Der er skønt her på Bergmans ø. Solen skinner. Det er sommer. Vinden får det modne korn til at risle så smukt. Det er, som om tiden står stille.

Se, der kommer Chris.

Hun er filminstruktør. Hun er virkelig i tvivl om det manuskript, hun er ved at skrive. Er det overhovedet en film, hun arbejder på?

Altså sådan en film, der fungerer og som folk vil gide at se?

Amy elsker Joseph

Det handler om et kærlighedsforhold, der ikke rigtig vil falde på plads.

Amy elsker Joseph. De var engang kærester, eller elskende, men det blev ikke til mere end det. Nu mødes de igen, på Bergmans ø, om sommeren, i de vidunderligt lange lyse nordiske nætter, til et vennepars bryllup.

Amy er stadig forelsket i Joseph, der også elsker hende, men samtidig også elsker en anden kvinde, som han forsøger at etablere et liv med.

Det er Chris’ historie. Måske er det også en film.

Indenfor i huset på Bergmans ø sidder Chris’ kæreste, Tony, der også arbejder på et manuskript.

Sammen er Chris og Tony rejst til Fårö, den svenske ø, hvor filmguden Ingmar Bergman slog sig ned. Bergmans ø.

Måske kan Chris og Tony hente inspiration – eller guddommelig magi – fra en af filmhistoriens store begavelser, manden bag klassikere som ’Det syvende segl’, ’Persona’ og ’Fanny & Alexander’?

Måske. Chris bliver snarere fortørnet – eller forundret – over Bergman, der fik ni børn med fem kvinder. Og som ikke var synderligt interesseret i at være far for de børn.

Det giver ikke meget mening for Chris, der inderligt savner sin og Tonys lille datter.

Røvtræt af Bergman

I Chris’ filmmanuskript, der også foregår på Fårö, sidder Amy og snakker med brudgommen, der er røvtræt af Bergman.

Efter at have svinet Bergman til i en lang tirade fortæller manden, at hans bedsteforældre til tider mødte Bergman hos den lokale købmand.

'De synes, han virkede usympatisk', fortæller manden. Og Amy svarer: 'Måske kunne han bare ikke lide at købe ind'.

Det er jo rigtigt. Vi mennesker er så hurtige til at dømme andre. Også når de har fået ni børn med fem kvinder og ser ud til at være mest optaget af dem selv.

Der er skønt på Bergmans ø.

Alle nyder den skandinaviske sommernat, som Bergman selv besang i sin morsomme 'Sommernattens smil'. Chris og Tony går rundt og tænker. Chris spejler sig i Bergman.

Måske tænker hun: Skal man være et røvhul for at lave geniale film? Hvad med at være en halv stodder og lave halvgode film? Eller hvad med at elske sine børn og bare gøre sit bedste når man laver film?

Eftertænksomt, søgende og famlende

Måske er Chris et selvportræt af franske Mia Hansen-Løve (der har en dansk farfar). Og Tony er hendes mand, Olivier Assayas.

Hansen-Løve har altid lavet underspillede film, fx 'Eden' og 'Dagen i morgen'. De beskæftiger sig måske nok med de samme grundlæggende menneskelige vilkår som Bergmans film, men de er langt mindre bombastiske og brutale. Mia Hansen-Løve laver film som Chris i 'Bergmans ø'.

Eftertænksomt, søgende og famlende. Hun beskriver, mere end hun bedømmer.

På Bergmans ø går folk rundt og finder sig selv. Nogle gør det ved at slappe af – andre ved at søge efter kærligheden. Og atter andre ved at lave film.

Ingen spiller skuespil, altså i normal forstand. Engelske Tim Roth, luxembourgske Vicky Krieps, norske Anders Danielsen Lie og australske Mia Wasikowska er så langt som man kan være fra Shakespearsk teater. De er bare mennesker.

Måske er det derfor, Wasikowska er så utroligt rørende og virkelig som Amy, der spejder længselsfuldt efter Joseph, men ikke kan finde ud af at insistere på at få ham.

Bag det hele sidder Ingmar Bergman i sit gamle hus ved havet. Som en mandlig muse. Som et spejlbillede, der hele tiden forandres.

Uden ham og hans ø ville 'Bergmans ø' ikke kunne stå op. Men med alle anekdoterne om Bergman og hans film, bliver 'Bergmans ø' en vidunderlig lille film om at være menneske og om at skabe.

Her er skønt. Gid den sommer måtte vare for evigt.