er de bestemt gået et skridt videre, måske fordi det kræver en hel særlig indsats at påvirke publikum nu om dage.

Vi svælger i billedunderholdning. Der skal noget særligt til at få os til at spærre øjnene op. Og måske også holde en pause fra streameriet for at fundere over, hvad fa’en det lige var, der skete der.

Den evne har ’Men’, ’Crimes of the Future’ og ‘Triangle of Sadness’. Også til langt op over kvalmegrænsen.

'Men' får dansk premiere den 2. juni. 'Triangle of Sadness' den første september. 'Crimes of the Future' er endnu ikke købt hjem til dansk biografvisning