Den serie, jeg har anbefalet flest mennesker de seneste år, er hverken 'Game of Thrones' eller 'Bedrag'.
Det er en lille, undseelig perle, der undslipper de fleste nyhedsmediers opmærksomhed.
Der er ingen drager eller narkoskandaler, men til gengæld rammer den tidsåndens diskussioner om følelser, seksualitet og identitet som ingen andre.
Der er tidspunkter, hvor jeg har måttet tage en pause fra 'Easy', fordi jeg havde en følelse af, at den var så langt inde i mit hoved, at jeg måtte have lidt tid til at skille mine egne tanker og overvejelser fra serien.
Instruktøren Joe Swanberg er kendt som en naturalismens mester efter en række film, der er så afslappet spillet og instrueret, at det nogle gange minder om mumlende dokumentaroptagelser.
Og den naturlighed fortsætter i 'Easy', hvor alle spiller så elegant improviseret og lydefrit, at man er nødt til at tjekke IMDB for at finde ud af, hvem der er skuespillere, og hvem han bare har samlet op i en butik i Chicago.
'Easy' er en antologiserie, så hver historie kan stå fuldstændig for sig selv, ligesom mareridtsserien 'Black Mirror' - bare med følelser og parforhold i stedet for sarkasme og tech-traumer.
Så du kan sagtens starte med det afsnit, du synes lyder mest vedkommende, og så kan du langsomt synke længere ind i Chicago-universet.
Her er tre af de fedeste afsnit i den serie, der lover allermindst og giver allermest.
Det åbne forhold
Kærlige, nuancerede portrætter af polyamori, altså åbne forhold, hænger ikke på træerne.
Det bliver tit historien om et forhold, der er ved at gå i opløsning, uden at de involverede vil indrømme det.
Men forældreparret Andi og Kyle prøver med terapi, konflikter og ekstrem følelsesmæssig ærlighed at få konceptet til at fungere.
Man tror både på, at de elsker hinanden, vil hinanden det bedste, har brug for hinanden - og har brug for noget andet.
Og jeg har aldrig hørt så præcis og smertefuld en beskrivelse af det langvarige, monogame parforholds fundamentale udfordring, som Andi giver i sæson tre.
Hun prøver at forklare, hvad det er for en knude, de løsner ved at åbne deres ægteskab:
- Jeg havde ikke lyst til at have sex. Man bliver fastlåst i tankemønstre og tager sig af hinanden på en måde, der gør, at man lukker ned for det spændende i forholdet. Hvilket er skønt, fordi man er en familie, der elsker hinanden.
- Jeg elsker følelsen af, at vi elsker hinanden for evigt, men der er ikke noget at overskride. Det er min opfattelse af begær. Det er at ville helt ind i et andet menneske, men hvis man allerede er derinde, så er man bare… fanget. Og det er svært at blive tændt af en, der nærmest bare er dig selv.
Afsnit: 'The F**king Study' i sæson 1, 'Open Marriage' i sæson 2, 'Swipe Right' og 'Swipe Left' i sæson 3.
Feministisk dobbeltmoral
Chase og Jo er et genialt bredt genkendeligt og exceptionelt specifikt par.
Den ene er en lidt reserveret intellektuel, der lever meget i sit hoved, og den anden er impulsiv og kropslig.
De fleste i et parforhold vil nok kunne genkende noget af sig selv i en af dem.
Samtidig er de et helt bestemt lesbisk par i Chicago, hvor den intellektuelle Jo pludselig kommer totalt i konflikt med sine feministiske idealer, fordi hun ikke synes, at kæresten skal danse burlesque.
Men hvem har ret til at afgøre, hvad der er feministisk eller ej?
Burde hun ikke give kæresten lov til at smide tøjet, hvis det er det, hun har lyst til?
Eller gør Chase sig selv til et objekt på en nedværdigende måde?
Eller er Jo bare helt menneskeligt jaloux?
Jeg kender ikke mange andre serier, der kan gøre så specifik en politisk problemstilling interessant og menneskeligt vedkommende uden at gøre vold på sagens nuancer.
(Faktisk kender jeg lige præcis én; 'Transparent' på Viaplay og Amazon).
Afsnit: 'Lady Cha Cha'i sæson 2.
Datinglivets udmattelse
'Easy' er en serie, der er ekstremt rørende på to måder.
På den ene side, når man føler sig totalt set, fordi den rammer et eller andet specifikt, man har oplevet i sine egne forhold, og som man troede, ingen andre kendte.
Og så på den anden side, når den skaber et portræt, der er så præcist, at man på den halve time, et afsnit varer, føler, at man har lært et andet menneske at kende.
Jeg er på papiret langt fra at være en barnløs, 38-årig amerikansk kvinde med social angst, men efter 'Yes' kommer jeg aldrig til at glemme Annie.
Presset både indefra og udefra til at finde en kæreste beslutter hun sig for at sige ja til alle de tilbud om dates, hun får på Tinder i en hel måned.
Noget af det allermest rørende ved måden, Annie bliver spillet på, er, at hun har hjerteskærende naturlig kemi med det barn, hun babysitter efter arbejde.
Så på den smukkeste, indirekte måde, forstår vi med hele nervesystemet, hvor dybt hendes ønske om barn og familie stikker.
Afsnit: 'Babysteps' i sæson 2 og 'Yes' i sæson 3.
Alle tre sæsoner af 'Easy' kan ses på Netflix.