Noget af det første, man lægger mærke til i 'Top Gun 2' er Jennifer Connellys tænder. "Kæft, de er hvide."
Det kan sagtens være, at andre lægger mærke til noget andet. For eksempel de flotte jagerfly, der drøner hen over himlen i de mest akrobatiske manøvrer i lækkert solskin. Eller den labre sølvgrå Porsche i allersidste scene. Eller Tom Cruises tænder. De er nemlig også helt hvide.
De fleste registrerer nok også, at hverken Jennifer Connelly eller Tom Cruise har et eneste gråt hår på hovedet. På trods af at Connelly er 51 år og Cruise bliver 60 om en god måned. Flere af deres jævnaldrende i filmen har grå hår på hele knoppen, og Val Kilmer ser direkte syg ud, hvilket han sådan set også er. Han har kæmpet med halskræft siden 2014, og det kan ses i den korte scene, han er med i.
Men Cruise og Connelly ser så raske ud, som var de teenagere i 1980'erne. Og det er lige præcis det, der er pointen. 'Top Gun: Maverick' eller 'Top Gun 2' er en fejring af Action på drengen-filmene, som vor far lavede den i Hollywood i 1980'erne, 'Indiana Jones', 'Tilbage til Fremtiden', 'Beverly Hills Cop' og 'Days of Thunder'. Den slags, hvor en handlekraftig ung mand fikser sagerne, og hvor der er en ung smækker kvinde i baggrunden som en slags præmie til den kvikke knægt.
Den slags film laver man ikke længere. Eller jo, det gør man faktisk lige præcis. For eksempel i 'Transformers', 'Baby Driver', 'Jack Reacher' eller 'Top Gun 2'.
Hollywoods Peter Pan er tilbage
Mange amerikanske filmfolk er vokset op med 80'erens friskfyrsoptimisme i film af Steven Spielberg og Robert Zemeckis. Tom Cruises og Harrison Fords 80'er-helte er lige så ikoniske figurer i amerikansk film som John Waynes gamle cowboys. Faktisk er det underligt, at det skulle tage 36 år at følge succesen med 'Top Gun' op med en 2'er.
Men nu er den her. Og næsten intet har forandret sig på de år. Der er en anelse mere kartoffel over Tom Cruises næse, men tænderne er hvide, smilet er bredt. Tom Cruise er Hollywoods Peter Pan, evigt ung og altid klar på en flyvetur mere.
Effekterne og actionscenerne er, naturligvis, endnu vildere i 2022. Det samme er spilletiden på 2 timer og 11 minutter. Men handlingen er mere eller mindre den samme som i den første film – en flok seje piloter fra det amerikanske luftvåben gør sig klar til en opgave. Der er noget venskab og noget uvenskab og en skøn kvinde og nogle fly – og så afsted!
Cruises figur, Pete 'Maverick' Mitchell, er blevet en levende legende, der nu skal træne en flok unge piloter til en farlig – måske endda umulig – mission i et udefinerbart land, der ligner en blanding af Norge og Iran.
Blandt piloterne er 'Rooster' Bradshaw, søn til Mavericks ven, Goose, der døde i den første film. Rooster har ikke tilgivet Maverick, heller ikke selvom det jo var tydeligt i den første film, som Rooster åbenbart ikke har fået set, at det ikke var Mavericks skyld. Og på sidelinjen huserer 'Hangman', der hellere end gerne driller 'Rooster' og pisker en stemning op, ligesom Val Kilmers figur, 'Iceman', i den første film. Testosteronen pisker rundt i luften på pilotskolen – med et lille drys østrogen fra den nye pige i klassen, 'Phoenix'.
Tiden står stille
Det er alt sammen sat utrolig lækkert op, som i en Coca Cola-reklame fra 80'erne. Sollys fra de sene eftermiddagstimer pakker det hele ind i en fornemmelse af evig sommer.
Scenerne med flyene i træning eller kamp kan få enhver til at fantasere om at blive jagerpilot.
Maverick sværmer omkring Penny, der passer baren på basen, og i øvrigt bliver spillet af Jennifer Connelly med meget hvide tænder. Og intet af det skal tages alt for alvorligt. Tag gerne bubblegum med mintsmag med i biffen.
Bortset fra lidt mere diversitet blandt piloterne har instruktøren Joseph Kosinski intet gjort for at rykke historien ud af 80'erne.
Cruises og Connellys tænder er evigt unge. Tiden står stille. Drømmen om et liv med fart, kærlighed og sommersol lever i bedste velgående.