På trods af et stort potentiale i en tid, hvor vores koncentrationsevne er under pres, er kortfilmen som genre stort set fraværende i medielandskabet.
Det korte format betragtes hovedsageligt som svendeprøver for håbefulde filmfolk, der drømmer om at lave lange spillefilm.
Dog ser vi her i seriernes storhedstid, at antologiformatet, hvor hvert afsnit af en sæson er en lille afsluttet historie i sig selv, for alvor er ved at finde sin plads i populærkulturen.
På den måde er kortfilmen igen i fokus om end bundet sammen i en hel sæson, som det er tilfældet her i 'Love, Death & Robots', som netop er blevet lanceret på Netflix.
Serien er skabt af ingen ringere end mesterinstruktøren David Fincher ('Seven', 'Fight Club', 'House of Cards' med flere) og 'Deadpool'-instruktøren Tim Miller.
Sammen har de skabt en vanvittig, humoristisk og til tider uhyggelig serie, som de beskriver som 'et kærlighedsbrev til nørder'.
'Love, Death & Robots' består af intet mindre end 18 animerede, selvstændige afsnit, som varierer i spillelængde fra et par minutter og op til lidt over et kvarter.
Genren og animationsstilen varierer også fra håndtegnet krimi, computerspilslignende action til Pixar-agtig børneanimation.
Ikke to afsnit ligner hinanden, og det er i sig selv næsten nok til at gå på opdagelse i det her overflødighedshorn af ideer og kreativitet, som tydeligvis er tænkt som en sjælebror til 'Black Mirror', hvad angår både tematik og struktur.
Man kan snildt starte fra en ende af og kaste sig over samtlige afsnit.
Men har man brug for lidt overbevisning, så kommer her en guide til nogle af de bedste episoder, som alle er med til at vise, hvor alsidig og anderledes 'Love, Death & Robots' er.
Actionbraget: Suits (17 minutter)
Få episoder inde står det klart, at ikke to afsnit minder om hinanden i 'Love, Death & Robots'.
Film- og serienørderne vil hurtigt afkode, at der lånes fra klassisk science-fiction, horror og action.
Måske derfor lykkedes det gang på gang at stable et univers og en gribende fortælling på benene på kun ganske få minutter.
I 'Suits' møder vi en gruppe af amerikanske landmænd, der gang på gang forstyrres af udefrakommende rumvæsener, der forsøger at trænge ind på deres marker.
I bedste 'Pacific Rim'-stil har landmændene udviklet gigantiske mekaniske dragter, som de styrer med mere finesse end traktorer og såmaskiner.
Animationsstilen er ret unik, og selvom den er enormt tegneserieagtig, er 3D-grafikken og figurernes bevægelser enormt virkelighedstro.
I hvert fald nok til, at man ikke kan lade være med at heppe på de charmerende bondeknolde hjemme fra sofaen.
'Suits' er fyldt med smådumme one-linere såsom: 'This thing is madder than your mother on our wedding day', mens hovedpersonen Hank pløjer monstre ned.
Læg dertil et et stemningsfyldt western-score oveni, og 'Suits' vil med sikkerhed få fans af firser-action til at smile uden at skulle døje med den eksistentialistiske hovedpine, som visse andre afsnit efterlader.
Den skræmmende: Beyond the Aquila Rift (16 minutter)
Det her er det reneste science fiction-afsnit, der med noget af det mest virkelighedstro foto-realisme næsten får dig til at glemme, at det er et animationsafsnit skabt på en computer.
Ikke mindst i den ekstremt eksplicitte sex-scene, der ikke bør ses i frokostpausen på arbejdet! Så er du både pirret og advaret.
I 'Beyond the Aquila Rift' møder vi bemandingen på et rumfartøj, der imod deres planer vågner op på et form for værksted et ukendt sted i galaksen.
Heldigvis møder vores hovedperson, Thom, en gammel flamme, Greta, og de genoptager deres romance.
Naturligvis er intet som det lader til, men med fare for at spoile vil jeg ikke give flere detaljer væk.
Dog skal det siges, at det her afsnit ikke er for hverken børn eller sarte sjæle.
Thrilleren: The Witness (12 minutter)
Efter et par stærke afsnit bliver barren alligevel hævet med et af de bedst animerede afsnit, som serien har at byde på.
Det er instrueret af Alberto Mielgo, manden bag den Oscar-vindende 'Spider-Man: Into the Spider-verse', og det kan mærkes i dette intense afsnit, hvor en kvinde jages igennem en fremtidsby af en potentiel morder.
Tempoet er højt fra starten af, og uden at spoile noget kan jeg afsløre, at der på blot 12 minutter er både action, bare bryster og et fascinerende plottwist.
Animationsstilen er i tråd med 'Into the Spider-verse', og man må sige, at Mielgi har fundet sin helt egen stil.
Den sjove: Three Robots (11 minutter)
Selvom de fleste historier har en dyster indgangsvinkel, og ligesom Charlie Brookers dystopiske 'Black Mirror', ikke spår menneskeheden de bedste fremtidsudsigter, så er der heldigvis masser af humor at finde i samlingen.
Man kan blandt andet se Hitler blive slået ihjel i afsnittet 'Alternate Histories', planeten blive overtaget af en yoghurt og verdenshistorien udspille sig i Topher Graces fryser.
Men mest vellykket inden for komedie-kategorien er dog 'Three Robots', hvor vi i en post-apokalyptisk fremtid får historien om menneskets endelige udslettelse fortalt af tre yderst nuttede robotter.
Kontrasten mellem den dystre tematik og den 'Wall-E'-agtige komik er et friskt pust og viser, at der trods alt er tænkt på variation i strømmen af de ellers vidt forskellige afsnit.
Hver gang vi får to-tre mørke afsnit, sørger Fincher og co. for at give os et velskabt komisk pusterum.
'Three Robots' jonglerer humoristisk vores stupide internethumor og kærlighed for katte-videoer, alt imens menneskeheden spiddes på et mere grundlæggende plan.
Den groteske: Helping Hand (10 minutter)
Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget man kan fortælle på 10 minutter.
Men som en af dem, der ofte nyder Pixars korte 'intro-film' mere end selve den film, jeg har betalt for at komme ind og se, ved jeg også, at det er muligt at skabe både et troværdigt univers og relatérbare figurer på ganske få minutter.
Alt det gør sig gældende i 'Helping Hand', hvor en kvinde i et rumfartøj ved en fejl får skubbet sig selv væk fra sin sonde og frit flyvende i rummet må træffe en skæbnesvanger beslutning for at holde sig selv i live.
Igen er stilen foto-realistisk, og det er naturligvis umuligt ikke at tænke på 'Gravity', når man ser dette afsnit. Dog er det her den groteske mareridtsversion med en scene så makaber, at jeg aldrig vil glemme den.
Første sæson af 'Love, Death & Robots' kan ses på Netflix.