Det var gysets mester, Stephen King, der satte sig for at forvandle Lars von Triers auteur-miniserie til et amerikansk hit.

Ideen var klar, og det gav rigtig god mening, fordi Lars von Trier selv havde opgivet at fuldende serien med tredje sæson, der skulle få det endelige antal afsnit op på det magiske antal 13. Skuespillerne bag de to mest elskede hovedfigurer, fru Drusse (Kirsten Rolffes) og overlæge Helmer (Ernst Hugo Järegård), var afgået ved døden.

Stephen King fik lavet en afsluttet serie på 13 afsnit med en ny – autobiografisk - hovedperson, der - ligesom King selv blev nogle år før - bliver indlagt efter et alvorligt biluheld.

Serien blev desværre bare en total fiasko, fordi den hverken fangede seerne eller humoren og uhyggen fra den danske original.

’Forbrydelsen’ revolutionerede krimigenren ved at trække mordgåden ud over en hel sæson i en tid, hvor standarden stadig var således, at forbryderen skulle fanges inden for samme afsnit, så man kunne gå roligt i seng.

Med ’Forbrydelsen’ blev hele ideen, at man sammen skulle lege detektiver, ikke bare mens man så afsnittet, men også mellem afsnittene, ved kaffemaskinen og over frokosten.

Den amerikanske version flyttede handlingen til Seattle - et af de få steder, hvor det regner tilnærmelsesvis lige så meget som i Danmark - og skiftede mordgåden ud med en ny.

Den amerikanske version fik fire sæsoner og blev ret god hen ad vejen. I starten blev den kritiseret for at være en bleg kopi af originalen, fordi ’Forbrydelsen’ faktisk var nået ud til et overraskende stort antal amerikanske seere.

Dansk/svenske ’Broen’ var med sit totalt geniale koncept enhver serieproducers våde drøm.

Et lig i to dele på hver sin side af den dansk/svenske grænse giver en mordsag, hvor to lande er nødt til at arbejde sammen.

Det betyder, at man kan udnytte fordomme, politiske spændinger og ikke mindst finansieringsmuligheder i to lande på én gang.

Den første remake kom allerede i 2013, kun to år efter originalens premiere, og foregik på grænsen mellem Texas og Chihuahua i Mexico.

Siden er der kommet en engelsk/fransk version, en tysk/østrigsk, en russisk/estisk, og den mest eksotiske i udvikling er mellem Malaysia og Singapore.

Den norske ungdomsserie ’SKAM’ var et mediefænomen af sjældent sete proportioner.

Serien blev først distribueret i scener af forskellig varighed, der blev lagt ud på det tidspunkt, de skulle forestille at udspille sig.

Kombineret med falske profiler på sociale medier til alle figurerne i serien, gør det, at hvad der på overfladen kunne ligne en triviel ungdomsserie, blev et detektivværk af en anden verden.

Pludselig kunne man udnytte sine evner til at krydsreferere sms’er, blikke i videoerne og kommentarer på Instagram for at finde ud af hvem, der er forelsket i hvem.

Det gjorde det til en oplagt serie for Facebook at rulle sin Facebook Watch-platform ud med. Så de hyrede norske Julie Andem, som står bag originalen, til at styre slagets gang, og handlingen er flyttet til Austin, Texas.

2. sæson af ’SKAM Austin’ er bekræftet, og der er også udviklet en fransk, tysk og italiensk version.

Når man omsætter en serie fra Skandinavien til USA, plejer det som regel at være fordi, man vil stjæle et eller andet konkret. Stemningen fra ’Riget’, fortællestilen fra ’Forbrydelsen’, finansieringsmodellen fra ’Broen’ eller formatet fra ’SKAM’.

I tilfældet med ’Maniac’ er det svært at se, hvad de får ud af det, ud over en fed titel og ideen om en serie, der udspiller sig på en psykiatrisk afdeling.

Den norske version er en ret fjollet, tragikomisk historie om Espen, der er indlagt og keder sig, men forestiller sig de vildeste eventyr.

Den amerikanske version er derimod en dybt selvhøjtidelig sci-fi-serie med højtprofilerede navne både foran og bag kameraet.

Der er endda to hovedpersoner, spillet af Emma Stone og Jonah Hill, der bliver tilbudt en eksperimentel behandling med en ny vidundermedicin, der kan løse alle psykologiske problemer, lige fra hjertesorg til skizofreni.